Guld og grønne enge

Søndag, 25. marts 2012
af Johan Isbrand
En ægte Korch-klassiker, der emmer af romantik, fædrelandskærlighed og ærlig arbejdsomhed, men som selvsagt også er spækket med dilemmaer

"Det gamle guld" vil af Korch-kendere være kendt som den, hvor den folkekære forfatter optræder i rollen som sig selv og får filmens historie fortalt af sognefogeden i Schønbergs skikkelse. "Det gamle guld" er også den, hvor Peter Malberg og Poul Reichhardt synger landeplagen, "Jeg har min hest, jeg har min lasso". Og den smægtende hyldest til Danmark og naturen, som denne sang munder ud i, kunne snildt stå som samlende overskrift for såvel filmen som hele Korchs forfatterskab.

Sådan får du filmen

Fra mandag den 2. april til og med fredag den 6. april kan du tilkøbe "Det gamle guld" med Familie Journal.
Dvd'erne koster 43 kr. stykket, når de købes sammen med bladet. Den samlede pris for blad og dvd er dermed 72,95 kr.

Kærlighedsknas
Reichhardt spiller den dygtige landmand, Niels Sværke, hvis spilleglade far i sin tid var skyld i, at familien kom til at sidde som forpagtere på deres egen slægtsgård, Dybegaarden - dog med forkøbsret.
Niels' kyniske mor, Martha (Maria Garland), har imidlertid for længst noteret sig, at der findes en lettere måde at få gården tilbage på. Nemlig, hvis hendes søn gifter sig med proprietærens datter, Clara Karius (Birgitte Reimer).
Niels er dog ikke interesseret i Clara. Anderledes varme følelser er der til gengæld mellem ham og unge Grethe (Tove Maës), der tjener på Dybegaarden.
Ja, der er igen lagt op til intriger og kærlighed i "Det gamle guld".

Nåede du ikke at få de første film, kan de købes i Familie Journal Shop

Har du prøvet quizzen om Morten Korch?