Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
Fire kvadratiske oasisstykker beklædes med bløde blade (disse er fra dunhammer) eller silkebånd, fæstn dem med nåle. Ned i oasisblokkene sættes lysholdere i zink til ca. 15 kr. stk. fra Ib Laursen, og rundt om lysholderne stikkes blød ene og rosenhyben i. Slut af med fire hvide kronelys. Fadet i patineret zink ca. 39 kr. (24 cm Ø) fra B Green.
Den 18 cm lange betonkrukke med harlekinmønster til ca. 249 kr. fra B Green fores med to oasisblokke. Stik fire adventslys ned i blokkene og pynt hele vejen rundt i kanten med blød ene, eukalyptus og stængler af sukkulenter. Træk de små nummerkort i zink fra Ib Laursen (ca. 39 kr. for 4 stk.) ned over lysene.
Fire ganske almindelige drikkeglas fores med mos, og fire bloklys sættes i hvert sit glas. Bind stængler af en lidt ranglet sukkulent rundt om lysene og stil dem samlet som i den sorte glasholder eller hver for sig, evt. på de små drinksbrikker. Glasholder i sortlakeret metal ca. 135 kr. fra Ib Laursen, drinksbrikker ca. 139 kr. for 4 stk. og finérbakke med kronhjort ca. 269 kr. (38 cm Ø) fra Koustrup & Co.
Tip: Vand oasisbaserede dekorationer af og til, så holder de sig friske og grønne hele adventstiden.