Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Lis’ hjerte stod stille et øjeblik, da hun pludselig stod foran den flotte ambulanceredder. Hun genkendte ham straks og rakte hånden frem til hilsen.
− ”Goddag, Knud” sagde jeg og troede ikke mine egne øjne. Her stod mit livs kærlighed, Knud, lyslevende, og minderne fra vores tidligere fælles liv væltede ind over mig, fortæller Lis, 81 år, som var på hospitalet for at se til sin døende mor.
– Knud kendte min mor fra fortiden, og jeg spurgte, om han ville med ind og hilse på hende, tilføjer hun.
Det ville Knud gerne, for han blev ligesom Lis lidt overvældet over minder fra svundne dage.
– Lis’ mor og jeg sludrede lidt, og da jeg skulle til at gå, greb hun min hånd og bad mig mindeligt om at love, at når nu hun var død, så ville jeg være god ved Lis, fortæller Knud, 82 år, som på det tidspunkt for 30 år siden var gift og havde to børn.
Det var et løfte, Knud følte, han var nødt til at sige ja til, men der skulle gå mange år, før han kunne indfri det.
Læs også om Inge og Willy, der fandt kærligheden på plejehjemmet
Lis og Knud Edvard Hansen mødtes første gang som ganske unge og faldt for hinanden med et brag.
– Jeg boede i 1957 i Kolding sammen med Knuds søster, som en dag inviterede mig hjem til sin familie, og der mødte jeg Knud, som var den flotteste mand, jeg nogensinde havde set. Jeg arbejdede på Kolding Sygehus, og Knud var netop hjemsendt som soldat.
Knud husker tydeligt den aften.
– Jeg tænkte, at Lis var da en ualmindelig sød, lille pige at se på, og allerede samme aften gav vi hinanden et knus, da vi tog afsked, indskyder han.
Der gik ikke lang tid, før Knud inviterede Lis ud, og det unge par blev snart enige om bryllup.
– Vi holdt fint kirkebryllup med det hele, og Knud blev hurtigt min mors øjesten. Vi nåede at være gift i otte år, før det triste faktum, at jeg ikke kan få børn, og at Knud havde mødt en anden kvinde, Dorte, resulterede i en skilsmisse, fortæller Lis.
Knud er ikke stolt over situationen.
– Jeg var en ung mand, som troede, jeg kunne rumme mere, end jeg egentlig kunne, og at jeg kunne leve med to kvinder i min tilværelse. Men Lis forlangte skilsmisse, og et halvt år senere blev Dorte og jeg gift. Vi fik to piger og levede sammen indtil Dortes død i 2013.
Lis forsøgte selv at finde lykken på ny.
– Jeg havde fået knust mit hjerte, for jeg har altid elsket Knud højt og inderligt, men jeg mødte en ny mand på vores fælles arbejdsplads i en symaskineforretning og giftede mig to år efter. Han døde desværre af hjernebetændelse samme år, som vi blev gift, og chefen i butikken trøstede mig – så godt, at vi kom til at leve sammen i 10 år.
Han ville gerne giftes, men jeg sagde nej, for han var meget velhavende og havde en adoptivdatter, og jeg ville ikke være årsag til økonomiske problemer i den forbindelse.
Læs også: Kærlighed på kollegiet blev til børn og bryllup
Endnu en gang ramte skæbnen Lis.
– Min mand havde sukkersyge og døde af en hjerneblødning, kort tid før min mor døde.
De to dødsfald resulterede i, at Lis fik et sammenbrud og blev indlagt på psykiatrisk afdeling.
– Der traf jeg min mand nummer fire, som var indlagt, fordi han ikke kunne håndtere at have mistet sin kone og to børn i en trafikulykke. Vi gik ture sammen og snakkede så godt, mens vi trøstede hinanden. Og vi blev enige om, at vi var så elendige begge to, at vi lige så godt kunne prøve at finde noget glæde sammen i livet. Vi giftede os og var gift i 25 år, indtil han døde af et hjertestop.
Som om Lis ikke havde taget sin del af livets mørke kvote, skulle hun opleve også at miste flere familiemedlemmer på en dramatisk måde.
– En eftermiddag sad jeg sammen med min bror og svigerinde og ventede med kaffen på min ene søster, som skulle komme med sin datter og svigersøn og deres 2-årige datter. Min niece var desuden højgravid. Pludselig hørte vi et kæmpe brag lige uden for huset, og det viste sig, at en bil med en beruset chauffør kørte frontalt ind i min familie og dræbte min søster, min niece og den lille pige. Kun min nieces mand overlevede.
Ved skæbnens lunefulde spil var Knud på vagt den dag og fik besked på omgående at hente en fødselslæge med fuld udrykning, fordi der var sket en voldsom ulykke, og man skulle forsøge at redde et foster, hvilket desværre ikke lykkedes.
– Jeg anede jo ikke, hvad det handlede om, men dagen efter så jeg i avisen, hvad der var sket, og hvem det drejede sig om, og det berørte mig dybt, siger han.
I det hele taget lå der altid en lillebitte smule Lis i Knuds hjerte, selv om han havde et godt ægteskab.
– Vi skiltes jo som gode venner, og jeg har af og til tænkt tilbage på, at vi dengang forlod skilsmissekontoret hånd i hånd. Jeg glemte aldrig hendes smil og hendes øjne.
Læs også: Jan og ALma fik klar besked: I kan glemme alt om et bryllup
Da Lis var kommet lidt ovenpå efter alle de voldsomme oplevelser, opfordrede hendes niece Rosa hende til at finde sig en ny mand.
– Jeg skulle ikke have flere mænd, hvis det da ikke lige kunne blive Knud, smuttede det ud af munden på mig. Rosa fandt ham på Facebook, og så skrev jeg til ham. Jeg kunne se, at han var blevet enkemand, så jeg inviterede ham på middag i min lejlighed i Juelsminde.
Knud blev glad overrasket, da han fik en hilsen fra Lis.
– Da jeg så beskeden, var det, som om alt blod forlod mit hoved og løb ned i benene, og jeg skyndte mig at ringe til hende. Hun fortalte, at hun blev helt svimmel ved lyden af min stemme, og det var jo så også 30 år siden, hun sidst havde hørt den.
Middagen, som Knud takkede ja til, trak ud til næste morgen, og et halvt år efter den lykkelige genforening flyttede Lis og Knud sammen.
– Vi blev gift igen i 2016 i en kirke på Tåsinge, og da vi gik ud af kirken, spillede orglet ”To, som elsker hinanden”.
I dag er Knud glad for, at han endelig kunne indfri løftet til sin svigermor.
– Lis og jeg har det virkelig godt sammen i vores hus her i Middelfart, og selv om hun er en meget frisk og selvstændig dame, passer jeg på hende hver eneste dag!