Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af chefredaktør Anette Kokholm
I dag ringer klokken ind på landets skoler, uden at en eneste elev reagerer.
Til hverdag, når jeg følger min yngste i skole, er der et mylder af børn med rygsække på, deres forældre med jagede blikke, skolepatruljer med gule veste, og så klokken, der kimer, og får alle til at sætte farten op. I dag er der kun klokken, for skolerne har lukket ned for sommeren.
Hverdagens rytme
Selv om det efterhånden er en del år siden, jeg selv gik i skole, sidder skolens rytme stadig på rygraden. Jeg synes også, jeg har sommerferie nu, i hvert fald mentalt. Måske hænger det sammen med ikke at skulle stå og smøre madpakke om morgenen, ikke at skulle hale en søvndrukken lille fyr ud af sengen, ikke at skulle tjekke tasken for lektier og penalhuset for manglende blyanter.
Nu er der pause.
Jeg tror, vi har godt af det. Det er sundt at slippe rutinerne, også fordi det så faktisk er meget hyggeligt, når vi skal til det igen.
God sommer!
PS Tag et smugkig på vores nye tv-film her - den kører på tv i løbet af sommeren...