Ullas grå stær fløj væk

Ulla Bondo, 72 år og fra Roskilde, har overlevet kræft og tumorer, hun har klaret sig gennem astma og arbejdsulykker, hun lever med at være både hørehæmmet og gigtplaget, og gennem årene har hun frygtløst kastet sig ud i direkte kamp mod mænd og bestyrelser, der ikke opførte sig ordentligt.

Men at blive blind – det ville alligevel være en skæbne værre end døden.

– Jeg er alt for stor en livsnyder til at kunne holde det ud, hvis det hele blev sort. Jeg ved slet, slet ikke, hvordan jeg skulle klare det. Skulle jeg som hørehæmmet også sidde her i dybt mørke?

Læs også: Tjek, om du har grå stær

Rynker i stedet for grå stær

Ulla har ellers haft tid nok til at vænne sig til den barske tanke om mulig blindhed, for hendes øjne har aldrig været helt fine i kanten. Og indtil marts i år gik hun med blindestok, brugte lupbriller og kunne bogstavelig talt ikke se sig selv i spejlet.

– Jeg troede, at jeg kunne se mig selv, når jeg gik helt tæt på, men da jeg kom hjem efter operationen, kunne jeg se, at det havde jeg da slet ikke kunnet. På et par timer havde jeg fået en forfærdelig masse rynker, siger Ulla og ser påtaget sur ud. I virkeligheden er hun jublende lykkelig – og bedøvende ligeglad med hudfolder og andre uanmeldte alderstegn.

Læs om grå stær på Værn om synets hjemmeside (link fjernet)

Det rene mirakel

For hun kan pludselig se igen. Se kaffekoppen foran sig, se de forårsgrønne bøgetræer og se børnebørnenes smilende ansigter. Alt sammen takket være overlæge Panteleimon Mortzos på Roskilde Sygehus, der over to tirsdage i marts opererede Ulla for grå stær og nærsynethed og udrettede intet mindre end et mirakel for hende.

– Jeg har i mange år været ”stamgæst” på Roskilde Sygehus og har ikke altid været lige begejstret, men det, overlægen her har gjort for mig, retter op på en hel del, siger Ulla tørt og tilføjer: – Tænk at få synet igen lige her i foråret, hvor alt springer ud. Bare det at kunne gå en tur og nyde alt det grønne og blomsterne – det er selve livet. I de mange år, jeg har boet her i Wiemosen, har jeg slet ikke været klar over, at der var så smukt et bunddække i området, det ser jeg først nu, siger hun og skænker kaffe op. Vel at mærke uden at skulle løfte kop og kande helt op under næsetippen. Blindestokken er gemt ind bagerst i garderoben, og hele batteriet af læsebriller, dobbelte kikkertbriller og luppe ligger kun fremme på bordet for at vise, hvad Ulla ikke mere behøver!

Læs også: Blind dreng spiller blues

Lettere gang

– Jeg er lægen dybt taknemlig, og jeg kan kun opfordre alle, der kan have gavn af en operation, til at kaste sig ud i det. Jeg tøvede nogle år, men har bestemt ikke fortrudt, siger Ulla.

Selv hendes gang har ændret sig – hun skal ikke mere gå forsigtigt for ikke at komme til at støde ind i noget.

– Jeg er sikker på, at også min gigt får det bedre fremover, for nu kan jeg gå rask til. Jeg har ganske enkelt fået en lettere gang på jord, siger Ulla.

Læs også: En hørehund er ren livskvalitet