Livshistorier
Jeg frygtede mødet med min datters rige svigerforældre
Klokken ringer, når man åbner døren ind til genbrugsbutikken, der ligger på det, man kan kalde hovedgaden i Jerslev. Centreret i fire lokaler placeret ved siden af og over for hinanden ligger der tre genbrugsbutikker med alt fra tøj og sko, til malerier og møbler.
”Jeg står og mangler en butterfly. Jeg skal giftes her til sommer. Er det noget, I har?” spørger en kunde.
Straks er en af de frivillige på vej over i det ene hjørne, mens hun vinker kunden hen til sig.
Der går ikke meget mere end ti minutter, så er valget truffet, og butterflyen betalt. Nu er kunden et skridt tættere på at være bryllupsklar.
Læs også: 93-årige Tove driver eget museum: Jeg kan ikke lade være med at arbejde
– De har været her før. De har købt mange ting til deres bryllup herinde, fortæller Inger Marie, der har vagten i butikken i dag.
– Det er smart. De fleste fra Jerslev-området ved jo, de kan aflevere tingene hos os i stedet for at smide dem ud. Så kan andre få glæde af dem. Og de får også selv glæde af udbyttet senere hen.
Det gør de, fordi overskuddet fra butikken går til foreningslivet i hele Jerslevs lokalområde. Siden den første genbrugsbutik åbnede for snart fem år siden, er der blevet givet over 500.000 kr. til Jerslev-områdets utallige foreninger, lige fra idrætsforeningen til spejderne, byorkestret og fotoklubben.
Læs også: Her er Danmarks første genbrugsbutik
– Da vi først besluttede os for at starte en genbrugsbutik i byen, gik vi meget stille med dørene. Folk havde svært ved at tro, det kunne lade sig gøre, fortæller Glenna Andersen, der er en af dem, der var med til at starte butikkerne.
Hun bor selv i Jerslev og arbejder på det lokale plejecenter. Hendes sammensvorne i projektet er Birgit Nedergaard, der til daglig arbejder i Brønderslev Kommune.
Det var Birgit, der fik idéen til at åbne en genbrugsbutik. Hun har i mange år været frivillig i lokalsamfundet. I 14 år var hun forkvinde i gymnastikforeningen, men da der var et møde om udvikling i byen, ville hun gerne gøre noget mere.
– Jeg foreslog, at vi skulle starte en genbrugsbutik for at få lidt liv i gaden. Men idéen blev hurtigt talt ned, fordi andre mente, at vi ikke kunne få frivillige nok til, at det ville kunne løbe rundt. Men det gav mig bare endnu mere blod på tanden, fortæller Birgit.
– Ja, og så var det så, du spurgte mig, tilføjer Glenna og fortsætter:
– Du havde hørt, jeg havde en drøm om at åbne en butik. Så da du spurgte mig, om jeg ville være med, sagde jeg uden videre ja.
Læs også: Han er 74 år og Youtuber: Kaj vil lære alle børn i Danmark tysk
De fik en tredje, der vidste noget om genbrug, med i projektet, og så var der ikke langt fra tanke til handling. Med gåpåmod, en lille startkapital og en flok frivillige gik de i gang på trods af skeptikerne, alt imens de holdt hemmeligt for resten af byen, hvad der var bag de tildækkede ruder.
Efter kun fem uger kunne de løfte sløret for, hvad de havde gået og lavet. Genbrugsbutikken Tusindfryd var en realitet.
På åbningsdagen var der lang kø ude på fortovet, for folk ville se, hvad der gemte sig bag ruderne. De åbnede dørene, og folk købte på livet løs.
– Ja, mange af tingene i butikken havde vi taget med hjemmefra, så et familiemedlem måtte købe et armbånd tilbage, siger Glenna, mens hun kigger på Birgit, og så griner de begge to.
Selv havde de tænkt, de ville give det nogle måneder og se, om projektet havde en fremtid. Birgit og Glenna betalte selv for de første måneders husleje, og hvis de tjente 100 kr. om dagen, kunne det løbe rundt. Det gik godt, og nu er der ikke bare tre butikker, men også hele 27 frivillige tilknyttet.
Læs også: Velkommen i Anne Grethes legetøjskælder: Alle børn fortjener et stykke legetøj
Blandt de mange frivillige finder man også nogle, der tilhørte koret af tvivlere i idéfasen. Men med gode overtalelsesevner fik Birgit og Glenna dem med.
– Jeg var skeptisk, da de startede projektet. Jeg har boet i byen i så mange år, og vi har aldrig haft en genbrugsbutik. Hvorfor skulle det kunne køre rundt? Men da de spurgte mig, om jeg ville være med, tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne prøve. Hvis det lykkedes, var det jo fremragende, fortæller Inger Marie. For det hele er jo for lokalområdets skyld.
– Jeg tror, folk støtter, fordi det hjælper i lokalområdet. Det er jo dejligt, når man kan gøre det her og få så meget igen, fortæller Glenna.
Men det er ikke kun foreninger, der får noget ud af det. Det er også dem, der arbejder frivilligt.
Læs også: Familie Journal tog til Garnbanko
– Vi har boet i den samme by i 40 år, men vi har aldrig snakket med hinanden. Det er jo lidt trist, fortæller Jytte, der er en af de frivillige i Tusindfryd.
– Men det er der heldigvis blevet lavet om på. Nu tager vi på ferier sammen, og vi kan slet ikke undvære hinanden, supplerer Ninna, en af de andre frivillige.
Og det kan man mærke, når man går rundt i butikken. Der bliver snakket, hygget og grinet til den store guldmedalje.
– Jeg er glad for, at jeg sagde ja til at være med, fortæller Bodil.
– Jeg troede, at vi i bedste fald ville få en genbrugsbutik ud af det, men jeg har fået så meget mere end det, fortæller Inger Marie.