Skab din egne Klude Klavser

Onsdag, 4. januar 2012
af Redaktion
Lad dig inspirere af køkkenskabets indre - og lav et par skønne figurer af engangsvaskeklude

En af Familie Journals hæderkronede tegneserier hedder Klaus Kludder - og det har inspireret Tina Dalbøge til navngivningen af disse herlige figurer.
De hedder nemlig Klude Klavser!
Hvor inspirationen til selve figurerne er kommet fra, er svært at sige, men Tina Dalbøge finder på så ideer, så snart hun ser skyggen af en grydesvamp, en slurk rødbedesaft eller en stak peberkorn. Alt, hvad der kan findes i køkkenskabe og ude i naturen, sætter hendes lege-gen i gang …
Her kan du læse mere om Tina Dalbøge.

VÆRD AT VIDE

  • Klude Klavserne stammer fra Tina Dalbøges bog, Førstehjælp til fantasien
  • Bogen koster 299,95 kr., men kan også købes billigere som e-bog.
  • Husk, at de sjoveste figurer opstår, når du laver din helt egen udgave.

Vejledning til Klude Klavserne

Det skal du bruge
Engangsvaskeklude, maling, lim, vand, ståltråd, øjne af perler, peberkorn eller lign, saks og pensel.

Fremgangsmåde
Start med at folde og bukke en engangsvaskeklud og se, hvilke former du får frem.
Til figuren her er der foldet en klud til mund og en til øjnene, og når du har den
rigtige facon, hæfter du det sammenmed nogle stykker ståltråd, så kluden holdes fast. Kluden til håret er også bukket sammen, og så er kluden klippet i nogle ret tynde strimler.
Til sidst kan du male det med en blanding af maling og vand og lidt lim.
Når malingen er tør, binder du mund, øjne og hår sammen med ståltråd og sætter det evt. på en træpind.
Lim de øjne på, som passer til din figur.

Sjov for børn - se her...