Mette Elsborg: Barndomsminder klædt i rødt

Hvis Familie Journals webserie om dansktopkunstnernes egne favoritsange inden for den folkelige musikgenre var en popularitetsafstemning, var der ingen tvivl om, hvilken kunstner og hvilken sang, der ville vinde den. Dansktoppens dronning, Birthe Kjær, er en af de hyppige gengangere, og særligt én af hendes udødelige ørehængere tager kegler blandt Birthes musikalske kolleger.

Således har Mette Elsborg fra duoen ElsborgMaribo i lighed med sin fynske kollega Katrine Daugaard en særlig svaghed for den muntre, tempofyldte ”Vi maler byen rød”.

– Jeg hørte sangen for første gang under det danske Melodi Grand Prix i 1989, hvor den vandt. Jeg var dengang 7 år gammel, fortæller Mette.

– Vi havde en årligt tilbagevendende tradition med at samles om tv’et på denne særlige aften med masser af slik og familiehygge. Hele familien så med. Det år satte Birthe med sin flotte, røde kjole og sit altid blændende smil et særligt og varigt spor i min hukommelse. For mig er ”Vi maler byen rød” intet mindre end indbegrebet af Grand Prix-genren. Den har simpelthen det hele: En fantastisk tekst, et fængende omkvæd og ikke mindst det herligste, musikalske riff domineret af blæsere og masser af fest og farver.

Læs om Katrine Daugaards tanker om den yndlingssang, hun deler med Mette, og som hun betegner som perfekt.

– Det er en af de sange, som er elsket af folk i alle aldre, og den spilles både på diskoteker, hvor de unge danser til den, og til dansktopballer for de ældre generationer. Alle kan synge med på den. Og dens folkelig appel fik altså sangen sendt ud til hele Europa via Eurovisionen, mens hele Danmark sad og heppede med. Ja, den viste sig endda at appellere til folk også uden for landets grænser, da den fik en flot tredjeplads.

Guld og glimmer

– Jeg har generelt lyttet meget til dansktopgenren og det årlige Melodi Grand Prix – særligt som barn – g var også meget begejstret for sange som ”Hallo, Hallo”, ”Danse i Måneskin”, ”Krøller eller ej” og På Slaget 12’s ”Hjem til Århus”. Jeg kunne synge med på dem alle.

Anne Karin Broberg er til de store, følelsesfulde ballader. Læs mere her.

– Jeg husker, da Peter Frödin og Hella Joof fra børneudsendelsen Bullerfnis genindspillede en lang række af de gode, gamle klassikere. Min veninde Solveig og jeg, som på det tidspunkt var 10-11 år, sang med i timevis, klædte os ud og optrådte for hinanden med sangene. Og kreativiteten fejlede ikke noget. Til sangen ”Hvis tårer var guld” havde vi klippet små guldtårer ud og sat på kinderne. Som børn tog vi teksterne helt bogstaveligt! De situationer står som lysende klare minder fra min barndom, hvor musikken lige som i dag havde meget stor betydning for mig.

– Som voksen har jeg særligt fået øjnene op for sangen ”Dansevisen”, som er et utrolig flot komponeret nummer med sine mange små finurligheder og sin fantastisk lyriske tekst. Selv om genren ofte er præget af up-tempo og farver, er jeg også stærkt tiltrukket af den enkelthed og elegance, som dette nummer blev præsenteret med. Bare Grethe Ingmann i sin lyse kjole med blomster på ærmet og Jørgen med guitaren i hænderne – ikke en masse glitter og glimmer. Her kommer musikken og teksten virkelig til sin ret.

Læs den kærlighedshistorie, der inspirerede til ElsborgMaribos dansktophit "En kærlighedssang".

– Da vi i ElsborgMaribo på et tidspunkt optrådte på et plejecenter og startede på denne sang, rejste en af beboerne sig pludselig op, greb en kaffekande og begyndte at danse lystigt rundt. Det var tydeligt, at vi ramte noget i hans hukommelse, som fik ham til at live helt op. Det er da på alle måder helt fantastisk, at musik kan have sådan en effekt.

– Men jeg kan ikke tale om min yndlingsmusik uden også at nævne Kim Larsen, som er den kunstner, jeg har lyttet ubetinget mest til ikke blot gennem min barndom, men også som voksen. Hans sange kryber helt ind under huden både melodi- og tekstmæssigt og er på en forunderlig og unik måde helt frigjort fra tid, genre og sted. Det er en utrolig gave til den danske musik- og sangskat, han har bidraget med, og hans sange vil helt sikkert blive spillet på mit anlæg mange gange endnu, fastslår Mette Elsborg.

Martin Knudsen elsker også Birthe Kjær, men har en mindre kendt favorit. Læs her.