Til OL trods et mistet ben

- Jeg havde realiseret drømmen om livet på landet. Jeg boede på en gård på Fyn, hvor jeg havde heste, og hvor familien fik den ro, vi trængte til. Men så gik det godt nok galt, fortæller 44-årige Margit Pedersen og tager hånden ned til den protese, der i dag er hendes ben.

Valgte at kæmpe sig op
- Jeg var ved at lukke en hest på fold, men noget går galt, og den vælter mig og tramper på mit ben. Tilfældigvis var en læge ude at ride, og han kommer løbende og siger til mig, at det her er alvorligt, og at han tilkalder en ambulance. Margit bliver opereret ti gange, men trods intensiv kamp fra lægernes side står benet ikke til at redde. Men Margit traf et valg efter 14 håbløse måneder ind og ud af hospitalet: - Jeg kunne ryge ned i kulkælderen og så kunne ingen hjælpe mig. Jeg valgte den anden vej. Nok fordi jeg har en utrolig stædighed. Jeg ville op igen.

Vil gerne støtte andre

Margit Pedersen vil gerne hjælpe andre handicappede, og hun kan kontaktes på hendes mail. Alle er velkomne, hvis man har brug for et skub eller en snak om sportsgrene, som handicappede kan deltage i. - Det kunne jo være, at der er flere, der går med en OL-drøm, som Margit siger.

En sport hun kunne deltage i
Kommunen tilbød Margit invalidepension, hjælpemidler og invalidebil. Men nej tak, sagde den stædige kvinde. - Jeg ville bare tilbage til arbejdsmarkedet og leve det liv, jeg var i gang med at skabe, siger Margit. Hun har altid været aktivt sportsmenneske og tænkte, at der da måtte være en sportsgren, som en kvinde med et ben og en ellers sund krop kunne deltage i. - Romaskinen blev min nye sport, men jeg ville også være udendørs. Min bandagist anbefalede mig at søge ud til Holte Roklub, for der var noget med et rohold, der skulle til OL i Beijing. Jeg kom med på holdet, og vi blev sørme udtaget, siger hun.

OL-holdet fra de Paraolympiske Lege i Beijing. Det blev til en 10. plads.

Flere handicappede til klubben
Da Margit ikke ville tage imod invalidepension, søgte hun jobs i medicinalbranchen, men troede egentlig ikke, at nogen ville ansætte en sælger med et ben. Dér tog hun fejl. Hun fik det første job, hun søgte, hos medicinalvirksomheden Spiropharma, som siden blev sponsor for Margits olympiske rohold. Margit har valgt at fortælle sin historie for at give håb til andre handicappede. Men der er også en bagtanke: - Ja, jeg håber jo også, vi kan få nogle flere medlemmer herude i roklubben, hvor handicap ikke er nogen hindring. Her er det faktisk kun en fordel.

Af Lisbeth Kristine Cedray

Læs også:
Hun klarer gården alene