Skriv og vær glad

Jeg fik en opgave af mit forlag – at skrive en historisk roman.

Det fan­tastiske ved at skrive er i virkeligheden hele den proces, man skal igennem for at opnå et godt resultat.

Mange vil måske sige, at det første, man skal – for at udvikle en ny bog – er at skrive en disposition. Det er for så vidt rigtigt. Men jeg starter et helt andet sted.

For det er vigtigt at finde stedet. Det sted, hvor jeg bliver inspireret og får tankerne sat i gang.

Jeg var engang på Klitgaarden i Skagen sammen med flere forfattere, der drøftede, hvordan de blev inspireret.

– Jeg sætter et spraglet tørklæde for vinduet, svarede en af de andre forfattere.

Det var da en god start, men så kom en anden med sit bud:

– Jeg sætter en drømmefanger over mit hoved!

De så hen på mig, og jeg måtte ud med sproget: – Jeg tager noter gennem lang tid. Hver eftermiddag læser jeg noterne igennem til næs­te morgen. Så går jeg en lang tur og tænker romanen igennem. Jeg forsvinder helt ind i mig selv.

– Men, sagde de to andre forfattere i kor, – skriver du så ikke dine tanker ned med det samme?

– Nej, det gør jeg ikke, jeg sover uden at have skrevet et ord.

– Men så er det hele vel spildt, og du skal starte forfra næste morgen?, spurgte de.

– Nej, sagde jeg til deres forbløffelse.

– Når jeg sover, overlader jeg romanen til min underbevidsthed, og så vækker den mig næste morgen, og bogen vil op og skrives, så snart jeg vågner.

– Så er det da derfor, at du står så tidligt op om morgenen?

– Ja, klokken fem om morgenen har underbevidstheden ofte gjort sit arbejde færdigt og begynder at logre med halen. Det betyder, at det er skrivetid.

Det har været mig til stor hjælp. Engang opholdt jeg – og min hustru – os på et af sydens klostre. Her blev underbevidstheden utrolig nyttig for mig.

Jeg sad midt mellem to rabiate forfattere/politikere. Den ene plæderede for, at vi skulle bekæmpe dyremishandel og talte med to keramikere til venstre for hende.

Den anden – en nu afdød forfatter – truede en politiker med, at han skulle kidnappes og først frigives, når velfærden i hans politiske ansvarsområde var forbedret.

Midt i denne debat vendte politikeren sig mod mig og råbte om dyremishandel, mens forfatteren var ved at kidnappe en politiker.

Så trådte min underbevidsthed i karakter, og ruskede i mig og mindede mig om de mange formuleringer, den havde hjulpet mig med.

Midt i krydsilden mellem dyremishandel og kidnapning så jeg over på min hustru, der fangede mit lidende blik. Jeg rejste mig hurtigt op og udbrød så:

– Jeg skal sådan skrive!

Og jeg skrev så fingrene glødede.

Tak for inspirationen.