Kaptajn Haddock hjælper Camilla efter ulykken
Camilla kunne med det samme mærke, at der var en god kemi mellem hende og den smukke golden retriever, der var opkaldt efter Tintin-tegneseriefiguren Kaptajn Haddock. Camilla havde på grund af sit handicap søgt om en servicehund, og hun kunne mærke, at hunden var tillidsfuld og straks respekterede hende. Så Camilla blev naturligvis jublende glad, da Kaptajn Haddock kort tid efter flyttede ind i hjemmet i Silkeborg. – Kaptajn Haddock er blevet min trofaste ven. Han gør, hvad jeg beder ham om, og svarer ikke igen, siger 44-årige Camilla Bach-Didriksen med et varmt smil, mens Kaptajn Haddock får et par varme kram. Selv om livet har vendt sin barske side mod Camilla, så er hun en glad og meget smilende kvinde. – Jeg kan ikke bruge medlidenhed, negativitet eller ynk til noget. Man skal se positivt på livet, også når man møder modgang. Der er altid en positiv løsning på et problem. Og så kan det altså ikke betale sig at bruge kræfter på at være sur eller negativ, siger Camilla, der er enlig mor til fem: Livia på 13, Max Marius, 15, Mille, 19, Waldemar på 21 samt bonusdatteren Pernille på 30, som har Anton på 5 år.
Læs også:
Socialhund hjælper Sara med sin angst Kunne ikke rejse sig
Camilla blev uddannet skiltemaler, inden hun besluttede sig for at blive sygeplejerske. Hun arbejdede på sygehuset i Silkeborg, da hun og en kollega skulle flytte en patient fra toilettet. Men det gik galt. Patienten fik overbalance og greb hårdt fast i Camilla, så hendes ryg blev vredet og kraftigt overbelastet. – Det gjorde voldsomt ondt, men en læge mente, at det kunne klares med nogle isposer de steder, hvor jeg havde smerter, fortæller Camilla, der husker den 2. marts 2007 som dagen, der kom til at vende op og ned på hendes liv. Camilla fik nyt arbejde på Hammel Neurocenter, men trods mange undersøgelser og en operation, fordi hun havde skader på flere ryghvirvler, blev Camilla ved med at have meget ondt. Desuden fik hun sværere ved at gå og mistede en del af følelsen i hofterne, benene og fødderne. – Hvis jeg faldt, kunne jeg ofte ikke komme op igen ved egen hjælp. Men jeg havde været forudseende og lagt nogle film på min iPhone, som jeg kunne ligge og se på, indtil der kom nogen og hjalp mig op igen, fortæller Camilla. Men dermed var hun også ret overbevist om, at der var noget andet og mere alvorligt i vejen. Hun fandt sine gamle sygeplejefagbøger frem og læste sig til, at hun formentlig havde en rygmarvsskade. Det blev bekræftet, da hun senere kom til undersøgelse på rygmarvscentret på sygehuset i Viborg. Her blev det også konstateret, at Camilla havde skader på de øverste hvirvler af rygsøjlen, som aldrig var blevet røntgenfotograferet, fordi man indtil da havde koncentreret sig om den nederste del af hendes ryg. – Jeg vidste, at jeg kom i kørestol, men hellere det og få et bedre liv, siger Camilla, og så vil hun i øvrigt hellere tale om Kaptajn Haddock.
Masser af motion
– Han hjælper mig med mange af de dagligdags ting, som jeg tidligere havde lidt eller meget svært ved. For eksempel at tage sko, strømper og jakke af, og han samler ting op, som jeg taber. Det kan være alt fra mit sygesikringsbevis til nøgler eller fjernbetjeningen. Han kan tage tøj ud af vaskemaskinen, bære varer ind og gå ud med skraldeposen. Plus rigtig meget andet. – Og så kræver Kaptajn Haddock meget motion. Det betyder, at jeg skal ud uanset hvad. For en hund er der ikke noget, der hedder dårligt vejr – eller jeg gider ikke i dag. Og det er vigtigt, at man får rørt sig, selv om man sidder i kørestol. Derfor er Kaptajn Haddock et meget positivt selskab. Han er altid klar til at hjælpe mig, og han ser aldrig mit handicap, men er bare glad for at arbejde og hjælpe, fortæller Camilla, der blev skilt i 2015. Nogle gange må Kaptajn Haddock dog blive hjemme, nemlig når Camilla dyrker sin sport. Her er hun på eliteplan både i kørestolsbasket og kørestolsrugby. I basket spiller hun for Viborg Dunkers, i øvrigt som eneste pige på holdet. Kørestolsrugby foregår i Aarhus Burnouts. I rugby er Camilla på det danske landhold og med til at hente masser af mesterskaber og pokaler hjem. – Vi kæmper i mange forskellige lande i Europa, og det betyder, at jeg i perioder er en del hjemmefra, men min sport er med til at give mig masser af frihed og selvtillid. Og så er det altså herligt at komme hjem og blive mødt af mine dejlige børn og en hund, der med et vådt slik fortæller, at den har savnet mig, siger Camilla
Servicehund på arbejde
Når Kaptajn Haddock får sin vest på, ved han, at han er på arbejde. Så adlyder han alle kommandoer fra Camilla. – Desværre er der mange, der ikke ved, at man ikke skal kontakte en service- eller førerhund, når den er på arbejde. Det er mest voksne. Børn har et større kendskab til disse hunde. – En dag, Kaptajn Haddock og jeg var i Silkeborg, kom en mor med sin 8-9-årige datter. Moderen siger: ”Sikke en sød hund,” og vil til at klappe Kaptajn Haddock. Men datteren stopper hende: ”Det skal du ikke. Det er en servicehund, og den er på arbejde.” – Stor respekt for dette barn, siger Camilla. Læs også:
Belinda har kræft: Jeg elsker at leve 
