Gratis bog med bladet

Det er ikke så sært, at der er mange lig i Julies liv – hun var kun 6 år, da hun fik et ægte skalpelsæt og foretog hjerneoperationer og kejsersnit på sine dukker.

– Nej, jeg har desværre ingen af dukkerne mere. De afgik ved døden, siger hun med en lettere beklagende håndbevægelse.

Gratis bog i næste uge

Her 41 år efter leger Julie Hastrup stadig med død og drama. Nu er våbnet blot ikke skarptslebne skalpeller, men en stille, brummende pc. For Julie Hastrup slår folk ihjel på papir og gør det så fremragende, at hun allerede efter debutkrimien kunne leve af legen og sige sit job som journalist i DR op.
Mandag 29. juni 2015 følger hendes fjerde Rebekka Holm-krimi, ”Portræt af døden”, gratis med Familie Journal.

Mangler du en bog i Rebekka Holm-serien? De kan købes HER >>

Opererede dukkerne

Undervejs i researchen til bøgerne har Julie Hastrup fået uundværlig hjælp fra specialister – fra retsmedicinere til politifolk. Det fik hun også allerede som 6-årig, for det var hendes mormors mand, professor i neurokirurgi, Poul Hedegaard, der gav hende skalpelsættet og demonstrerede de vigtigste operationsteknikker på hendes sagesløse dukkehjerner og ditto maver.

Næppe en bedsteforældre-aktivitet, der ville falde i god smag i dagens Danmark, men det var langtfra det eneste grænseoverskridende, som Julie lavede med sin mormor og hendes mand. Mormoderen, Margrethe Faurschou, var lægesekretær på det københavnske Bispebjerg Hospital, hendes mand overlæge samme sted, og derfor kom Julie til at gå i hospitalets vuggestue og børnehave.

– Øj, hvor var hospitalsmaden dårlig dengang! Jeg kan huske, at der blev sendt store junger med grynet kærnemælkssuppe over til os. Engang hældte jeg suppen ned i min gummistøvle – jeg kunne bare ikke få den ned, siger Julie og ser ud, som om hun stadig har den syrlige smag og de smattede rosiner i munden.

Læs også: Jeg har altid været kvinde indeni

Maltrakterede ansigter

Julie blev tit hentet i institutionen af mormoderen, og de to færdedes så meget over hele hospitalet, at alle portørerne kendte Julie. Og omvendt.

– Jeg blev kaldt søde navne som ”Lille blomst”, og når portørerne kom kørende med patienter, lokkede de med, at jeg måtte se, hvad de kørte med, hvis jeg tog sutten ud af munden. Jeg fik lov til at se mennesker med maltrakterede ansigter, og andre gange var det patienter, der lå med deres brækkede ben opad som i en Peter Pedal-bog, husker Julie.

Læs også: Søskendepar bag romansucces

Digter det hele

– Jeg bruger aldrig virkelige historier, men digter mine egne. Det kunne jeg jo ikke som journalist, griner Julie, der allerede har tyvstartet og fundet på plottet til de næste tre Rebekka Holm-krimier.

– Min mormor døde desværre for 10 år siden og nåede aldrig at se, at jeg blev krimiforfatter. Det ville hun ellers have elsket, siger Julie.

Kender du facebook-siden "Jeg elsker mor"?

Artiklen indeholder affiliatelinks.