Jeg er først i 50'erne og mor til Maia.
For et år siden slog hun og hendes kæreste op. Min mand og jeg tænkte, at tre år med en fast kæreste måtte være nok, så unge som de var. Der var heller ikke den store ballade omkring bruddet. De var jævnaldrende og begge klar til singlelivet igen efter at have været kærester, siden de var 19.
I de første måneder efter bruddet var Maia meget hjemme. Hun var lige begyndt at studere og virkede generelt meget glad for sin livssituation. Lidt efter lidt begyndte hun igen at tage i byen med sine venner.
Hun virkede så tilfreds med at være single, at det overraskede os, da hun fortalte, at hun havde mødt en fyr på Tinder. Da jeg spurgte, hvorfor hun var på Tinder, når hun så tydeligt havde sagt, at hun ikke ønskede en ny kæreste før om lang tid, grinede hun og sagde, at alle var på Tinder. Det var der, man mødte folk, forklarede hun. Nåh, jeg er lidt forældet, tænkte jeg.
Min mand rejste meget, så Maia og jeg sad ofte og så tv eller lavede god mad sammen. Det var rigtig hyggeligt. Hun var god til at få klaret sit skolearbejde og lod mig ofte læse opgaverne igennem, inden hun afleverede. Men så mødte hun Kasper på Tinder, og alting ændrede sig fra den ene dag til den anden.
Jeg fik ikke så meget at vide om ham, men hun gjorde det klart, at hun bestemt ikke havde fået en ny kæreste. De var bare venner, og det var de begge enige om.
Kasper var tre år ældre end Maia og boede i en lille by ca. to timer fra os. Han havde et godt betalt arbejde, ejede en lille lejlighed og en dyr bil. Det var imponerende, når han nu var så ung.
Jeg ville ikke have tænkt meget om denne unge mand, hvis ikke det var fordi, han blev ved med at komme og hente hende. Ikke så snart var hun hjemme fra skole, før han stod udenfor.
Så pakkede Maia en taske og tog afsted, og næste morgen kørte Kasper hende så i skole. Han havde fleksible arbejdstider, så det var tilsyneladende ikke noget problem.
Da dette havde stået på i flere uger, spurgte jeg lidt sarkastisk, om hun ikke lige så godt kunne flytte ind hos ham. Efterhånden gik det også op for mig, at det langt fra var hver dag, hun nåede i skole, men det gjorde ikke noget, sagde hun. Hun kunne klare meget af skolearbejdet hjemme hos Kasper.
– Men han kan vel heller ikke blive ved med at ligge og køre fire timer hver dag for at hente og bringe dig? udbrød jeg.
Så kunne hun fortælle mig, at det var, fordi han var så utrolig venlig. Alt, han ville, var at gøre hende glad.
Hun fik altid lov at bestemme, hvad de skulle spise til aftensmad, og det var desuden ham, der købte ind og dermed betalte. Det gjaldt også, når de ofte spiste ude. Besøgte de et indkøbscenter, kunne hun bare sige, at noget var pænt, og så skulle han nok købe det til hende med det samme.
Alligevel forsøgte jeg at opfordre min datter til ikke at tage imod gaver fra ham. Det var ufint at udnytte andres generøsitet, men Maia påstod, at hun ikke havde fået mere end nogle enkelte, små ting.
Hun fortalte også om de forhold, Kasper tidligere havde været i. En af kæresterne udnyttede ham på det groveste, og en gang havde hun ovenikøbet slået ham så hårdt, at han fik et helt et sort øje.
Det andet forhold havde ikke været bedre. Her blev kæresten rasende, da Kasper en dag nægtede at betale for en kjole, som hun skulle bruge til en vens bryllup. Desuden havde han kørt hende her og der og alle vegne, og da han forsigtigt forsøgte at tale med hende om, at han i højere grad følte sig som en tjener end en kæreste, slog det klik for hende.
Hun havde skubbet til en vase, så den ramte døren og smadrede i tusind stykker. Denne gang var det dog lykkedes Kasper at mande sig op og kræve, at hun flyttede ud.
