Vidste du, at Von Trapp-familien havde en hemmelig dansk forbindelse?

Der er ikke mange alper i Assens på Fyn, men det forhindrer ikke skuespiller Isabel Schwartzbach i at bryde spontant ud i sang.

– The hills are alive with the sound of music, synger hun, for hun kan ganske enkelt ikke lade være.

Hun står nemlig lige for at skulle indlede prøverne til den nye opsætning af ”The Sound of Music”, som har premiere på Det Ny Teater i København 6. februar 2025. I den forbindelse er de to hovedrolleindehavere, Isabel Schwartzbach og Peter Plaugborg, taget til Assens for at blive klogere på deres karakterer.

For når publikum sætter sig til rette, er det langtfra sikkert, at de ved, at den længe elskede musical er baseret på en sand historie. Ej heller, at von Trapp-familiens flugt bragte dem hele vejen til Assens på Fyn.

Nysgerrig nonne

Det var heller ikke noget, teaterchef Kasper Blicher Beknes var klar over, da han sidste år henvendte sig til Sankt Lioba-klosteret på Frederiksberg for at indhente viden om katolske nonners liv.

Her blev han sat i forbindelse med Søster Benedikte, som kunne fortælle andet og mere, end nogen havde forventet.

– Når man indtræder i et kloster, forventes det, at man sætter sig ind i dets historie, forklarer Søster Benedikte, som ved sin indtræden i klosteret for 45 år siden gav sig til at læse alle dets gamle årsberetninger.

Her faldt hun over et notat, der omtalte von Trapp-familien, som under deres flugt fra det nazistyrede Østrig i 1939 var kommet i forbindelse med præst og to nonner fra Søster Benediktes orden, der var tilknyttet et katolsk kloster i Assens.

Ægteparret von Trapp og deres i alt 10 børn, hvoraf den yngste blot var et par måneder gammel, indlogerede sig således på Postgården i Assens i april 1939.

”Vidste du, at von Trapp-familien boede tre uger i Assens?” spurgte Søster Benedikte således, da hun blev ringet op af tea-terchef Kasper Blicher Beknes.

Men her stopper tilfældighederne ikke.

Turistchefen i Assens er søster til teaterinstruktør Martin Lyngbo, som også er involveret i årets opsætning af ”The Sound of Music”. Hun kendte ikke til nonnerne, men vidste noget andet, nemlig at von Trapp-familien havde fået venner, mens de opholdt sig i Assens.

I samme vugge

I Assens blev familien modtaget af et lokalt ægtepar, Arne og Ella Plum, der selv havde en nyfødt dreng, Karsten.

Kleine Johannes, som von Trapp-familiens yngste blev kaldt, blev lagt i vugge med Karsten og tilset af samme sundhedsplejerske.

– Vi har altid taget os godt af flygtninge i min familie, og det gør vi stadig. Det er vores familietradition, siger Karsten Plum, som i dag er 85 år gammel og aktiv i Røde Kors’ afdeling i Assens.

Med undtagelse af en periode på i 10 år, hvor Karsten var soldat og under uddannelse, har han boet i Assens hele sit liv. Endda i sit fødehjem, en lejlighed i den gamle Plums Købmandsgård, som han deler med sin hustru, Bente.

Det var også her, von Trapp-familien kom på besøg flere gange, mens de opholdt sig i Assens, ligesom Karstens far og mor arrangerede udflugter til Karstens fars sommerhus på Illumø i Helnæs Bugt, hvor familien skilte sig ud i deres østrigske folkedragter med bredskyggede hatte til.

Karstens far hjalp desuden Kaptajn von Trapp med at arrangere koncerter, for det var ikke ligefrem billigt at være indlogeret på Postgaarden med 10 børn.

– Det var bare om at komme ud og tjene nogle penge, siger Karsten, som har gemt plakater og programmer, der viser, at familien blandt andet optrådte på Hotel Fønix i Assens i april 1939 og igen i Odense på Fyens Forum i maj 1939, foruden lokale kirker og ved Karstens fars kusines bryllup, hvor de spillede Mozart, Brahms og tyske folkesange.

Den sande historie

Karsten fortæller, at han selvfølgelig så ”The Sound of Music”, da filmen fik premiere i 1965, men fordi han kendte den sande historie, var han ikke videre imponeret.

– Det er jo helt forkert. De flygtede ikke til fods gennem bjergene, de tog toget. Men jeg kan da godt se, at det ikke er lige så dramatisk, siger han og smiler.

Under armen bærer han en sort mappe med påskriften ”TRAPP”. En scrapbog fyldt med breve og postkort udvekslet mellem de to familier i årene under og efter krigen.

For da Kaptajn von Trapp og hans familie rejser videre til Sverige og Norge, holder de kontakten med deres nye venner.

Men krigen rykker hele tiden tættere på, og senere samme sommer flygter Trapp-familien videre til USA, hvor de bosætter sig permanent og opnår stor berømmelse, og som voksen besøger Karsten sin vuggemakker, Kleine Johannes, i Vermont på hans østrigskinspirerede bjælkehyttehotel.

Karsten fremviser et maskinskrevet brev, som Kaptajn von Trapp sendte til hans forældre fra Stockholm i september 1939.

”Mine kære venner. Før vi forlader Sverige, vil jeg sige farvel og auf wiedersehen til alle vores gode venner i et øjeblik, hvor ingen ved, hvad der vil ske med deres land og folk. Vi har spillet nogle koncerter her, dog ikke så mange som vi håbede, men denne forfærdelige krig kommer på tværs af alle planer og også vores koncerter”.

Flygtninge

Selv om skuespiller Peter Plaugborg i forvejen er bekendt med den sande historie om familien, gør det alligevel indtryk på ham at læse kaptajnens egne ord.

– Vi har jo det her billede i tankerne af en hollywoodfamilie, men i bund og grund var de jo flygtninge, siger Peter Plaugborg.

Han er opvokset i Vestjylland og var som 12-årig med i en lokal opsætning af ”The Sound of Music” i Varde, så når han om lidt går på scenen som Kaptajn von Trapp, er cirklen noget nær fuldendt.

Også Isabel Schwartzbach, som spiller Maria von Trapp, føler, at hun er kommet en smule tættere på den kvinde, hun skal spille.

– Det giver en fornemmelse af, hvem familien var som mennesker, og hvad de har været igennem, siger hun og tilføjer med eftertænksom mine:

– De må have været stærke.