Takket være læsehunden Oscar: Nu går Naja i skole igen

Hunden Oscar på fem år kommer luntende hen mod os, da vi ankommer til Greve Borgerhus. Han hverken gør eller hopper op, men snuser til os og lader os klappe ham. Oscar er af racen Australian Shepherd og bærer et fint tørklæde, der viser, at han er læsehund – certificeret læsehund endda. Han er en rolig, lydig og veldresseret hund, der elsker børn.

Sammen med sin ejer, Inge Stentzer, 63 år, som er tidligere pædagog, tager han to dage om ugen imod børn, som har svært ved at læse, og hjælper dem til øget læselyst, samtidig med at han giver dem større selvtillid. Til det formål har de to, som arbejder frivilligt, fået indrettet en hunde-hyggekrog i Greve Borgerhus, og her skal vi nu mødes med Naja på 12 år og hendes mor, Tina Rask.

Mange succeshistorier

Succeshistorier om Oscar og børn med læsevanskeligheder har Inge mange af. Historien om Oscar og Naja er imidlertid af en lidt anden karakter, men så sandelig også fuld af succes, og det er takket være Inge, at de to mødte hinanden. Det vender vi tilbage til.

Tina, 42 år, møder os med et stort smil, mens Naja gemmer sig genert bag hendes ryg, før hun kommer frem og hilser på os så lavmælt, at vi ikke er i tvivl om, at her er en pige med udfordringer.

Men da Oscar puffer til hende, smiler hun stort og nusser ham, samtidig med at hun tager Inge i hånden, og vi bliver enige om at tage nogle udendørs-billeder, før den sorte, truende himmel åbner for sluserne.

December 2017

Da vi senere har sat os til rette indenfor i hunde-hyggekrogen, begynder Tina at fortælle, og vi spoler tiden tilbage til december 2017. På det tidspunkt havde Tina og hendes mand Frank været skilt et par år – som de bedste venner.

Tina var efter skilsmissen flyttet fra Taastrup, hvor Naja gik på privatskole, til Greve med både Naja og hendes lillebror, Casper, som nu er ni år, mens Frank blev i Taastrup. Trods afstanden fortsatte Naja på privatskolen, men trivedes ikke længere i skolen og måtte ofte blive hjemme, fordi hun havde mavepine.

Kunne ikke mærke sine ben

Hun var dengang en ivrig fodboldspiller og en habil løber, og der i december 2017 var hun hos sin far, som tog med, da hun skulle deltage i et fodboldstævne.

– Dagen efter stævnet ringede Frank til mig og sagde, at Naja ikke kunne mærke sine ben, fortæller Tina.

Den chokerende besked blev begyndelsen på noget af en nedtur for hele familien.

Indlagt og udredt

Naja blev straks indlagt på Hvidovre Hospital. Der var hun en uge, før hun blev overført til socialpædiatrisk afdeling på Herlev Sygehus.

Efter to uger blev hun henvist til børne- og ungdomspsykiatrien i Roskilde, for de mange undersøgelser viste, at der ikke var noget galt med Najas ben.

Læs også: Vilde dyr fik Frederik over på livets solside

En helt anden situation

– Hun fik diagnosen infantil autisme, og dermed var vi alle i en helt anden situation. Det betyder, at Naja har svært ved at kommunikere og begå sig i sociale sammenhænge, og når hun siger, at hun har ondt i maven, eller at hun ikke kan mærke sine ben, så er det på den måde, hun fortæller os, at hun ikke trives, siger Tina og tilføjer:

– Og jo, vi havde indtil da godt bemærket, at der var ''noget'' ved Naja, som måske ikke var helt normalt. For eksempel havde hun et anderledes reaktionsmønster på mangt og meget. Men når det er ens eget barn, håber man jo, at det ikke er noget, og at det nok skal gå over igen.

