Søren Vester besøger klimaflygtninge: Alle har et ansvar

Der er på alle tænkelige måder langt fra Limfjorden til Somaliland, men for den kendte designer og havemand Søren Vester er afstanden blevet lidt kortere.

I oktober 2024 besøgte han et af Danmarks Indsamlingsprojekter, der drives af SOS Børnebyerne i Hargeisa, Somaliland.

Landet har i de seneste år været hårdt ramt af klimaforandringer, som har ført til langvarige tørkeperioder. Mellem 500.000 og 800.000 mennesker er drevet på flugt, og mange af dem lever nu i flygtningelejre rundtom i landet.

SOS Børnebyerne og Danmarks Indsamling arbejder derfor på at støtte familierne i lejrene, så de kan tilpasse sig de nye levevilkår.

– Det var virkelig en øjenåbner og alt andet end badeferie, siger Søren Vester, som brugte dagene på at få indblik i, hvordan man i lejrene udnytter de knappe ressourcer mest effektivt.

Planter er fremtiden

Søren bor med sin familie i Thise ved Limfjorden, hvor betingelserne for at dyrke afgrøder er noget anderledes end dem, han oplevede i Somaliland.

– Da vi var dernede, begynder det pludselig at regne, men jorden kan ikke tage det, den er alt for tør, og der er ingen rødder eller skov til at holde på det, så det står ind igennem husene i landsbyen, og der skabes floder, siger Søren og forklarer, at det sjældne og dyrebare regnvand gerne skulle opsamles i vandtanke og bruges til at vande planter med.

For netop grønne afgrøder er det, befolkningen i Somaliland skal leve af i fremtiden. Tidligere stod husdyrhold for omkring 70 procent af landets indkomst, men tørken har medført, at mange har mistet deres husdyr.

– Man kan brødføde langt flere mennesker med planter. Planterne giver, de tager ikke, siger Søren, som blandt andet mødte en flok unge landmænd, der arbejdede med at etablere grosystemer i gamle plastikdunke og bildæk.

– Der er mange ting, som vi tager for givet herhjemme. Men dernede kan du ikke bare gå på nettet og bestille det, du skal bruge, så det handler om at se mulighederne i materialet. De ser ikke bare en stol eller en dunk, de ser en form, der kan bruges.

Den kreative havemand var især imponeret over et hydroponisk anlæg, som gør det muligt at dyrke afgrøder uden jord. Ikke mindst fordi han selv har deltaget i et projekt magen til hjemme i Thiese.

– En af mine kammerater og jeg har arbejdet med det, så jeg ved, at det ikke er så ligetil, siger Søren.

Han forklarer, at i et hydroponisk anlæg cirkulerer regnvandet i et lukket rørsystem, så næringsstofferne konstant pumpes rundt. Det betyder, at man principielt ville kunne dyrke grøntsager hvor som helst på planeten uanset vejr- og jordforhold.

– Du er ikke nær så meget i naturens lune, til gengæld er der mere arbejde med at holde det kørende.

Sommerfugleeffekt

Selv om Søren var vidne til megen menneskelig tragedie, mens han rejste rundt i Somaliland, oplevede han også et folk, der nægter at lade sig kue af omstændighederne.

– Naturen har vendt dem ryggen og virkelig testet dem, men det ville være forkert at sige, at det er trøstesløst, fortæller Søren, som så mange eksempler på værdien af vidensdeling og læring.

Blandt andet besøgte han en teststation, hvor man afprøver nye metoder til at dyrke afgrøder som spinat og tomater under de udfordrende klimaforhold. For det gælder om at finde løsninger, som befolkningen i det tørkeramte land selv kan arbejde videre med.

– Det er ufatteligt, at de kan have den energi, hvor de står. Det er et stolt folkefærd, så de skal have hjælp til selvhjælp. Det giver en helt anden selvforståelse.

Men for Søren er det også vigtigt, at den fremtidige klimaindsats ikke udelukkende kommer til at handle om lokale nødløsninger. For eftersom klimakrisen er forårsaget af den vestlige verden, peger pilen også tilbage på os selv:

– I Danmark skal vi vågne op og se, hvad vores livsførelse skaber af udfordringer i resten af verden, siger han og fortsætter:

– Alle har et ansvar. De fleste af os kan sagtens tåle at leve mere klimavenligt, uden at det bliver helligt. Vi skal bygge klogere, rejse klogere, spise klogere. Det kan vi alle være med til. Vi har skabt problemerne, så vi skal være med til at skabe løsningerne.

Og især med det, vi vælger at putte på tallerkenen, kan vi gøre en positiv forskel, mener Søren. Det synes han ikke er for meget at forlange, ikke efter med egne øjne at have set de direkte konsekvenser af klimaforandringerne.

– De valg, vi foretager hjemme ved køkkenbordet i Danmark, skaber sommerfugleeffekt kloden rundt. Men vi ved jo godt, hvordan vi burde gebærde os, og den viden forpligter. Her i huset siger vi til ungerne, at: ”Har du evnen, har du pligten,” siger Søren.

Ikke kun for Afrikas skyld, men også for vores egen, påpeger han.

– Da jeg flyver hjem, er der oversvømmelser i Wien og Spanien. Så hvor længe går der, før det rammer os?

Mødet med enken

Søren besøgte blandt andet også en flygtningelejr med 500 huse, der hver huser mellem otte-12 personer, og især mødet med børnene gjorde indtryk på Søren, der selv er far til to drenge på 15 og 18 år.

– På et tidspunkt forvildede jeg mig lidt ud for mig selv, husker Søren, som faldt i snak med en enke og hendes 11 børn.

– Hendes mand var død få år tidligere, højst sandsynligt af type 1-diabetes, for fire af børnene havde det også. Så stod jeg der og tænkte, at hvis vi havde været i Danmark, havde de kunnet få lægehjælp og insulin, men det var vi bare ikke. De unger er prisgivet, siger han.

Men større endnu er den udfordring, alle familierne har tilfælles, og som de står over for hver dag, nemlig manglen på vand.

– Der uddeles to dunke vand á 20 liter om ugen pr. familie, som består af 20 mennesker. Det er så lidt, så man ikke kan forstå det. Det gør vanvittigt indtryk på mig, hvor heldige vi er. Og hvor stort et ansvar, vi har, siger Søren.

Læs også: