Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
I vikingetiden fandtes der en holmgangsplads i enhver lille landsby: Her kunne to mænd kæmpe mod hinanden, når de var blevet uenige om et eller andet, og her var der plads til at kæmpe, indtil en af dem blev slået i gulvet.
I vore dage kan man en enkelt gang om året finde en sådan plads i Valbyparken. Den er skabt til den store årlige begivenhed: Københavns store Middelaldermarked, der holdes hvert år til pinse. I år er det fra den 18. til den 21. maj. Sidste år dansede pinsesolen lystigt over små 30.000 besøgende og 800 boder, en masse vikinger, en masse riddere og skønjomfruer fra middelalderen, folk, der elskede mjød, asatroende og mennesker, der gerne ville ses i uld eller rustninger – og så alle børnene, der bare gerne ville lege.
Middelaldermarkedet er en forunderlig tidslomme: Uden for parken suser bilerne afsted, indenfor er man hos vikingerne på første del af markedet, og så kommer man direkte ind i middelalderen ved at følge et skilt – smart måde at springe fra vikingetiden, der begyndte i 800-tallet, og frem til 1500-tallet, hvor middelalderen sluttede. Men det hele er jo en leg – og en rigtig sjov én af slagsen.
Ridder Smith er en mand i raslende rustning, og hans medridder, Claus, rasler omtrent lige så meget og bevæger sig en anelse besværet rundt. Ikke kun på grund af rustningen. De to kæmper glade og gerne med hinanden, og det har så betydet, at Claus har et par trykkede ribben, men det gør ikke noget, siger de. Løse tænder og ømme ribben hører sig til, når man er ridder og kæmper i gruppen In genio et Armis, som er latin for ”med kløgt og våben”.
Medlemmerne af gruppen fortæller om middelalderen gennem deres opvisningskampe. På jorden ligger et afhugget hoved, der tilhører Thorkild Taskenspiller. Hovedet er heldigvis af gummi, men man skal ikke være sart, når man besøger middelalderen.
– Det gør ikke noget, at børn bliver bange og græder lidt, siger Ridder Smith – bare de får at vide bagefter, at det kun er noget, vi leger.
– Jeg er den onde, siger Ridder Smith. Men forhåbentlig ikke i hverdagen, for der er han figur i børnebogen ”Læs med Ridder Smith”.
Intet er, hvad det giver sig ud for at være, men Mirellas honningkager er gode. Mirella er rejsende sigøjner, fortæller hun, og lægger vægt på, at dengang i middelalderen var sigøjnere ansete folk, der kom med nyt fra de fremmede lande – og nyt var altid interessant for nordboerne.
I middelaldermarkedets afdeling for vikinger virker indbyggerne meget rolige. Mange er optaget af at lave og sælge mjød, og man kan få lavet både de sejeste tatoveringer (hos børnene kan malingen fjernes, når det bliver hverdag igen), og der kan smedes rigtige sværd hos smeden. Der er hygge og ro i vikingelandsbyen, for hos mange af dagens vikinger er dagene her et helle i den almindelige dagligdag uden for Valby.
Nicoline og hendes familie har bygget en seng, hvor hele familien kan ligge mageligt i uld og tæpper, dagene her går med at lave mad, stirre ind i bålet og være sammen om dagligdagens gøremål, som tager ret lang tid, når man ikke har komfur og opvaskemaskine med sig. Men på tirsdag er Nicoline igen en effektiv sagsbehandler i kommunen.
Lars er en mand, der ser ud, som om han er en genopstanden viking: skæg, et fast blik og magt og vælde i kroppen. Barnebarnet Tristan suser rundt med de andre brøn, mens Lars passer ildstedet. Det kunne se ud, som om han venter på den næste mammut, der skal på spiddet, men faktisk venter han kun på datteren Camilla, der lige er kørt afsted for at hæve penge til dagene på middelalderpladsen, for der er meget at bruge ganske almindelige nutidige penge på, når man gerne vil prøve både mjød, pandekager på bål og sidste nye kjolemode i vikingekredse.
I middelalderområdet er der helt anderledes gang i den. Der er ridderturneringer og flotte rober i gyldent og vinrødt fløjl. Skældsordene flyver rundt, og to ridderhære marcherer mod hinanden, mens tilskuerne hepper på deres favoritter. Smukke Jens’ hær kæmper mod Hvide Jens, og den træske Johan af Lübeck lusker rundt. Pilene flyver om ørerne på mændene, og deltagerne falder som fluer – indtil de igen rejser sig for at gå ud og spise en ristet pølse... Det er sjovt, og hvor kan en kvinde ellers få job som bueskytte i vore dage? Rigtig mange kvinder er nemlig bueskytter i dagens kampe i Valby – måske er det også sjovere end at sidde på tilskuerrækkerne i spidshue og slør, som de adelige frøkener gjorde dengang.
Om dagen er der masser af børn fra børnehaver og skoler på besøg, for middelaldermarkedet er en sjov og levende undervisning i historie, men når det bliver aften, og gæsterne går hjem, bliver de ”ægte” vikinger, riddere, skønjomfruer, smede og andet godtfolk tilbage i teltene. De bor her, og resten af sommeren rejser mange af dem rundt til andre middelaldermarkeder for at leve lidt længere i den tid, der var engang.