Skiftede skole

Da Naja havde fået diagnosen, meddelte privatskolen, at de ikke havde ressourcer til at have hende, så Tina flyttede hende til Arenaskolen i Greve, hvor de har en specialklasse for børn med autisme.

Der begyndte hun efter sommerferien 2018 med en langsom indkøring. Det gik godt, de var kun syv elever i klassen, Naja var eneste pige og igen glad for at gå i skole.

– Men i uge 42, der er skolernes efterårsferie, fortalte Frank og jeg børnene, at vi ville flytte sammen og gifte os igen, og det resulterede i, at Naja ikke ville i skole, da efterårsferien var slut, fortæller Tina.

Kan ikke overskue forandringer

– Det var jo ikke, fordi hun ikke var glad for, at vi skulle være en familie igen, men hun kan simpelthen ikke overskue forandringer. Vi må i dagligdagen ikke planlægge for meget, og kommer vi en sjælden gang til for eksempel at arrangere en masse i en weekend, så kan vi være sikre på, at Naja har ondt i maven søndag aften.

Her skal vi ikke gå i detaljer med de udfordringer, Tina og Frank har haft for at få hjælp til Naja og til selv at tackle livet med et barn med infantil autisme. De udfordringer skrev en af de lokale aviser i Greve om tidligere på året, for da havde Naja stort set ikke været i skole siden årsskiftet.

Læste om Naja

At den artikel skulle resultere i succesoplevelser og nye personlige sejre for Naja, havde ingen forudset. Men så kom Inge ind i deres liv.

Da Inge, som også bor i Greve, læste om Naja, som ikke ville i skole, tænkte hun, at hun og Oscar måske kunne hjælpe. Hun fik kontakt til familien, de mødtes, Naja begyndte i et læseforløb hos Oscar, og der var god kontakt lige fra første møde. Inge og Oscar viste hende tillid og gjorde hende tryg i deres selskab, også når hun læste for Oscar.

– Inge er fantastisk, understreger Tina. – Ingen har som hun og Oscar formået at gøre Naja glad igen. Vi har i de forgangne måneder været vidner til, hvordan Naja er blomstret op, og hvor tæt et forhold hun har fået til Inge og Oscar. Vi er så glade og taknemmelige for Inges indsats, og tænk, at hun gør det frivilligt!

– Jamen det gør jeg gerne, og især når jeg kan se, at det hjælper, indskyder Inge.

Oscar fik Naja i skole

I al den tid, Naja ikke gik i skole, var hun alene hjemme, mens forældrene var på arbejde i medicinalindustrien. Men samværet med Inge og Oscar betød, at hun næsten hver dag fra pinse og frem til sommerferien var i skole.

For Oscar og Inge hentede hende og afleverede hende hjemme hver dag i den periode – og Oscar har sågar været med hende i skole, hvor han lå ved siden af eller bag hende.

Vil arbejde med dyr

Mens vi har siddet i hunde-hyggekrogen, er Naja åbenlyst blevet mere tryg ved os og har flere gange reageret på det, der er blevet sagt. Hendes fokus er dog primært på Tina, Oscar og Inge – og ikke mindst på den 10 uger gamle hvalp Molly af samme race som Oscar, som hun og hendes familie hentede i Vig for halvanden uge siden.

– På søndag skal vi begynde hundetræning med hende, og hun skal ikke lære at give pote, for så kan hun ikke blive besøgshund, siger Naja og tilføjer:

– Og når hun er et år, skal mor og jeg gå til agility med hende. Og vi skal gå mange ture med Inge og Oscar. Og når jeg bliver voksen, vil jeg gerne arbejde med dyr.

Til slut skal vi blot tilføje, at da sommerferien i år var slut, var Naja indstillet på selv at tage i skole. Hun skulle begynde i 6. klasse på Arenaskolen, og der skulle komme endnu en pige i klassen. Hun gjorde det – selv – omend med sommerfugle i maven, og opnåede derved endnu en personlig sejr.