Plejebarn om plejeforældre: Her har jeg mit andet hjem

En dag ringede telefonen hos Lone og Michael i Vejen i Sydjylland: Kommunen havde et plejebarn til dem. En pige på 13 år. Det ville de gerne komme på besøg og orientere mere om. Den dag kom til at ændre tilværelsen for ægteparret. Siden har de på 10 år haft otte plejebørn, og de er klar til flere. Den pige, der som den første blev plejebarn i hjemmet, er for længst flyttet og er nu en ung kvinde i gang med sin uddannelse. Hun hedder Julia Jakobsen, og i dag er hun på besøg hos sine tidligere plejeforældre. Læs også om Johanne, der er Randi og Franks plejebarn. Hun kom, da de havde opgivet at blive forældre. Snakken går, der er hyggeligt i køkkenet, og man skal ikke være ret længe i hjemmet, før man fornemmer den varme og den rummelighed, der præger det. Det er den, Julia trives i. – Min mor var et sted i sit liv, hvor hun ikke kunne tage sig ordentligt af mig. Det havde været en omtumlet tid for mig, og her hos Lone og Michael fik jeg et hjem og den varme og kærlighed, jeg havde brug for, siger Julia.

Plejebarn og en del af familien

Lone og Michael Søborg Andersen er henholdsvis 53 og 55 år og mødtes ved en barnedåb for 27 år siden. De husker tydeligt den dag, Julia kom ind i deres liv: – Først var Julias mor her. Hun havde selv helt frivilligt ønsket, at Julia kom i en plejefamilie, og da hun havde besøgt os, kom hun igen sammen med Julia. Vi sad og snakkede og blev enige om, at Julia skulle tage hjem og tænke over det. Men pludselig sagde Julia, at det behøvede hun ikke. Hun havde besluttet sig, og det blev et ja, fortæller Lone. Julia smiler og ser på sine tidligere plejeforældre med et varmt blik. Læs også om hjerneskadede Maria, der endelig har fundet et godt sted at bo – Jeg kunne jo mærke, at her var den rummelighed, jeg havde brug for, siger hun. 
 Det var sommeren 2008. Lone hentede Julia, og samme aften var de sammen i byen til Vejen-by-night. Julia undrede sig over, hvor mange mennesker hendes plejeforældre kendte. Hvert femte minut skulle de stoppe og snakke. Men hun oplevede også, at hun med det samme var en del af familien. 
 – Og sådan er det. Vore mødre siger begge, at Julia er deres første barnebarn, siger Michael.

Kan ikke undvære hinanden

De tre havde deres hyggestunder og deres konflikter som enhver anden familie, og ind over det hele voksede en stor kærlighed. Forholdet mellem de tre blev stærkt – og er det stadig. – Vi snakker i telefon hver dag, siger Michael. – Og Julia og jeg mødes tit i Vejen til en kop kaffe og en snak, siger Lone. Parret bor nu i Skodborg nogle få kilometer fra Vejen, og da de flyttede hertil, boede Julia stadig hos dem. Efter fire et halvt år fik hun en ungdomsbolig i Vejen, og der bor hun nu og er i gang med at uddanne sig til pædagog. Stemningen i køkkenet er varm og kærlig. De har noget sammen, de tre. Lone og Michael var der for Julia, da hun havde brug for det. Og Julia kom ind i Lones og Michaels liv og gav det en ny dimension. Nu kan de ikke undvære hinanden.

Læs hele historien i Familie Journal i uge 16