Test: Mangler du fedtsyrer?

Mandag, 22. februar 2010
af Redaktion
Mange problemer med helbredet – store og små – kan skyldes, at din krop og hjerne mangler de essentielle fedtsyrer, du bl.a. finder i fisk og visse planter
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Kroppen fortæller lang tid før, problemerne bliver store. Meget af det, der nævnes her, er småting, men hvis du kan sætte mange krydser, er det sandsynligt, at du mangler olie.

  • Bliver du let uopmærksom?
  • Har du svært ved at koncentrere dig?
  • Har du læse- og skrivevanskeligheder?
  • Problemer med korttidshukommelsen?
  • Døjer du med stærk tørst?
  • Hyppig vandladning?
  • Ru eller tør hud?
  • Tørt hår?
  • Skæl?
  • Bløde eller skøre negle?
  • Allergi, især eksem?
  • Har du synsforstyrrelser?
  • Følsomt syn i stærkt lys?
  • Oplever du, at ord "hopper" på linjen?
  • Har du søvnproblemer?
  • Tendens til at være uligevægtig?
  • Husker du dårligere end ellers, når du er stresset?

Spis superkost

Fede fisk: Sild, makrel, laks, sardiner og ansjoser indeholder mange gavnlige fedtsyrer, så spis det mindst tre gange om ugen.

Fibre og fuldkorn:
Groft brød og gryn skaber stabilitet i blodsukkeret. Det er nok for meget forlangt at kombinere fuldkorn og fisk fra morgenstunden, men gammel, dansk husmandsmorgenmad - havregrød med spegesild - er namnam for både blodsukker og hjerne.
Uanset hvad er morgenmad uden sukker super vigtigt. Kniber det med at få fibre nok, så supplér med Husk, Guarmin eller Betaglucare. Groft brød og gryn skaber desuden stabilitet i blodsukkeret.

Zink:
Et vigtigt mineral både i forhold til blodsukker og fedtsyreomsætning. Findes især i fuldkorn, nødder og som kosttilskud.
Kokosfedt: Har en fin sammensætning af fedtsyrer, og det gavner også hjernen. Hvis der er luft i budgettet, så brug kokosfedt til stegning.

Se også:
Spis dig klog - fedt til hjernen
Værd at vide om angst

Af Kirsten Aarslev