Kære Puk
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Min mand og jeg har haft en samtale med vores datter, som har gjort os virkelig bekymrede.
Hun er 22 år og studerende og har i nogen tid haft svært ved at få pengene til at slå til. Hun havde et studiejob, som hun ikke kunne beholde. Så har hun taget nogle af de dumme kviklån, og efterhånden er hun kommet op på at skylde 30.000 kr. Og nu kan hun ikke klare afdragene, medmindre hun tager nye lån, det er jo lån til nogle helt horrible renter.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Svigerdatteren er blevet så grådig
Jeg synes, vi skal hjælpe hende med de penge, så hun kan komme ud af det. Min mand er ikke enig. Han mener, hun skal finde et nyt studiejob og selv arbejde gælden væk. Han mener også, det er uretfærdigt over for hendes storebror, som er tre år ældre. Han har altid orden i tingene og skylder ingen steder.
Vi har ikke så meget at gøre godt med selv, så vi har lige nu ikke mulighed for at give vores søn et tilsvarende beløb.
Jeg vil gerne høre din mening. Og så er det da forfærdeligt, at politikerne ikke kan blive enige om at forbyde den slags lån. Vores datter fortæller, at hun kender adskillige andre unge, som er blevet fanget i den fælde.
Tut
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk Elgård: Gift med en egoist
Selvfølgelig skal I hjælpe jeres datter. Vi skal altid hjælpe vores børn, hvis vi kan. Man behøver ikke at dele sin hjælp op i millimeterdemokrati. Børn er forskellige og har forskelligt behov. Hvem ved, om din søn en dag står i en situation, hvor det er ham, der har brug for hjælp.
Men det nytter ikke kun at betale jeres datters gæld. Hun skal have hjælp til at styre sin økonomi.
Hvis det var min datter, ville jeg tage hende i hånden og gå til et møde med en økonomisk rådgiver i banken og på den måde få hende til at sætte sig ind i budget osv.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Datteren er en præmietøs, sønnen er vild
Jeg ville betale de kviklån ud i en pokkers fart, og så ville jeg lave en afdragsordning med hende på noget af beløbet. Jeg ville også få hende til at skrive under på en erklæring om, at hvis I hjælper hende her og nu, så lover hun, at hun ikke optager flere lån.
Politikerne er i gang med at kigge på lånene. Det er allerede blevet lidt sværere at låne, men ”lånebranchen” kommer hurtigt med modsvar og nye muligheder, når kravene bliver skrappere. Det allerbedste er, at man lærer de unge mennesker at forstå deres økonomi.
Når jeg mener, at I skal hjælpe hende med at betale lånene ud, så er det ikke, fordi I skal fratage hende ansvaret, men simpelt hen fordi renterne på de lån vokser så hurtigt, at det kan blive en byrde, som hun skal slæbe efter sig i mange, mange år.
Hjælp hende med at rette op, og giv hende en ny chance for at forstå økonomien bedre.
Ned i banken med jer.
Mange hilsner fra Puk
Læs også: Puks brevkasse: Tjavserne får ham til at ligne en hjemløs
Jeg vil gå til dans – min mand vil ikke
Vi smider alt for meget mad ud
Kan jeg bede dem blive væk?
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Støtte til nye forældre
Veninden snakker for meget
Skal jeg sige nej til julefrokosten?
Kender du Demensbønnen?