Traditionen tro: Påskefrokosten og dens historie

Benløse fugle, arme riddere og muldvarpeskud … De danske kogebøger er fulde af retter med spøjse navne, og heldigvis forholder det sig jo sådan, at navnene i disse tilfælde ikke siger noget som helst om, hvad der ligger på tallerkenen.

Den viden er god at have i baghovedet, når man første gang støder på påskeklassikeren med det relativt uappetitlige navn, skidne æg. Heller ikke denne holder, hvad navnet ellers lover, men ret skal være ret: De skidne æg indeholder da trods alt, nåh ja, æg. Foruden æg består retten af sennepssovs og karse, og den kan nydes med en anden påskeklassiker, hvis man lyster, nemlig snapsen.

Faktisk kommer det besynderlige navn også med en lidt besynderlig historie. Før i tiden var tøjvask, rengøring og andre huslige opgaver bandlyst på helligdage, og da påskelørdag er omringet af hele fire helligdage, først skærtorsdag og langfredag og efterfølgende påske- og anden påskedag, blev denne automatisk en stor rengøringsdag. Så stor, at den fik navnet skidenlørdag.

Mættet af øl

Hvorfor, man skidenlørdag endte med at spise skidne æg, er straks sværere at blive klog på. Det bedste bud lyder på, at det skulle være nemt og tilgængeligt, for dagen var jo i høj grad dedikeret til rengøring og ikke til madlavning. Æggene fandtes i hønsegården, mens sennepsplanten blev dyrket i urtehaverne.

Det samme tilgængelighedsprincip gør sig gældende for to andre påskeklassikere, nemlig snapsen og sildemaden. Østersøen bugnede med sild, som desuden kunne holde sig længe, mens snapsen var billig at producere og derfor også tilgængelig for de fleste.

Helt anderledes forholder det sig dog med påskebryggen, som har sin egen, særprægede oprindelse. Hvor det at faste i dag er noget, mange praktiserer ud fra et sundhedsperspektiv, var munkenes faste op til påske tilbage i 1600-tallet forbundet med alt andet end netop det.

I den 40 dage lange faste var kun væske tilladt, men i stedet for vand levede de af deres hjemmebryggede øl, som både var stærkere og mørkere end en traditionel pilsner. På den måde mættede den mere, og det var jo netop, hvad de havde brug for.

Det blev denne mørke øl, Carlsberg lod sig inspirere af, da de i begyndelsen af 1900-tallet skabte det, vi i dag kender som påskebryggen.

Blodig betydning

Helt anderledes forholder det sig, når det gælder det klassiske påskelam. Her er der hverken tale om tilgængelighed eller praktik, men derimod om religion og ovenikøbet med en meget makaber historie til grund.

Vi skal helt tilbage til dengang, Gud sendte sine berømte 10 plager ned over egypterne. Plagerne bød blandt andet på fluer, græshopper og frøer, men også på det, der var meget, meget værre.

Den 10. og sidste plage lød på, at alle førstefødte børn ville blive dræbt, når Gud den følgende nat gik fra dør til dør. Derfor gav han Moses besked på, at israelitterne skulle male deres dørstolper med blod, så han på den måde vidste, hvilke hjem der skulle passeres og dermed skånes.

Som du måske har gættet, kunne blodet ikke stamme fra hvad som helst. Det skulle nemlig være blod fra et slagtet lam, et såkaldt lydefrit, bedre kendt som fejlfrit, et af slagsen. Ofrede man noget til Gud, ofrede man nemlig det bedste, man havde, og på den tid betød det også, at lammet i bedste fald skulle være en han.

Herefter blev lammet altså et symbol på frelse fra døden.

Fornyet fokus

Uanset hvad madtraditionerne oprindeligt udspringer af, forholder det sig formentlig sådan i de fleste hjem, at man i dag i høj grad spiser, som man gør, på grund af præferencer.

Med årene er særligt flere retter fra havet kommet til, blandt andet blinis med stenbiderrogn, fiskefileter med remoulade, tunmousse og lakserilette. Også søde sager som cheesecake, æblekage og citronfromage har gjort deres entré, ligesom mange holder af et lille ostebord undervejs.

Faktisk viste en undersøgelse foretaget af måltidskassevirksomheden ”Hello Fresh” i 2024, at danskernes to foretrukne påskeretter er henholdsvis fiskefileter og tarteletter, som altså ikke har meget med traditionerne at gøre.

En ting er sikkert: I dag handler påskebordet og dets indhold i langt højere grad om hygge og samvær end om religion og regler for rengøring.