Klara og far løber fast sammen en gang om ugen. Johnny er triatlet og løber også med Team Tvilling, for han er fuldstændig vild med at løbe. Det er Klara også, selv om hun er handicappet og ikke kan gå selv. Hun kan heller ikke med ord fortælle, hvordan hun har det. Alligevel lyser hendes øjne op, når Johnny sætter hende i løbevognen, og han gør klar til, at nu er det NU: Og så løber de, så hurtigt at Klara får vind i håret og griner. Klara elsker at løbe, og Johnny elsker at se sin datter være lykkelig. Så simpelt er det - men så enkelt har det ikke altid været.
Læs også om Nynne der er multihandicappet - Klara har cerebral parese. Spastisk lammelse, så vi skulle ikke regne med, hun nogensinde ville kunne styre sine arme og ben. Vores Klara ville aldrig komme til at kravle, gå eller løbe. Vores verden faldt fra hinanden. Allerinderst inde havde vi frygtet, at Klara havde en hjerneskade, men vi havde også håbet på, at det ikke var sådan. En dag opdagede de, at der var andre forældre som dem og andre børn, der også havde en svær diagnose. På den måde kom de med i foreningen ”Hjernebarnet. Dk” Derefter tog familien Jakobsens Jens liv et sving væk fra den slagne vej .
Vildbassen Klara
Siden har Klara trænet hver eneste dag i snart syv år. Kirsten og Johnny samarbejdede md Family Hope center, og det utrolige er sket. Klara kan nu holde sin krop selv, hun lærte at kravle, et lille bitte skridt ad gangen. Klara blev stærk, og hun blev en glad og tryg lille pige. Det skete kun, fordi mor og far har trænet med hende mange, mange timer hver dag. Klara fik også et sprog: Hun forstår alt og kan selv udtrykke sig med tegnsprog. Et sted inde i Klara er der en lille glad og ivrig pige, der forstår en masse ting - også selvom kroppen ikke altid vil følge med.
Team Tvilling
Begge forældre er sportsmennesker. Naboerne i kvarteret på Amager har vænnet sig til at se Johnny løbe af sted med et bildæk af den tunge slags i en snor efter sig, så det var ikke for at få en fysisk udfordring, at han meldte sig ind i Team Tvilling, hvor han nu løber med handicappede. Han træner flere gange om ugen, men søndag aften er Klaras aften: Den aften kommer hun op i vognen og så løber far med hende - både fordi han så kan træne lige lidt mere med god samvittighed, og så kan Kirsten få et par fritimer. Klara er ligeglad, om det regner, eller om solen skinner. Hun griner, hun ser verden passere forbi i flyvende fart og hun er en del af den. Og måske kan hun en dag løbe ved siden af far?
Læs også om et andet stærkt forældrepar