Jeg takker Lise for, at jeg lever

Gerda sidder i en krog og kigger ud gennem gitteret foran det lille vindue, mens hun spekulerer på, hvad der dog er sket med hendes liv. Hun er møgbeskidt og sulten, og helt omtåget af overmedicinering formår hun ikke at overskue, hvordan hun er havnet her i det usle, private plejehjem så langt væk hjemmefra.

– Jeg kan huske, at jeg sad og tænkte over, hvad det dog var, jeg havde gjort mod mig selv, fortæller den 76-årige pensionist, der som 28-årig på grund af en forelskelse valgte at forlade Danmark for at slå sig ned i Canada.

Gerda kærlighed Dave var desværre i forvejen gift og havde fire børn, men Gerda indledte alligevel et forhold til ham, der kom til at vare 28 år.

– Det lyder skørt, men jeg nød forholdet, og Dave sørgede faktisk for, at jeg fik en lejlighed, og jeg kom i hans hjem som en god ven, mens hans kone intet vidste om vores forhold.

Fandt trøst i alkohol

Skønt Gerda trivedes som Daves elskerinde og befandt sig glimrende i selskab med hans fire børn, som hun holdt meget af, havde det skæve forhold alligevel sin pris.

– Jeg drak for meget, og som tiden gik, voksede forbruget af spiritus. Da Daves kone endelig opdagede, at hendes mand havde en affære med mig, brød helvede løs.

Gerda blev fyret, sagt op fra lejligheden og tyede for alvor til flasken. Derfra gik det ned ad bakke, og til sidst endte hun i et skur på et hjem, hvor Gerdas svigerinde, Lise, og hendes bror Jens, fandt hende og besluttede at hente hende hjem.

Som sagt, så gjort. I juli måned for 20 år siden ankom Gerda til sin brors og svigerindes hjem i Sønderjylland.

– Hun var så beskidt, at jeg måtte have hende i bad tre dage i træk, og jeg måtte kradse snavset af, som sad i kager i alle kropskroge på hende.

Får alting serveret

Gerda boede hos Lise og Jens i nogle måneder, og så ville skæbnen, at en ældrebolig på den anden side af vejen blev ledig.

I dag sørger Lise stadig for, at Gerda har en rimelig tilværelse, og det er Gerda dybt taknemlig for.

– Jeg kommer over til Lise hver aften og henter min aftensmad, og så får jeg frokost til næste dag med hjem. Hun betaler huslejen, sørger for mit tøj, vi køber ind sammen og så videre.

Gerda er selv kommet rigtig langt siden hjemkomsten til Danmark.

– I dag kan jeg selv varme min mad i mikroovnen, og jeg er begyndt at huske flere og flere ting, som om min hjerne vågner op igen. Men én ting er sikker: Jeg var død i dag, hvis det ikke var for min fantastiske svigerinde Lise, og jeg er så taknemlig for al den hjælp, hun har givet mig. Hun har i sandhed et hjerte af guld!