Kan hunden bedre lide min bror?

Jeg tror, det her måske er det mærkeligste spørgsmål, du har fået. Men jeg håber (og tror) virkelig, at det bliver taget godt imod, da det er meget svært at skrive, for jeg synes, det er flovt.

Det drejer sig om min hund. Min T på seks år. Jeg har haft hende fra hvalp, og vi er meget tæt knyttede, hun er altid ved min side og er også meget knyttet til min kæreste.

Men når min bror indimellem kommer på besøg nogle dage (måske seks gange om året), får jeg den trælse følelse i kroppen, at min hund bedre kan lide ham end mig – og andre generelt.

Latterligt måske, men det er sådan, jeg har det. Når min rationelle del af hjernen fungerer, kan jeg godt se, at jeg overtænker, hvilket jeg har tendens til med ALT.

Måske har jeg bare behov for at dele følelsen med et andet hundemenneske, og jeg håber, du vil give dit syn på det.

Der er ikke noget, der er flovt her. Brevkassen består af mange mærkelige dilemmaer, og dit er slet ikke så sært, som du tror. Du elsker din hund. Du har knyttet et meget nært bånd med hende, og måske er du endda mere knyttet til din hund, end du er til de mennesker, du kender. Det er stor kærlighed, og derfor er du selvfølgelig bange for at blive forladt.

Jeg tror, forklaringen på dit dilemma ligger i det liv, du har levet, og ikke så meget i, hvad hunden gør. Måske er din historik, at mennesker, du har elsket, har svigtet dig, så forladthed er en grundfølelse for dig.

Bare rolig, din hund elsker dig. Den øjenkontakt og de mange klap og kæl, I har haft gennem årene, har udløst tilknytningshormonet oxytocin, og du og din hund er forbundne for evigt, men din hund kan godt lide andre mennesker også. Det er kun godt. Det betyder, din hund er tryg, og den napper lige alle de klappechancer, der er.

Tænk, hvis din hund var bange for andre og enten gøede eller gemte sig bag din ryg, når din bror kom ind ad døren.

Din hund har fået nogle gode relationer til din bror. Gode oplevelser i bankbogen, og det husker hunden, når din bror er på besøg. Men den sidder ikke og savner ham, når han er gået. Hunde lever i nuet, men de kan godt huske de mennesker, de kender.

Vær du kun en tryg og glad hundeejer, der har formået at lave en tillidsfuld hund, der kan lide andre end dens ejer.

Med det sagt kan jeg godt forstå din reaktion. Vi har en person, der kommer her i huset, og når hun træder ind ad døren, er Alba og vores gamle hund Filuca, da hun levede, helt klar til at gå med hende uden at se sig tilbage. Men det er de gode oplevelser med den person, der træder frem, og hundene elsker os lige så højt, når besøget er forbi.