Livshistorier
Jeg frygtede mødet med min datters rige svigerforældre
Det er ikke hver dag, Familie Journals medarbejdere bliver inviteret på hjemmelavet stjerneskud og dejlig, kølig hvidvin, når vi tager ud for at interviewe nogle af alle de spændende mennesker, vi er så heldige at få lov til at skrive om.
Men én bestemt ting, vi altid bliver mødt med, er venlighed, og denne dag, hvor vi besøger Jens Guldsmed-Thomsen og Mads Ejlersen på Lykkegaard i Tversted, stråler den os i møde i fuldt flor, mens vi samtidig bliver budt til et yderst veldækket bord. Og venligheden breder sig langt ud over bordets fristelser.
Læs også om 93-årige Bente Møller, der hjælper sine syriske naboer
– Vi havde i efteråret 2014 den store glæde at blive en del af Venligboerne Flygtningehjælp, som er en gruppe af frivillige, der betragter hver eneste flygtning som en kilde til inspiration og venskab, fortæller Jens. – Vi ønsker at bygge bro mellem mennesker og bruger venlighed som redskab. Der er så mange fordomme overfor ”fremmede”, men for eksempel skammer mange flygtninge sig over at skulle modtage hjælp fra det offentlige, og de har svært ved at tale om det. De tager selvfølgelig imod hjælpen, for de har ikke så mange andre muligheder for at overleve, men det, der fylder mest i deres liv næstefter familien, er drømmen om at få et job og blive selvforsørgende.
Jens og Mads er enige om, hvor vigtigt det er, at vi danskere hjælper til med første skridt i den retning.
– Det er så sørgeligt, at vi danskere i dag går meget op i, hvad vi har ret til. Vi skulle meget hellere se på, hvad vi selv kan bidrage med og så opfatte flygtningene som ressourcer og ikke som problemer for vores samfund.
Læs også om Winnie Clausen, der bruger 15 timer om ugen på at hjælpe sine syriske venner
Begge er også glade for, at Venligboerne breder sig over hele landet.
– Vi findes nu i 70 byer i Danmark og er stadigt voksende, så venligheden lever heldigvis, og vi gør i hvert fald vort bedste for at være med til at udbrede den!