Sover i telt hele året: Jeg savner ikke min seng

– Jeg tror, min mand har opgivet mig. For hvis jeg først har sat mig noget i hovedet, så gør jeg det, siger Cana Schønwald Henriksen grinende, da hun fortæller om sin seneste besættelse.

Cana på 57 bor i Jerup med manden Per, og de to border-collier Balli og Didi. De bor officielt alle fire i huset, og Cana har teknisk set også stadig sin side af sengen i soveværelset. Men siden 4. august 2021 har hun været fastligger på græsplænen i haven i forskellige teltanordninger, da det har krævet nogle forsøg at finde den helt rigtige løsning.

– Den ene nat, mens jeg lå i et tomandstelt, jeg prøvede af, vågnede jeg ved, at der lå noget og kørte hen over mit ansigt. Det viste sig, at den forreste teltpæl var knækket, og teltet var faldet sammen over mig, fortæller Cana om en af de tidlige oplevelser.

Den seneste og det, som har fungeret bedst, er en godt og vel 2,5 meter høj militærgrøn tipi.

På alle teltets pløkker er der lagt sten og fliser. Der har de ligget, siden stormene Malik og Nora var over os tidligere på året, for ikke engang storme kan drive Cana ind i huset. Per sagde ellers til hende, at det altså så meget voldsomt ud derude, og han bestemt ikke brød sig om, at hun skulle derud og sove. Men det skulle han altså ikke blande sig i, lød svaret fra den viljefaste Cana.

– Det var Per, som lagde noget tungt på pløkkerne, for han var bange for, at teltet ellers skulle flyve af sted med mig. Det gjorde det ikke, men min madras rokkede hele natten – det var festligt, siger Cana storsmilende.

At Cana havnede som fastligger i sin egen baghave, er lidt af et tilfælde. Hun har gennem tiden haft forskellige hobbyer og projekter, som hun er gået helhjertet ind i. Når noget fanger hendes interesse, vil hun ikke bare vide alt, men også være god til det. At sove ude udsprang af en af disse helhjertede hobbyer, nemlig kajaksejlads, som hun begyndte på for et par år siden.

Da Cana begyndte til kajaksejlads i en klub, hørte hun fra de andre medlemmer, at der også gik en mand, som de andre medlemmer beskrev som ”vild”. Manden var ældre end Cana, og så tog han på vildmarksture til Sverige, alene, hvor han sejlede i kajak og sov i telt.

– Det gad jeg godt at prøve, så jeg spurgte vildmarksmanden, om han aldrig havde andre med på sine ture, hvilket han ikke havde. Derfra har jeg nok mast lidt på, fortæller Cana.

Hun husker, da han begyndte at være mere åben for tanken om selskab og spurgte hende, om hun overhovedet havde et telt. Nej, det havde hun ikke. Hvad med en luftmadras og sovepose, spurgte han så. Igen – nej, jeg har ingenting, lød hendes svar.

– ”Ja, du skal i hvert fald have et telt, en luftmadras og en sovepose”, sagde han så, og jeg har nu fået en lang liste over ting, som jeg skal anskaffe mig, forklarer hun.

Planen er, at de to skal afsted i august i år, og det er på grund af denne kommende vildmarkstur, at Cana kastede sig ud i at prøve at sove i haven.

– Det kan jo ikke nytte noget, at jeg sådan maser mig på, og jeg så ikke engang har prøvet at sove i telt, inden vi skal afsted.

Sover fantastisk

Cana har lidt problemer med sin ryg og var derfor lidt nervøs for, hvad det egentlig ville gøre ved den at sove ude og ovenikøbet på en luftmadras. Men det skulle vise sig, at en luftmadras på ca. 70 gange 200 centimeter og en tykkelse på kun syv centimeter var helt perfekt, for hun sover fantastisk.

Telt i haven er ikke det eneste projekt, Cana har kastet sig ud i. Hun er en handlingsparat kvinde, og det hænder, at ting sker en smule impulsivt. Men Per kender sin kones impulsivitet og nogle gange i en grad, som overrasker Cana.

En af Canas tidligere hobbyer var ridning, og en dag tænkte hun, at det ville være fantastisk at have sin egen hest frem for at låne. Der gik derfor ikke længe, før hun havde købt en islandsk hest.

Kort efter, da Per og Cana var på vej til Frederikshavn for at handle, spurgte hun Per: Hvad ville du egentlig sige, hvis jeg godt kunne tænke mig en hest?

– Jeg havde regnet med, at han ville køre i grøften, fortæller Cana med et smil.

– Men Per svarede bare: ”Hvis jeg kender dig ret, så har du da nok allerede købt én”.

Per støtter sin kone i hendes vilde idéer, men han har ikke lyst til at overnatte i tipien sammen med hende, selv om hun skam har inviteret ham og har købt nogle pæne tæpper og gjort det rigtigt hyggeligt derude.

– Han har også været ude og se teltet og måtte indrømme, at det så meget indbydende ud, siger Cana. Men han er ikke kommet derud endnu.

Når vejret bliver lidt mere lunt, er det planen, at hundene, Balli og Didi, kommer med ud i teltet. Hundekurven står allerede klar til dem.

Faktisk mener Cana, at alle, som har den mindste overvejelse om at prøve at sove ude, skulle tage at gøre det. Det har i hvert fald gjort, at hendes livskvalitet er blevet forøget. Hun tror selv, at det er den friske luft og de naturlige lyde, som gør, at hun får en helt anden søvn.

– Man kan bare begynde med at købe et billigt telt, en luftmadras, så man ligger ordentligt og så en sovepose, som passer til årstiden.

Kommer ikke ind igen

Cana føler, at hele hendes liv er forandret for altid, og hun kan faktisk ikke forestille sig, hvad der skulle få hende til at rykke teltpælene op og sove inde igen.

– Jeg kan ikke se mig selv i min seng mere, jeg savner den ikke. Da jeg sov inde, havde jeg svært ved at komme op om morgenen. Herude vågner jeg og er frisk.