Jeg skulle betale for min weekend hos ham

Gennem en datingside har jeg mødt en mand, som jeg svinger godt med.

Vi er begge midt i 40’erne, jeg har min søn hver anden uge, og min ven har to børn, som han betaler til, og som han ser en gang om måneden − de bor temmelig langt væk.

Hans økonomi er lidt anstrengt, for han var nødt til at flytte i en lidt dyr lejlighed efter sin skilsmisse.

Vi har været på café nogle gange til en enkelt kop kaffe, i biografen og til koncert, og altid betalt hver for sig.

Han har sovet hjemme hos mig tre gange efter en biograftur.

Sidste lørdag skulle jeg så hjem til ham for første gang, hvor han skulle lave mad, og vi skulle være sammen resten af weekenden.

Da jeg skulle hjem søndag eftermiddag, fandt han nogle boner og sagde, at vi lige skulle afregne.

Det var, hvad han havde købt ind til weekenden, god mad og vin.

Han tog bonerne og sagde, at nu skulle han lige trække det fra, som jeg ikke skulle være med til at betale, f.eks. vaskepulver og kaffe, og så regnede han ud, at jeg skyldte ham 287 kr. Dem fik han via MobilePay.

Til at begynde med var jeg lige ved at begynde at grine, for jeg troede, det var en vittighed, men han mente det alvorligt.

Så nu er jeg altså i tvivl, for den opførsel har jeg det lidt svært med.

Hvis han på forhånd havde sagt, at vi kunne købe ind sammen, så måske.

Men alligevel, hvis han skulle være hos mig, kunne jeg ikke drømme om at kræve ham for bøfferne, vinen og rundstykkerne.

Vi har det godt sammen, har meget til fælles, og vi har god sex. Dog synes jeg måske, at han også her holder lidt igen, men det er jeg nu ikke så nervøs for. Det tror jeg, kan klares efterhånden.

Hvad siger du, kloge Puk?

Tja… hvad siger jeg?

Jeg siger, at et af de mest uklædelige menneskelige træk er nærighed. I hvert fald i min bog.

Jeg synes, man skal være generøs i sit liv og dele ud af det, man har.

Men jeg ved jo ikke, om din ven sidder virkelig hårdt i det, og om de bøffer måske slår resten af hans måned og hans økonomi i stykker.

Så er det svært for ham at undvære pengene.

Det kan også være nærighed.

Ét er i hvert fald sikkert: Du har mødt en voksen mand. Hans personlighed er færdigudviklet. Han lever, som han gør, og du får meget svært ved at ændre ham.

Jeg får lyst til at hviske dig i øret, at det nok nærmest bliver umuligt at lave om på ham, så det er din opgave at lægge alle hans gode sider og de dårlige sider sammen og så se, om du fortsat vil have ham.

Vi kan vælge at supplere hinanden og acceptere forskelligheder, hvis vi vil.

Men lad mig slå fast, at det ikke er dit job at tage sparsommeligheden ud af ham, det er din opgave at finde ud af, om du vil leve med den.

For jeg er næsten sikker på, at du kommer til at lave en mobiloverførsel igen, næste gang der er weekend hos ham.

Så på med tænkehatten.