Maia havde tårer i øjnene, da hun genfortalte disse historier for mig.
Hvordan kunne nogen behandle en vidunderlig mand som Kasper sådan? Og hvad var det ved ham, der tiltrak sådanne uhyrer?
Kasper forstod heller ikke, hvorfor kvinderne behandlede ham sådan. Hvad havde han gjort galt? Han gav jo efter for det meste og lod dem bestemme alting. Han gav og gav uden at bede om noget til gengæld. Maia havde trøstet ham og sagt, at han nok desværre var virkelig uheldig.
Selv var hun oftere og oftere træt, og det blev sværere for hende at passe skolen. Hun betroede mig, at de plejede at drikke vin om aftenen, selv på hverdage. Det lød ikke godt, tænkte jeg. Men Kasper var så stille, og når han drak, kom der mere liv i ham, forklarede hun, og så kunne han faktisk være ret sjov.
Jeg havde kun hilst ganske kort på ham og fik straks indtryk af, at det var en mand med nerverne uden på tøjet. En smuk mand med et såret udtryk i øjnene. Jeg må indrømme, at jeg gerne ville finde ud af, hvorfor han var så
dan, så jeg foreslog, at Maia inviterede ham hjem til middag.
Hun rystede bare på hovedet. Sådan noget gjorde man, når man var kærester, og det blev hun og Kasper aldrig.
Jeg var så forvirret over min datters situation, at jeg blev ukoncentreret både hjemme og på arbejdet. Det mærkelige var, at jeg havde så ondt af Kasper. Jeg fik en følelse af, at han havde væsentlig flere følelser for min datter end omvendt, hvilket Maia bekræftede, da jeg spurgte hende direkte.
Efter et stykke tid begyndte jeg at blive alvorligt bange for, at Maia ikke ville bestå sin eksamen, og jeg besluttede mig for at tage en seriøs snak med hende om forholdet til Kasper. Jeg åbnede gerne mit hjem for ham, men ikke, hvis Maia smed ham ud af sit liv det næste øjeblik.
Hun indrømmede nu over for mig, at hun faktisk allerede havde forsøgt at bryde med ham mere end en gang, men han blev altid helt knust, græd og ringede til hende konstant.
Men hvad ville min datter med dette forhold? Havde hun udviklet følelser for ham over tid, siden hun blev ved med at se ham? Eller var tingene, som de hele tiden havde været?
Hun fortalte, at uanset hvad hun gjorde eller sagde, havde Kasper ingen vilje og lod alle bruge ham som dørmåtte. Han fandt sig i alt, og hun kunne ikke mere. Hver gang, hun var i byen med sine venner, kom Kasper for at hente hende.
Da hun sagde, at han måtte være ret dum, bed jeg af hende og sagde, at det snarere virkede, som om hun var godt på vej til at blive ligesom de andre kvinder, der havde udnyttet ham.
Jeg var glad for, at Maia stadig betroede mig, hvad der skete i hendes liv, og derfor skulle jeg selvfølgelig også være forsigtig med at bruge de ting, hun delte med mig, imod hende. Men jeg var nødt til at sætte foden ned.
Så længe, hun havde adresse hos os, skulle Kasper ikke overnatte her, for hvis vi gav ham lov, blåstemplede vi samtidig, hvordan Maia behandlede ham.
Kasper var tydeligvis fuldstændig fortabt i min datter, og han ville blive så ufattelig såret, når Maia en dag tog sig sammen til endeligt at afslutte deres relation. Jo før, jo bedre.
Selv om jeg var hård ved hende, fik jeg samtidig fornemmelsen af, at vores snak faktisk hjalp Maia til at træffe en beslutning.
Kort tid efter gjorde hun det forbi med Kasper, og denne gang var hun noget bedre til at stå imod, da han gentagne gange ringede grædende for at få hende til at ændre mening. Til sidst var det slut.
Samtidig begyndte Maia igen at tage sin uddannelse alvorligt, og hun tog sig gevaldigt sammen og klarede eksamensperioden flot.
Jeg håber inderligt, at Kasper en dag møder en sød pige, der forstår at værdsætte ham, og som ikke udnytter ham.