Satte sutterne i banken

Tirsdag, 11. maj 2010
af Redaktion
Kun banken var sikker nok til 4-årige Malthes sutter!

FENSMARK: Da Malthe Poulsgaard Nielsen fra Fensmark i november fyldte fire år, enedes han og forældrene om, at det var slut med at bruge sut, og at de skulle overdrages Pjerrot på Dyrehavsbakken. Men da der var et stykke tid til, at forlystelsesparken åbnede, drog Malthe ind i Max Banks City-afdeling i Næstved, hvor en forbløffet filialdirektør Birger Andersen sørgede for, at poserne med sutterne behørigt plomberedes og låstes inde i en bankboks.

Hævede sutterne i april
I april "hævede" Malthe sine sutter, drog til Klampenborg og afleverede dem til Bakkens Pjerrot, som kvitterede med en sutteplakat.

Af Ole V. Hansen


LÆS OGSÅ:

Det koster
kassen
Flaskebarn i
familiepleje
VIND masser
af præmier med
Familie Journal!