Blev venner gennem "Elderlearn": Thailandske Sangdao og Kirsten fra Køge

Én fredag fortæller Kirsten om, hvordan det føles at blive mor for første gang sammenlignet med gang nummer fem, en anden fortæller hun om sin egen mor, der døde af tuberkulose. Efter morens død fandt hendes far en ny kvinde i sit liv. Hun brød sig bestemt ikke om Kirsten.

Fredagen efter fortæller Kirsten historien om hendes mand, Viggo Valdemar, der som matros sejlede rundt på havet og nåede at opleve mange steder i verden, inden han for 11 år siden døde af en hjertesygdom.

Der venter altid en god historie og en kold Faxe Kondi i den hyggelige lejlighed i Køge. Måske er det årsagen til, at Sangdao Boonrod på 37 altid er storsmilende, når hun klokken halv to træder ind ad Kirsten Rasmussens dør fredag efter fredag.

– Der er banko i en time hver torsdag, men ellers sker der ikke så meget her, fortæller Kirsten om ældreboligerne, der hører til Lerbæk Torv Plejecenter. Og netop derfor var hun ikke i tvivl, da hun læste opslaget om Elderlearn, som gjorde det muligt at få besøg af en udlænding med et ønske om at få større kendskab til dansk sprog og kultur.

Virksomheden Elderlearn matcher udlændinge med ældre. Idéen med matchet er at afskaffe ensomhed blandt ældre og samtidig hjælpe udlændinge med at blive integreret i det danske samfund.

Stifterne af virksomheden, Andreas Reventlow og Nicklas Stenfeldt, mødte op under Sangdaos sprogundervisning på Center for dansk og integration, hvor de søgte fem elever, som ville være frivillige besøgsvenner på Lerbæk Torv Plejecenter.

– Jeg havde ikke noget arbejde på det tidspunkt, så jeg tænkte, at jeg havde tiden til at være frivillig, og derfor meldte jeg mig, siger Sangdao.

Læs også: Jørgen hjælper sin demente kone: Kærligheden er kun blevet større (link fjernet)

Alvorlig hjernetumor

Den 16. november sidste år var Sangdao for første gang på besøg hos Kirsten.

– Jeg havde blomster med og var meget nervøs. Jeg tænkte på, om vi ville kunne forstå hinanden, husker hun.

Kirsten serverede vaniljekranse, vafler og sodavand og ville egentlig også have serveret kaffe, men på grund af sit dårlige syn må hun ikke lave noget med varme i køkkenet. Heldigvis forstod de to hurtigt hinanden, og det viste sig, at Sangdao slet ikke kunne lide kaffe. Allerede efter kort tid blev der grinet i stuen, men også talt om alvorlige emner. Som for eksempel hvorfor Sangdao og datteren Jeena Knudsen på 9 for fire år siden kom til Danmark.

– Da Jeena var 2 år, fik hun pludselig kramper. Vi kørte på hospitalet, hvor en scanning viste, at hun har en tumor i hovedet. Vi blev flyttet til et større hospital i Bangkok, hvor de fandt yderligere otte små tumorer i hendes baghoved, forklarer Sangdao.

En risikofyldt, men livsnødvendig operation blev planlagt. Faktisk var der 50 procent risiko for, at operationen ville gå galt, og at Jeena ville blive hjerneskadet eller i værste tilfælde ikke overleve.

Sangdao arbejdede som sekretær i Thailand og mødte for nu mange år siden sin mand, Günther Knudsen, igennem nogle kolleger, som er i familie med ham. For 13 år siden blev de gift i Thailand. De valgte dog til at begynde med at bo i hver deres land.

Da Jeena blev syg, sendte Günther penge til dem, så datteren kunne få den nødvendige kemomedicin. Men da medicinen er dyr i Thailand, besluttede Sangdao og Jeenas far til sidst, at de skulle rejse til Danmark.

Det er sådan nogle alvorlige emner, som Kirsten og Sangdao også taler om. Og i dag er det ikke nemt, men lidt lettere at tale om, for Jeena er i en forsøgsbehandling, og hjernetumoren responderer positivt på medicinen.

– Men nogle gange taler vi også bare om vejret og om, hvad vi skal lave i weekenden, tilføjer Kirsten, der nyder at byde Jeena på chokolade, når hun er med på besøg.

Jeene går i skole, og ud over at hun er til mange undersøgelser på Rigshopitalet og på Roskilde Sygehus, så har hun en normal, velfungerende hverdag.

