Sting på sting får 
”brodøserne” historien frem

Hvad har nål og tråd, akvareltegninger, gode grin og danmarkshistorie på højt, sindrigt og spændende plan med hinanden at gøre?

Alt. Vi er nemlig i Hesselager Kirkes konfirmandstue på Sydfyn, hvor et cirka fire meter stykke unikt danmarkshistorie får nyt liv.

Sting på sting og med 3D-effekt syr ”brodøserne” sig gennem 1.000 års historie med adel, lavadel, bønder, svigefulde herremænd, knoklende okser foran kærrer og masser af spænding, udvikling og afvikling.

Læs også: Hver sommer lever familien Borglum som i 1533: Det er vores måde at holde ferie på

Fra tanke til handling

Bayeuxtæppet, Hærvejstæppet og Ladbytæppet får om føje år en ny i ”klassen”, for landsbyen Hesselager skal også have sit.

Sådan tænkte Lone Juul Stærmose for fire år siden.

Hun var stødt på kirketæpper flere steder, og hun luftede idéen om tæppet for sin nabo, Merete Vang.

Merete kunne godt se idéen i, at Hesselager Kirke, som er en vejkirke, fik sit eget tæppe.

Et par år gik. Kvinderne bankede på andre døre i Hesselager og spurgte, om nogle dér ville være med til at føre idéen ud i livet, altså være med til at brodere Hesselagers historie på et cirka fire meter langt tæppe, som kommer til at måle 60 cm i højden.

I dag er foreløbig 12 i gang med nål og tråd, men flere er på venteliste, og når foreningen til september holder ”kaffemøde”, kommer flere garanteret med på holdet.

– Vi har prøvesyet forskellige små motiver i et års tid og er nu i gang med de første store felter. Og det er fantastisk, så engagerede alle er. Vi kører løs, og foreløbig er vi også dækket ind økonomisk, fortæller Lone Juul Stærmose, primus motor og nu også formand for foreningen Hesselagertæppet. Nabo Merete Vang er kasserer.

Se også: Tre mødre byggede hjem til deres handicappede børn

Akvarel-historier

En snes kvinder – med yngsten, kasserer i foreningen, Merete Vang på 51 år, og Birte Stampe på 77 år, som den ældste – der griner, broderer, drikker kaffe og te, udgør holdet i dag og vender verdenssituationen hver torsdag i konfirmandstuen.

Men inden det kom så vidt, var Lone på udkig efter en kunstnerisk leder af projektet.

Hun kontaktede forfatteren og kunstneren Mai-Britt Schultz fra Tåsinge i september sidste år, og siden kom der endnu mere skred i tingene. For nål, tråd og begejstrede ”brodøser” alene gør det ikke.

Mai-Britt Schultz har Kragekær Kunstskole på Tåsinge. Hun har også udgivet flere historiebøger blandt andet ”Historien om Svendborg – en købstad gennem 750 år”. Så det er hende, der får de historiske skrøner og fakta omsat til akvareller.

Akvarellerne bliver over de næste to-tre år broderet sting på sting, som alle ”brodøser” bidrager med.

Lærer nyt

Fladsting, kontursting og kædesting bliver der lavet rigtig mange af hver torsdag formiddag, når ”brodøserne” mødes.

En af dem, der syr med, er 77-årige Birte Stampe. Hun er født på stenbroen i København, men fordi hendes mand har arbejdet som inspektør på skolen i Hesselager i mange år, har hun også boet i Hesselager i en lille menneskealder.

– Jeg læste om Hesselagertæppet med det hele i avisen, og jeg syntes, det lød som en god idé. Jeg har altid været historisk interesseret, og her snakker vi lokalhistorie og helt op til nutiden også. Jeg får en masse nyt at vide, mens vi syr, siger Birte Stampe.

For Birgitte Nielsen på 66 år betyder det frivillige arbejde med nål og tråd, at hun har fået nyt indhold i sit liv.

Hun har boet i Hesselager i 20 år, og da hun gik på pension efter knap 50 år på samme arbejdsplads, skulle hun finde en ny aktivitet, som hun siger.

– Jeg syr, så godt jeg kan, men jeg havde aldrig forestillet mig, at jeg skulle sidde og brodere. Jeg synes, formålet er helt fantastisk, og så kommer tæppet jo op at hænge i kirken, siger hun.

Læs også: Efter 40 år vandrer de stadig

Historie fra USA

Historiebøger er gode at have, når man skal læse op på Hesselagergård, Hesselager Kirkes første barnedåb og reformationskrigene.

Men at få historierne fortalt af nogle, der stadig lever, har oplevet dem eller fået dem fortalt, er for Mai-Britt Schultz en meget væsentlig del af hele forløbet. Og hun sender en stor tak til det sociale medie Facebook. Via en amerikansk efterkommer kan hun nu gengive et billede af dennes bedstefar, som var gartner på Hesselagergård for over 100 år siden.

– Vi blev venner på Facebook. Vi er i samme historiegruppe, så jeg fik billeder af hendes bedstefar fra 1800-tallet. På den måde kan der komme portrætlighed med et menneske, en gartner, som har været en lille brik i historien, men som nu får sin plads på det broderede tæppe i kirken.

– Jeg havde aldrig fået den historie, hvis jeg ikke havde fået kontakt med hende, og det er sjovt. Det binder historien på tværs, fordi der selvfølgelig også var borgere fra Hesselager, der udvandrede til Amerika i 1800-tallet.

Mai-Britt Schultz har udgivet en række historiske bøger på Gyldendal. Derfor faldt hun også straks for idéen, da hun blev kontaktet af Lone Juul Stærmose:

– Det handler om at finde punkter og nedslag i historien og sætte billeder på dem. Hesselagertæppet bliver ikke et plagiat af Ladbytæppet. Det bliver unikt, understreger hun.