Jeg har mødt en dejlig mand. Han har mange gode træk, og han er glad for mig og jeg for ham. Vi taler om at flytte sammen, da det er ret besværligt at ses, fordi vi bor i hver sin ende af Sjælland. Jeg har opholdt mig meget i hans lejlighed og har lagt mærke til noget, der bekymrer mig ved ham.
I hans vindueskarm står en masse uåbnede rudekuverter. Jeg har kommenteret dem og spurgt, hvorfor de bare står der og ikke bliver åbnet, og så siger han bare, at han nok skal åbne dem. Men næste gang jeg er kommet, er der bare flere. Bør jeg være bekymret?
Han har jo lejlighed, har lige fået nyt job og må vel betale husleje og så videre. Jeg har altid haft orden i min økonomi og kan ikke finde ud af at tackle det med de kuverter. Det gør mig faktisk lidt urolig.
Skal jeg lade være med at blande mig, eller skal jeg hjælpe ham med at åbne hele molevitten? Jeg er lidt bange for, hvad de breve indeholder, når nu vi skal til at bo sammen. Hvad tænker du, Puk? Han er jo ellers en rigtig dejlig fyr, og vi har det super sammen.
Søs
Der er grund til bekymring. Så absolut! Det er min erfaring, at der findes to typer mennesker – dem, der kan åbne rudekuverter, og dem, der ikke kan. Min far kunne ikke. Han døde med en gæld på tre millioner kroner, og det er snart 25 år siden, så det var virkelig mange penge dengang. Din kæreste kan være den dejligste mand med de bedste kvaliteter, men han har en brist, når kuverterne hober sig op i vindueskarmen. Hvis du skal flytte sammen med ham, så skal du ikke få fælles økonomi.
Sørg for, at du har dine egne penge og har indsigt i en budgetkonto for fælles udgifter til jeres hjem. Hold i det hele taget øje med betalingerne. Jeg oplevede mange gange i min barndom, at der blev lukket for lys, vand, varme og telefon, og min mor kunne bare se hjælpeløst til, fordi min far brugte pengene på alt muligt andet. Du må love mig, at du ikke bilder dig selv ind, at det nok skal blive anderledes, når først I bor sammen.
Hvis du beslutter at dele dit liv med ham, så skal du kunne overskue hans dårlige sider og acceptere, at det måske aldrig bliver anderledes.
Alt for mange tror, at ting retter sig af sig selv, og at man nok skal få styr på sin partners svage sider, når først man deler bord og seng. Men jeg bliver nødt til at fortælle dig, at det kan have lange udsigter – og måske sker det slet ikke.
Vi har alle fejl og vil mærkeligt nok nødig af med dem. Du skal vedkende dig risikoen, for så kan du bedre tackle det, fordi du ikke går naiv og blåøjet ind i jeres forhold.
Bedste hilsner fra Puk