Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hvad er du optaget af lige nu?
– Jeg er netop vendt hjem fra Norge, hvor jeg har medvirket i den norske actionfilm ”Tunellen”, der har premiere til jul. Det var noget helt andet, end jeg har lavet tidligere, og det var sjovt at prøve. Til sommer skal jeg indspille en film mere, men ellers har jeg aktuelt ingen store planer.
Hvordan lever man sig ind i at have mistet et barn?
– De fleste forestiller sig, at det er hårdt at gå ind i den følelse, for tanken om, at der sker ens børn noget, er ikke til at holde ud. Min tilgang er, at jeg som mor forstår kærligheden til et barn. Og det er nok. Når jeg fokuserer på det, kommer resten af sig selv. Og når instruktøren har styr på sit manuskript, kan man i bund og grund stille sig til rådighed for situationen.
Hvad er det bedste ved at være skuespiller?
– At opnå de øjeblikke, hvor alt står stille, og man glemmer sig selv. Det er som at blive ophøjet til en meditativ tilstand, og bagefter er man i en tilstand af eufori. Det er sjældent, det sker. Når man laver film, skal man tænke på alt fra kameravinkel til selve det at være til stede. Men det er en stor glæde at nå så dybt ind i rollen, at alt andet forsvinder.
Læs om skuespiller Sonja Oppenhagen fra den populære serie "Badehotellet" her.
Og det værste?
– Når man ikke forstår, hvor instruktøren vil hen, og dermed ikke kan bruge sig selv, som man gerne vil.
Hvordan slapper du af?
– Jeg elsker at gå i sauna. Jeg slapper også af, når jeg rejser. Jeg er glad for Berlin, men jeg nyder også at opdage nye steder. Jeg har rejst meget i forbindelse med filmen ”I dine hænder”, hvor jeg var i både Kina, Indien og Vladivostok. Det er altid sjovt at møde nye mennesker.
Mød Charlotte Fich, der elsker fællesskabet blandt skuespillere.
Hvad ville du være, hvis ikke du var blevet skuespiller?
– Somme tider tænker jeg, det havde været interessant, hvis jeg havde gjort noget helt andet, f.eks. læst biologi. Men det har aldrig for alvor været aktuelt, for jeg har altid vidst, at jeg ville være skuespiller. Jeg forestillede mig nok, at jeg skulle være teaterskuespiller som min far, men i stedet har jeg forelsket mig i at lave film.
Hvad er dit råd til et ungt
menneske, der vil være skuespiller?
– Vær dig selv. Det kommer du længst med. Det er de unge i dag faktisk supergode til. De er meget bevidste og ved, hvad de vil. I Norge talte jeg med en ung kollega på 16 år. Det var fuldstændig som at tale med en voksen, og pludselig slog det mig, at hun reelt kun var et barn. Individualismen er stor i dag. Den var ikke meget i fokus i min egen barndom. Der er knap så meget skam og færre forbehold nu. Ja, i virkeligheden er der en langt større frihed.
Dit bedste barndomsminde?
– Min families sommerhus på øen Flatholmen, hvor jeg er kommet hele mit liv. Det er primitivt, og der er ikke meget andet end bølger, sten og måger, men der er fantastisk at være om sommeren.
Vi talte med Jesper Asholt i forbindelse med musicaludgaven af "Ghost". Læs interviewet her.