Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
For 40 år siden kom Sofie Bay til Danmark som adoptivbarn fra Korea. Hun var tre år, og snart fik hun også en søster og en bror fra Korea.
Sofie voksede op som et helt almindeligt dansk barn i en dansk familie og skænkede i grunden ikke sin herkomst mange tanker. Ikke før den dag, hun måtte se i øjnene, at skulle hun være mor, så måtte hun selv adoptere.
- Jeg er hittebarn, så mine biologiske forældre finder jeg nok aldrig. Som spæd blev jeg lagt på klostrets trappesten og først tre år senere adopteret til Danmark. Jeg kan da godt spekulere på, hvem min mor var, men det har ikke fyldt noget i hverdagen, for jeg har haft et trygt hjem og har altid følt mig dansk, selv om jeg ser anderledes ud, fortæller Sofie.
Sofie blev gift med Anders i 1998, og det var deres plan at stifte familie så hurtigt som muligt efter brylluppet. Men det viste sig ikke at blive så nemt. Den ventede graviditet udeblev, parret kom i behandling for barnløshed, også uden resultat, og til sidst foreslog Anders, at de skulle prøve at blive godkendt som adoptivforældre. Sært nok var muligheden slet ikke faldet Sofie ind.
- Det tog et år at blive godkendt og tre år at stå på venteliste til et barn. Det er længe, men det var en befrielse efter op- og nedture med håb om at blive gravid, fortæller Sofie:
Selv om Sofie var et ønskebarn for sine forældre, var hun nervøs for, hvordan hun selv ville modtage et barn, som ikke var hendes eget biologiske.
- Kunne jeg elske et udenlandsk barn som sit eget? Ville jeg dø for hende, hvis det gjaldt? Kunne jeg tage ansvaret for at opdrage et barn fra en anden verdensdel? Alle spekulationer blev heldigvis gjort til skamme, da vi så det første foto af Emma og blev smaskforelskede i hende, husker Sofie.
Sofie Bay er aktiv i foreningen Adoption & Samfund. Hun tager ud og holder foredrag og arbejder for, at det skal blive billigere at adoptere.
Efter at Sofie og Anders har fået lille Emma, er Sofie så begyndt at føle en spirende længsel efter at vide mere om sit eget fødeland, som hun intet husker fra.
En dag vil hun gerne gense det nonnekloster, hvor hun tilbragte de første tre år af sit liv, og vil gerne finde så mange oplysninger som muligt - både om sig selv, men også om Emma, fra før Sofie og Anders kom ind i billedet.
I dag er Sofie, Anders og Emma en lykkelig familie. De bor i rækkehus i nordsjællandske Ålsgårde, og Emma går i vuggestue som andre på to et halvt år.