– Men lægerne kan ikke give os nogen udsigt for fremtiden. For hun er den eneste i Danmark, som lever med lige netop den hjernetumor, og derfor ved de ikke, hvordan de skal håndtere den. De prøver sig frem, siger Sangdao.

Læs også: 32-årige tiger om sin demente morfar: Han gør mig til et bedre menneske

Yndlingsdagen

Nu har Kirsten boet i ældreboligen i to år. Hun måtte flytte fra sin tidligere bopæl, da det blev udfordrende for hende at gå op og ned ad rækkehusets trapper, og hun fik mere og mere brug for hjælp til at lave mad, gøre rent og huske at tage sin daglige medicin.

– Efter 80 år og et langt arbejdsliv som rengøringsassistent er min ryg ikke, hvad den har været, og jeg ser meget dårligt, siger Kirsten.

Det er rygsygdommen skoliose, der har sneget sig ind på Kirsten. Den betyder, at hendes skuldre er i forskellige højder, så hun falder til højre, og at hendes ryg buler ud. Hun har også fået øjensygdommen AMD, som tidligere blev kaldt for øjenforkalkning, og som gør, at hun kun har henholdsvis fire og fem procents syn på øjnene.

– Så når jeg sidder over for Sangdao, kan jeg kun se hendes skikkelse og fornemme hendes smil, men jeg kan ikke rigtig se hendes ansigt, siger Kirsten og fortsætter:

– Jeg er så glad for, at Sangdao kommer på besøg, fordi hun kun kommer for at sætte sig ned og have god tid til at tale med mig. Social- og sundhedshjælperne kommer for at gøre deres arbejde og hjælpe mig med det praktiske, siger hun.

”Skal du allerede gå?” spørger Kirsten ofte, når klokken bliver tre, og Sangdao skal videre for at hente sin datter i skole. Derfor gik der dengang i november ikke længe, før Sangdaos ankomsttidspunkt blev justeret fra to til halv to.

Læs også: Sådan gik det, da mor og søn cyklede til Paris

En bid af Thailand

Kirsten har været mange steder i Danmark, blandt andet i Thyborøn, Svendborg og på Langeland. Men hun har aldrig været i Thailand, og det er heller ikke sikkert, hun når at komme dertil. Men Sangdao bringer lidt thailandsk madkultur ind i Kirstens hjem, så nu har hun smagt ægte, thailandsk mad.

– Jeg lavede forårsruller og tog med til Kirsten. Men jeg måtte ikke putte hvidløg i dem, fordi Kirsten engang blev indlagt på sygehuset med hjertebanken, fordi hun havde spist for meget hvidløg, siger Sangdao alvorligt.

Sådan gik det ikke med Sangdaos forårsruller, og selv om Kirsten er mere vant til boller i karry og bøf stroganoff, så var forårsrullerne et hit. Faktisk så meget, at Kirsten spurgte, om hun måtte gemme nogle forårsruller til senere på aftenen.

At Sangdaos selskab – og mad – giver Kirsten appetit, er også vigtigt. For Kirsten har for nylig været indlagt med lungebetændelse, og sygdommen fik hende til at glemme at spise, og hun tabte sig så voldsomt, at hendes døtre måtte minde hende om, at der altså skal mad til, for at hun kan leve.

– Men Kirsten har også lært mig meget om dansk madkultur. Nu har jeg både smagt ribbenssteg, smørrebrød og mange forskellige kager. I Thailand spiser vi mere frugt, griner Sangdao.

Det blæsende, kolde vejr i Danmark betyder, at hun ofte savner sit hjemlands temperaturer og naturligvis sin familie. Forældrene, der boede i Nordthailand, er begge døde af sygdom.

– Men jeg har stadig min bror og mange andre familiemedlemmer, siger hun.

Sangdao drømmer om at uddanne sig til pædagog. Hun skal til at begynde på et rengøringsjob, og efter sommerferien skal hun have mere undervisning på VUC, som blandt andet kommer til at foregå i det tidsrum, hvor hun er besøgsven. Men der bliver stadig tid til Kirsten. Fra august bliver det bare en anden af ugens dage. Det er allerede aftalt.

Vil du matches gennem Elderlearn? Andreas og Nicklas mangler ældre. Du kan læse mere og tilmelde dig på elderlearn.dk eller ved at ringe på 60 56 06 53.