Vi er the 
Dream Team

De er aldrig blev inviteret ind – tværtimod er de for det meste blevet smidt ud: ud af skolen, ud af lærepladserne, ud af det gode selskab. Derfor var Viktor også ved at falde ud af sine sko, da han personligt blev inviteret ind i en gruppe. Faktisk var det noget ganske særligt at komme med i lige præcis denne gruppe – så han sagde ja:

I dag er han fuldgyldigt medlem af Dream Team sammen med Mathias, Emil, Tobias, Tarik og Mark. De går ikke med rygmærker, de hverken slår eller skyder på nogen – tværtimod træner de deres kroppe og vigtigere endnu: De er ved at lære glæden ved at komme i form, glæden ved at være sammen og kæmpe som et hold. Deres leder hedder Martin Petersen og har firmaet Being Fit. Til sommer skal de gennemføre løbet Nordic Race, der er et krævende forhindringsløb, men det vigtigste er, at de er ved at lære, hvad selvrespekt er.

Det overraskende er, at hvad hverken skoler, forældre eller arbejdsgivere har kunnet give de her drenge, det kan Martin. Han er en voksen mand, der selv har været dér, hvor hver ny dag var ligegyldig, og også hans liv handlede engang om selvhad, stoffer og de forkerte venner. Han sagde omsider fra og skabte sig et nyt liv fra bunden – og det vil han gerne have, at disse unge også skal gøre.

Derfor ruller seks drenge sig i den iskolde tøsne i græsset, laver armbøjninger, til de segner, og løber, indtil de kan smage deres eget blod. Og Martin er med. Han giver ikke op, og derfor giver drengene heller ikke op. Det er simpelthen ikke en mulighed – og det har det ellers ganske ofte været for de her drenge.

Et særligt tilbud

Vi kender dem alle sammen, eller vi har i hvert fald hørt om dem: Det er de drenge, der altid falder igennem i skolen, de drenge, der ikke kan gennemføre noget, og som gemmer sig bag computeren. Andre ryger sig vind og skæve, så der er en behagelig afstand til alle de irriterende voksne, og måske finder de sammen med dem, man kalder det dårlige selskab. Viktor og de andre drenge går på Kombineret Ungdomsuddannelse (KUU) i Svendborg. Det er et absolut sidste forløb på to år, der skal hjælpe den unge til at komme i gang med arbejdslivet – her går de unge, der ikke ved, hvad de egentlig skal og vil med sig selv. Og en dag fik skolelederen Ene Wolfsberg en idé.

Læs også: På madskolen får vi stegt flæsk og nye venner

– Jeg har set rigtig mange af de her unge mennesker, der bare kom her på vores skole, fordi de jo skulle være et sted. De ved ikke, hvad de vil, de er jævnt hen uden planer og drømme for fremtiden. Mange er blevet smidt ud fra masser af andre skoler på grund af for højt fravær eller misbrug af forskellig art. Når de så kommer her, kan vi vælge, om vi vil fortsætte med den pædagogik, de har haft fiasko med i alle årene, eller om vi vil prøve noget nyt. Vi bestemte så, at vi ville prøve noget nyt, siger Ene.

– Jeg mødte Martin og fandt ud af, at han er en mand, man kan stole på, og det var måske netop det, vores drenge havde brug for. Derfor fik de her seks drenge et tilbud, der var udtænkt specielt til dem: De havde masser af evner og muligheder, men de var i fare for at ryge ud af skolen alligevel på grund af fravær eller personlige problemer. Vi kunne ikke hjælpe dem – der skulle noget andet til.

Enes drenge

Viktor blev temmelig forbavset, da han blev kaldt ind på kontoret og fik tilbudt at blive en del af Enes Dream Team – faktisk blev han så glad for, at han overhovedet blev inviteret med til noget som helst, at han sagde ja med det samme.

Lige så overrasket blev Mark. Han havde trukket sin uundværlige kasket godt ned i panden, da han kom ind på kontoret og blev orienteret om, at han havde haft en del fravær. ”Du kan jo bare smide mig ud,” sagde han, men så fik han tilbuddet om at blive en del af Dream Team, og udsigten til at få massiv træning og noget helt andet end endeløse timer i dansk fik også ham til at sige ja.

