Allan åbner sit hjem juleaften

Allan Poulsen i Strellev ved Ølgod har skabt det hele med sine egne to hænder: det smukke hus, plankebordet, lamperne, ja, selv karpebassinet. Men et stort og smukt hus kan også være ensomt, hvis man ikke har nogen at dele det med, og derfor inviterer Allan enlige, hjemløse og alle andre, der ikke har et sted at være, til at holde juleaften sammen med ham. I år er det fjerde gang, Allan holder jul for mennesker, han ikke kender.

Det var faktisk slet ikke meningen, at Allan skulle være alene. Han er nemlig også far til Sean på fire år, der bor hos sin mor. Sean er på en måde grunden til, at Allan holder jul for andre.

– Min kæreste og jeg gik fra hinanden, da hun var gravid med vores søn. Indtil den dag havde jeg altid haft held med alt, jeg lavede. Jeg har kunnet arbejde mig ud af alting, men sådan fungerer det ikke med mennesker, og derfor ser jeg ikke min søn så tit, som jeg gerne vil, siger Allan.

Da drømmen om familieliv og drømmen om at være far sluttede med en kamp om samkvem og alt det andet, voksne mennesker kan gøre mod hinanden, mistede Allan troen på det hele. Han var en knækket mand, der ikke havde mere at leve for, tænkte han, men så kom vennerne. De samlede ham op, lyttede, skubbede til ham og blev der, indtil han fik en idé igen, for Allan er nemlig en mand, der normalt får rigtig mange idéer.

Giv et abonnement på Familie Journal i julegave

Den bedste jul

– Det var første gang i mit liv, jeg rigtig havde mødt modgang, og jeg blev så taknemmelig for, at der var nogle, der brød sig nok om mig til at komme og hive mig op af det mørke hul. Derfor fik jeg idéen til at hjælpe andre, som mine venner havde hjulpet mig. Jeg vidste nu, hvordan det var at være ensom og føle, at livet bare fortsatte uden mig. Den aften i hele året, hvor man allermest mærker det, er jo juleaften, så jeg besluttede at holde juleaften for enlige og hjemløse, fortæller Allan.

Juleaften 2016 blev derfor holdt hjemme hos Allan. Gode venner hjalp ham med maden, gaverne købte han selv, og så blev der ellers julefest, for der kom 21 gæster. Allan var nødt til at sige nej til flere interesserede, for han havde ikke plads nok dengang.

– Det blev en af de bedste juleaftener i mit liv. Jeg kendte ingen af dem, da de kom, men da de gik hjem sent ud på aftenen, havde jeg mødt nogle fantastiske mennesker, der alle var dybt taknemmelige over at få lov til at være en del af et fællesskab, i hvert fald den aften. Siden har jeg tænkt, at ingen mennesker skal sidde alene juleaften, hvis de ikke selv vil. Den ensomhed har ingen fortjent, siger Allan.

Samler på mennesker

Den aften lærte også Allan, at intet menneske bliver lykkeligere af at samle på ting. Derfor samler Allan nu på mennesker og gode oplevelser, kan man sige. Han er ikke en rig mand. Tværtimod. Han er autopolstrer og en tusindkunstner, der kan lave alt med sine hænder, og hvis han ikke passer på, kan han ende med at give det hele væk.

Nu inviterer han også børnefamilier på sommerferie i sit hjem, og han samler ind til syge børn. Kort sagt har han en finger med mange steder, og han har efterhånden også fået flere påskønnelser og æresbeviser, men det betyder mindre for ham. Det, der betyder noget, er at give glæden videre til andre. Men engang for mange år siden troede han selv, at det var de materialistiske ting, der gjorde en mest lykkelig.

10 fjernsyn

Allan er nu 39 år. Han er vokset op sammen med sin mor og en storebror i Grindsted. Fra han var helt lille, drømte han om at klare sig selv og tjene penge nok til at gøre lige det, han havde lyst til. Da han gik i 6. klasse, fik han et fritidsjob som discjockey (dj), og det holdt ham beskæftiget, til han var 24 år, i hvert fald i weekenderne. Det første hus købte han, da han var 22, og han kom aldrig i dårligt selskab – simpelthen fordi han altid var på arbejde. Allan kom i butikslære, siden blev han autopolstrer og lavede showbiler. Han var og er god, rigtig god, til sit fag. Der var ikke noget, han ikke kunne klare. Heller ikke da han fandt på at købe den gamle skole i Strellev, der manglede indtil flere rigtig kærlige sæt hænder. 800 kvadratmeter gammel skole er blevet til et fantastisk hus med gulvvarme, ridderrustning i gangen og en indretning, der kunne sikre ham en plads i ethvert indretningsprogram. Han er også den lykkelige ejer af 10 fjernsyn, men han har ikke tid til at se på dem, for Allan er blevet en anden, siden han selv ramte bunden dengang for fire år siden.

Jul for alle

– Før sagde juleaften mig egentlig ikke så meget, men nu er den blevet en af de bedste dage i året, fordi samværet og juleglæden gør mig rig på en anden måde. Der er kommet flere og flere deltagere hvert år, og i år holder vi det også herhjemme hos mig. Om det er dyrt? Nej, faktisk ikke. De lokale handlende i Strellev og Ølgod bakker op om projektet og donerer gaver hvert år, min ven Morten fra Rema 1000 donerer ænder og flæskestege. Min anden ven Thomas, der er kok, kommer og steger hele molevitten. Resten hjælpes vi ad med, fortæller Allan.

Juleaften begynder med gløgg og æbleskiver om eftermiddagen og fortsætter med pakkeleg, julemad, juletræ og julegaver. En juleaften, som de fleste ønsker sig, og som Allan mener, alle mennesker burde kunne få.

– Hvis bare alle familier åbnede deres hjem for et par ekstra mennesker juleaften, så ville der slet ikke være nogen, der sad alene og frygtede for den aften. For dem ville årets værste aften blive til den allerbedste, så det burde vi alle kunne overkomme.

Læs også Puks svar til en læser

Allan regner med, at der nok kommer små 100 gæster til hans juleaften i år. Det tager han med ophøjet ro, for der er intet mere, der kan slå ham ud – heller ikke at han nu ikke længere har så meget at leve af.

Kort før jul for to år siden blev Allan nemlig ramt frontalt af en anden bilist, der overså ham. Allan fik desværre et piskesmæld, der gjorde, at han ikke kan passe sit firma som selvstændig autopolstrer. Han kan ikke længere sidde i timevis foran symaskinen, og understøttelse kan han heller ikke få. Derfor har han nu fået vikarjob som handicaphjælper i et bofællesskab for handicappede, og det er han rigtig glad for.

– Jeg vil gerne gøre en forskel for andre, og det gør jeg i mit job som handicaphjælper, og det gør jeg, når jeg holder jul sammen med andre enlige. Meningen med et stort hus er, at det skal bruges, så alle er velkomne, siger manden med det store hjerte.