Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Morten Olsen er ved at vænne sig til sit nye liv væk fra fodbolden.
- Jeg sover ikke længe. Det handler om at få tiden til at gå med noget meningsfuldt, siger Morten Olsen i programmet ”Meyerheim & stjernerne”.
Morten Olsen går bl.a. og hygger sig med sine dyr i sit store hus på landet i Bruxelles. Her har den tidligere landstræner dådyr, hjorte og høns, der skal fodres. Og det slapper Olsen godt af med.
Kærligheden til dyr har altid fyldt meget i Morten Olsens liv. Han fortæller bl.a. til Meyerheim, at han i 1980'erne takkede nej til at rejse til London og spille for Tottenham, fordi han ikke kunne få sin gamle hund med.
- Husdyr skulle i karantæne, og så blev vi enige om at blive boende i Belgien, hvor jeg spillede for Anderlecht. Det ryster min gamle spilleragent stadig på hovedet af, siger Morten Olsen med et grin.
Han og fru Mireille har nu boet i Belgien i 18 år, og da Morten Olsen fornylig takkede pænt nej til at blive landstræner i Australien, indrømmer han, at der ikke er chancer for at vender tilbage til trænergerningen.
Den 68-årige legende elsker nu blot at gå og hygge sig.
Nu får han også tid til at høre musik, fortæller han og nævner bl.a. Phil Collins, Lionel Ritchie samt Rasmus Seebach og Nik og Jay som noget af det, der finder vej til hans høretelefoner.
Artiklen er bragt i samarbejde med BILLED-BLADET. Klik her for at læse endnu flere artikler.