Musik og natur er Aviajas terapi

Som 39-årig var sangerinden Aviaja Lumholt igennem den mest skelsættende tid i sit liv: Hun blev skilt fra sine to døtres far, hendes maniodepressivitet brød ud i lys lue, og hun blev to gange indlagt på en psykiatrisk afdeling. Det var i øvrigt først på dette relativt sene tidspunkt i livet, at hun fik sin diagnose og dermed en fornyet forståelse af sig selv og sit sind.

– Når jeg er depressiv, er jeg ekstremt tynget og sårbar og græder over alting. I maniske perioder svæver jeg bogstaveligt talt ude i rummet og har samtidig et ønske om gerne at ville blive derude. Man kan sige, at jeg ryger ind og ud af forskellige verdener, og det har taget mig årevis at acceptere det og vide med mig selv, at jeg også kan komme tilbage igen.

Læs også: Sådan undgik Lisbeth en depression

– Det kan være en styrke at kunne bevæge sig på andre planer. Jeg har haft mange syrede tanker, men ofte har de givet mening. Jeg har mødt både Gud og Djævelen. Og den slags er ikke fremmed for mig med en far, som er præst, og en mor, der interesserer sig for grønlandsk åndemaneri. Jeg har også kunnet bruge den slags oplevelser til for eksempel at overvinde min angst i bestemte situationer. Jeg har nemlig været helt bevidst om, at synerne var billeder på nogle dæmoner inde i mig selv.

Den vågne drøm

Som 40-årig havde Aviaja en meget voldsom, vågen drøm, hvori der blandt andet figurerede et sort væsen, der mindede om Darth Vader fra ”Star Wars”. Men i slutningen af drømmen voksede der hvide blomster op omkring hende, og hun havde en stærk følelse af at være beskyttet. For Aviaja var drømmens budskab var ikke til at tage fejl af: Hun kunne selv styre de lyse og mørke energier, der trængte sig på i hendes sind. Om hun kravlede rundt på gravens rand eller flaksede rundt i det ydre rum, kunne hun altid arbejde sig tilbage. I dag kontrollerer hun med stor dygtighed sin psykiske sygdom.

– I sommerhalvåret behøver jeg ikke medicin. Men hvert efterår, når året går mod mørket og kulden, oplever jeg en lille måneds depression. Derfor begynder jeg at tage medicinen midt i august. Jeg bruger den kort sagt præventivt. Men der er også andre måder at styre min tilstand på. Det handler om natur, musik, trommedans og meditation.

Læs også: Vi kan hypnotiseres til alt

– Musik er i sig selv healende. Jeg kan have det så skidt, at jeg knap kan stå op, og så kan jeg alligevel få slæbt mig af sted til koncert, give mig hen til musikken og mærke den sorte tilstand forsvinde. Det er ren terapi, og sådan har jeg det også med naturen. Særligt den grønlandske natur. Jeg er dybt afhængig af den, for her kan jeg genfinde roen, fra før jeg blev syg. Så jeg er jævnligt i Grønland, hvor jeg underviser, laver workshops og giver koncerter.

– På samme måde bruger jeg meditation til at hente nogle tilstande frem. Jeg har dog måttet lære at meditere hos en underviser, men den grønlandske tradition for trommedans og senere strubesang har jeg dyrket, fra jeg var 18. Via trommedansen kan jeg opleve de inspirerende, vågne drømme, og strubesangen kan give mig den nære jordforbindelse og den rensende effekt, som knytter sig til et dybt åndedræt. Jeg har i øvrigt indarbejdet begge dele i den musik, jeg laver, men i tilpasset form. Jeg stiller mig jo ikke på scenen og går i trance offentligt, smiler Aviaja, der har mange sider som kunstner: Hun skriver som oftest sine egne sange med inspiration fra både soul, rock, jazz og grønlandsk trommesang. Men netop nu er hun aktuel med et jazzprojekt i samarbejde med sin mangeårige veninde, jazzmusikeren Irene Becker. ”Magic Mystery Moon”, hedder deres splinternye, fælles album.

– Mange, der har en diagnose, er bange for sig selv og frustrerede over, at de ikke kan styre deres egen sindstiltand. Mit budskab til dem er, at de kan optrænes. Det er en lang proces, men det kan lade sig gøre. Det har jeg mærket på min egen krop og sjæl, fortæller Aviaja Lumholt.

Mød den legendariske sangerinde Ulla Pia her