Tina Jul er med egne ord juletosset – både hjemme og på arbejdspladsen. Hun begynder nedtællingen til juleaften allerede i januar og fejrer jul året rundt.
Som barn hadede Tina sit efternavn Jul. I skolen blev hun drillet, specielt i december, og kaldt for alt, der har med julen at gøre: juletræ, julekage og så videre. Til sidst blev det så surt for Tina, at hun bad sin mor om, at hun fik efternavnet slettet, så hun kort og godt kun kom til at hedde Jensen. – Men sådan gik det heldigvis ikke. Som voksen kom jeg til at elske mit efternavn, siger Tina Jul, 43, som i dag fejrer jul året rundt. Artiklen fortsætter under billedet
Hun bor i landsbyen Kornum ved Løgstør sammen med kæresten Kim Nielsen, 49. Tina har børnene Kenneth, 24, Louise, 23, og Jonas på 18 år. Kim har to voksne børn fra sit tidligere ægteskab. Tina er med egne ord juletosset. – Det er, som om mit efternavn forpligter, fortæller Tina.
Tina fejrer jul året rundt
I hjemmet i Kornum juler Tina i det små det meste af året. Hun og Kim har hver deres store værksted. Her arbejder hun blandt andet med dekorationer, gerne i beton, op til højtiderne. – Og der er julemusik på cd-afspilleren på værkstedet hele året, fortæller Tina.
Læs også om Go' Morgen Danmark værten Heidi Frederikke, der også er helt vild med julen Kasserne med julepynt kommer frem i begyndelsen af november, hvor Tina begynder at pynte op i det hyggelige hjem. Hun har selv lavet en del nisser, og hun slipper dem ikke helt, når den øvrige pynt igen pakkes ned: I hvert rum i huset gemmer der sig nemlig en lille nisse. – Hvis man ikke ved, at de er der, er de svære at få øje på, siger Tina med et varmt smil.
Læs hele historien i Familie Journal nr. 49 og hør mere om Tinas mange juletraditioner