Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
– Det er som at være ung igen, råber en aldrende mand iført stort smil og farve i kinderne, inden han træder ind i det dunkle rum, hvor musikken fra 1960’erne buldrer ud af højtalerne. Det er søndag eftermiddag på spillestedet Posten i Odense, og de næste tre timer vil det ene nostalgiske musiknummer efter det andet minde de mange aldrende mennesker om, at musikken bare var bedre dengang, de var unge.
For Lise og Jes er musikken ikke bare et lydtapet fra deres ungdom. Det er også blevet baggrundsmusikken til en fremtid, ingen af dem kunne forudsige. Nemlig at de endnu en gang ville opleve en brusende forelskelse.
– Jeg var ikke parat til at smide håndklædet i ringen i forhold til kærlighed, begynder 64-årige Jes Nørregaard, mens han indfinder sig på barstolen med sin halve liter fadøl, der er blevet skænket fra spillestedets bar. Ved hans side sidder hans kone gennem de seneste tre år, 70-årige Lise Horn, der ligesom sin mand føler, at hun er trådt ind i et nyt kapitel af sit liv.
For Jes havde kærligheden i mange år haft svære kår. Hans elskede kone havde i 20 år lidt af en bindevævssygdom, der gjorde hende træt. Ofte var Jes hjemme hos sin hende, for hun havde ikke kræfterne til at gøre mange af de ting, de ellers havde drømt om i deres yngre dage. Lysten til at opleve verden, tage i byen og danse og lade sig inspirere af foredrag blev lagt på hylden, og Jes begravede sig i stedet i sit arbejde.
– Den sidste tid var meget trist, for vi vidste godt, hvor det bar henad, fortæller Jes om sin kone, der to år før sin død fik konstateret kræft.
Tilbage stod Jes med en altoverskyggende sorg og et tomrum efter den kvinde, han havde brugt det meste af sit liv med. Huset føltes stort, og ensomheden begyndte langsomt at snige sig ind på ham.
– Jeg brugte mest weekenderne på at være sammen med familien, og selv om det var hyggeligt, så kunne jeg jo ikke gøre det hver weekend. De havde også deres eget liv, fortæller Jes, der trods sorgen efter sine kone var fast besluttet på at udleve de mange ting, han havde udskudt. Derfor sprang han til, da han hørte om en singleklub. Internetdating havde aldrig sagt ham noget, og han havde behov for at mødes med nye mennesker i samme situation, uden at det var alt for forpligtende.
Alligevel var det med spænding i kroppen, at Jes første gang trådte ind på en café, hvor singleklubben havde aftalt at mødes.
– Sådan noget er grænseoverskridende i begyndelsen, for man aner jo ikke, hvad der kommer til at ske. Men jeg var fast besluttet på, at jeg ikke bare ville sidde derhjemme, og så måtte jeg gøre noget ved det, forklarer Jes, der blev glædeligt overrasket. Han blev modtaget med åbne arme og introduceret for de andre.
For Jes blev singleklubben et befriende og afslappende forum, hvor han kunne udleve sine interesser. De tog på café, var ude og danse og høre musik, og selv om ensomheden ikke bed på samme måde som tidligere, manglede der alligevel noget.
– Jeg ville jo gerne finde en kæreste, smiler Jes, der en aften for fem år siden sad på en café i Odense med singleklubben. Aftenens destination var ”Rock med rynker”, der er en forening, der hver måned arrangerer koncerter med musik fra de glade 1960’ere, og som selvsagt henvender sig til det mere modne publikum.
LÆS OGSÅ: Helles kager går som varmt brød
Da Jes senere samme aften gik i baren for at bestille en øl på Posten i Odense, havde han ikke regnet med, at hans liv ville forandre sig. Ved siden af ham stod Lise, og den udefinerbare gnist var der helt fra begyndelsen.
– Det er altid svært at sige, hvad det er, man falder for. Det er en tiltrækning, som er svær at sætte ord på, forklarer Jes, der kigger på Lise, der er iført bukser i læderlook og et stort smil.
– Han spurgte, om jeg ville have en øl, og så lagde han ellers an på mig, griner Lise.
Hun var gået fra sin kæreste, så i stedet brugte hun veninderne til at gå ud med. Men ligesom Jes savnede hun den tosomhed, kun en kæreste kan give.
– Jeg håbede, at jeg ville finde en, som jeg klikkede med, og som jeg kunne tage ud og rejse med. Det savnede jeg virkelig, forklarer Lise, der den aften snakkede helt ubesværet med Jes, og der gik ikke lang tid, før han bød hende op til dans til tonerne af deres ungdom.
Da aftenen var slut, gik de begge hjem med følelsen af at have mødt en helt speciel person.
– Jeg kan huske, at han et par dage senere inviterede mig på frokost, og jeg blev så imponeret, da jeg så, at han nærmest havde købt ind til en hel julefrokost. Det var meget tydeligt, at han gerne ville gøre sig umage, og det kan jeg virkelig god lide, fortæller Lise, der hurtigt fandt melodien med Jes. Så meget, at de valgte at gifte sig for tre år siden.
Sammen har de fundet det, de hver især drømte om, og selv om de allerede har levet størstedelen af deres liv, har de ikke tænkt sig at spare på krudtet.
– Vi elsker begge at rejse, og vi har næsten lige været en måned i Spanien. Generelt elsker vi mange af de samme ting, og vi er rigtig gode til at snakke med hinanden, fortæller Lise, der kan se tilbage på fem år med et ekstra bredt smil på læben.
En rejse, der begyndte på netop det sted, de befinder sig denne søndag eftermiddag.
Mens musikken fylder lokalet, har især Lise svært ved at holde benene i ro. Til sidst overgiver de sig til de fængende rytmer på dansegulvet i en festlig svingom sammen med andre jævnaldrende.
– ”Rock med rynker” vil altid betyde noget særligt for os, og vi prøver at komme, hver gang der er et arrangement. Vi ser stadig nogle af dem fra singleklubben komme her, men vi blev jo smidt ud, da vi fandt hinanden, smiler Lise, der dog ikke fortryder noget som helst. I stedet føler de sig meget heldige over at have fundet hinanden.
– Det er ikke alle forundt at finde kærligheden flere gange i livet. Det er sket for os, og det er en kæmpe gave, fortæller Lise, mens Jes nikker.