Læs også om andre unge

Sådan kom de, Enes drenge, én for én. Tarik, der var ked af sit liv og ked af sig selv, Emil, der bare gerne ville træne og faktisk ville så meget med sit liv, men nærmest havde mistet gejsten, fordi han er ordblind. Tobias, der bor hos sine bedsteforældre og efterhånden kun levede via sin computer. Han var ensom, men han vidste ikke, hvordan han skulle komme ud af sin virtuelle verden og ud i den verden, hvor der måtte være nogle, han kunne være venner med. Den sidste, der kom med i gruppen, var Mathias. Han var blevet sendt til Svendborg for at komme væk fra det dårlige selskab i sin hjemby. Hele sit korte liv havde han drømt om at få en karriere inden for militæret, men kendsgerningerne var, at han ikke kunne tage sig sammen til noget som helst – og da slet ikke skolen. Altså lige indtil Ene og Martin introducerede deres Dream Team.

En træner af sten

Da de begyndte i maj sidste år, så det skidt ud. En enkelt armbøjning kunne det blive til dengang. Tobias påstår, at han ikke kunne løfte en stol, og de andre drenge indrømmer gerne, at deres form ikke var så meget bedre.

To gange om ugen træner de nu sammen med Martin. Der er ikke noget, der hedder at give op eller skride fra det hele. Martin fortalte dem, at han engang selv havde været en svag knægt, der voksede op og rodede sig ud i misbrug og dårlige venner. Han fortalte dem også, at de selv kan ændre deres liv. At det er muligt. Der blev nok skottet en del til Martins muskler. Faktisk er den mand så muskuløs og firkantet, at han kunne forveksles med en stor kampesten. Sådan en krop ville drengene også gerne have.

Martin stod også lige så fast som en kampesten, så drengene begyndte at forstå, at de kunne regne med Martin. De lærte at stole på ham, for uanset hvad de fortalte ham, så blev han ikke bange eller skulle nå noget andet. Han blev, og han hørte efter.

Drengene og Martin snakker sammen om alt det, mænd nu engang snakker om, men de snakker også om, hvad det kræver at leve et godt liv, hvor man ikke er på kanten af noget som helst. Et liv med arbejde, familie og selvrespekt. Det betyder også, at hash, usund mad, dårlige venner og computer nat og dag skal være fortid.

Nye drømme

Martin stiller krav, fordi han interesserer sig for dem. Han forlanger respekt, men han respekterer også drengene. Undervejs har de lært en del om at blive voksne, men de har også fået deres livsglæde og drømme igen. Og Tobias har fundet ud af, at han alligevel er glad for den virkelige verden.

– De første gange, jeg kom hjem fra træning, var jeg simpelthen for træt til at spille computer. Jeg gik bare i seng lige efter aftensmaden. Nu spiller jeg ikke ret meget mere, jeg spiser sundere, og jeg har fundet nogle venner her på holdet. Før snakkede jeg ikke med nogen, dårligt nok med min egen familie, og jeg var tit rigtig ked af det. Det er jeg ikke længere, jeg er blevet gladere, og nu passer jeg min skole. Ellers kan jeg ikke være med på holdet – men det er også, fordi jeg er blevet glad igen, siger han.

Det handler ikke kun om træning to gange om ugen. Det handler om glæden ved at bevise over for sig selv, at man kan klare noget: at man holder ud, får muskler og bliver glad indeni. Når man pludselig bliver glad, får man overskud, og man begynder at høre efter, hvad det egentlig er, lærerne taler om – og man finder ud af, at hvis man kan klare det her, kan man måske også give sig selv lov at drømme om endnu mere.

Nok for første gang er de seks drenge blevet et forbillede for andre. De er Enes drenge, skolens Dream Team, og de har været både på tv og i avisen. Andre unge mennesker siger, at det er godt gået – og det er det også.

Til sommer er det slut for de fire af drengene, men alle sammen har de fundet ud af, hvad de gerne vil:

Mark har fået en læreplads som lastbilchauffør, Emil vil i gang med en hf-uddannelse, så han kan blive salgsassistent, Tarik og Tobias søger ind på sosu-skolen, fordi de har fundet ud af, at de gerne vil hjælpe andre, Viktor overvejer at blive mekaniker, og Mathias drømmer stadig om militæret – og nu kan han klare en hel del armbøjninger, så nu tør han tro på sine egne drømme. Enes drenge er parate til at komme videre i livet.