Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Matilde på snart 7 år er en anelse bekymret. Hun husker nemlig tydeligt fra sidste år, at julemanden var på spil hver eneste nat i december, og at hun hver morgen vågnede op til en fyldt julesok. Hun er sikker på, at lillebror Charlie på 2½ nok skal blive behørigt begavet af den hvidskæggede herre i år, men hun er i tvivl om, hvorvidt hun selv har været artig nok.
Få en lækker, hurtig opskrift på gløgg her.
At julemanden er særdeles aktiv omkring familiens hjem, er dog et faktum. Børnenes mor, den 38-årige ”Go’ Morgen Danmark”-vært Heidi Frederikke Sigdal, fortæller:
– Juleaftensdag sidste år bankede det pludselig på døren, mens det stadig var højlys dag, og da vi kom derud, lå der en pakke på trappen. Charlie har allerede lært ordet ”pakker” og er helt med på, hvad det indebærer. Så efter at vi har fejret jul to gange, uden at han har forstået ret meget af det hele, bliver der i år en helt anden stemning over det med to juleglade børn i huset, siger Heidi Frederikke, som er gift med journalisten og den tidligere sportsvært Anders Sigdal.
Familien flyttede for nylig fra Odense til Hareskovby uden for København.
– Det bliver vores første jul her, så det skal blive spændende at finde ud af, om der er nisser på loftet. Det var der i Odense, og vi stillede af og til risengrød op til dem. De sagde pænt tak ved at lægge en pebernød til Matilde, fortæller TV 2-værten, mens datteren nikker ivrigt.
– I mange år har vi skiftevis holdt juleaften hjemme hos os og hos mine forældre. Men i år har min lillebror Thomas og hans kone, Sidsel, i Hvidovre inviteret til jul, så der skal vi være for første gang. De har to børn, Vigga og Severin på 6 og 8 år, og min mor og far kommer naturligvis også. Vi følger det klassiske mønster: Først spise, så danse om juletræet og endelig pakke gaver op. Gaveseancen kan fint tage fire timer. Vi holder fast i, at der pakkes én gave ud ad gangen, mens resten af selskabet følger med i udpakningen. Ikke noget med at flå det hele op samtidig.
Læs også: Peter Belli gav en ged i Afrika
– En af de efterfølgende juledage har vi tradition for at holde stor sammenskudsjulefrokost med hele familien. Med mostre, onkler, fætre og kusiner bliver vi 25 i alt. Vi har også altid en juledag med Anders’ familie, men datoen er ikke lagt fast endnu. Jeg skal på arbejde et par dage mellem jul og nytår, men heldigvis har jeg fri alle juledagene, så jeg når at få juleferiefølelsen ind på livet. Inden jeg helt kan hengive mig til julehyggen, skal jeg dog lave ”Go’ Morgen Damark” fra tidlig morgen lillejuleaftensdag, hvilket jeg glæder mig vildt til. Vi sender fra Tivoli, som er smukt pyntet med julelys. Og jeg indrømmer gerne, at jeg elsker julen, siger Heidi Frederikke.
I Familie Journals store, traditionsrige julehæfte, der kan købes i butikkerne fra den 21. til den 27. november 2016, kan du i den fulde artikel ydermere blandt andet læse om:
· Heidi Frederikkes yndlingsjulepynt
· Hendes barndoms bedste julegave
· Hvilken julekaldenderfigur både hun og datteren er fascineret af
· En sjov historie, der gentager sig juleaften efter juleaften i hendes familie
· Hvorfor hun er så glad for sit job på ”Go’ morgen Danmark”