3 forskellige slags babystrik

Torsdag, 19. marts 2020
Af Susanne Gustafsson for Cewec, Anne-Marie Øby & Ninette Hartwich for Permin. Foto: Cewec & Permin.
Skal du forkæle baby med en lækker kjole, trøje eller body? Så er det med at finde garnet og strikkepindene frem. Her får du tre strikkeopskrifter til baby på perfekt hverdagsbeklædning, som samtidigt er lidt fint.
3 strik til baby
3 strik til baby

Strikkeopskrift: Babykjole

Størrelse: 3-6 (9-12) 15-18 mdr.

Overvidde: 48 (52) 56 cm.

Længde: 36 (39) 42 cm.

Garn: ”Papyrus” fra Cewec (78 % bomuld, 22 % silke/50 gram 120 meter): fv 09: 3 (3) 4 ngl.

Vejledende pinde: 3 og 3,5 mm.

Strikkefasthed: 21 m = 10 cm glatstrik på p 3,5 mm.

Tilbehør: 2 små knapper.

Prøv også: Lyserød babykjole

Strikketip:

3 r sm = tag 2 m løst af, som hvis de skulle strikkes r sm, 1 r, løft de 2 løse m over den strikkede.

Kantm: Tag 1. m løst af, og strik sidste m dr r, når du strikker retbort.

Se også: Hæklet babykjole

Sådan gør du:

Bagstykke: Slå 75 (83) 89 m op på p 3,5 mm, og strik mønster (deleligt med 8 + 1) således:

1. og alle ulige p: vr.

2. p: 1 (1) 0 r, ✩1 r, slå om, 2 r, 3 r sm, 2 r, slå om✩, gentag fra ✩ til ✩ p ud, og slut med 2 (2) 1 r.

4. p: 1 (1) 0 r, ✩2 r, slå om, 1 r, 3 r sm, 1 r, slå om, 1 r✩, gentag fra ✩ til ✩ p ud, og slut med 2 (2) 1 r.

6. p: 1 (1) 0 r, ✩3 r, slå om, 3 r sm, slå om, 2 r✩, gentag fra ✩ til ✩ p ud, og slut med 2 (2) 1 r.

Disse 6 p danner mønster og gentages 4 gange i alt. Fortsæt i glat, til hele bagstykket måler 24 (26) 28 cm, og tag derefter jævnt ind til 51 (55) 59 m. Fortsæt i glatstrik, til bærestykket måler 2 cm. Nu lukkes af til ærmegab i hver side for 2 m, og derefter tages 1 m ind på hver 4. p 4 gange inden for de yderste 4 m, som strikkes ret på alle p (se tip til kantm) resten af arbejdet igennem (= 39 (43) 47 m). Når hele bagstykket måler 36 (39) 42 cm, lukkes af til skulder i hver side for 10 (11) 12 m, og de resterende 19 (21) 23 m sættes på en hjælpep til hals.

Se også: Strikket tunika til tøser

Forstykke: Strikkes som bagstykket, til der er strikket 2 p af bærestykket. Nu deles forstykket således:

Venstre forstykke (retsiden):

1. p: 28 (30) 32 r, vend.

2. p: 1 r løs af, 4 r, vr p ud.

Gentag 1. og 2. p, til hele forstykket måler

31 (34) 37 cm, MEN husk at lukke af og tage ind til ærmegab som på bagstykket. Nu sættes de forreste 8 (9)10 m på en hjælpep til hals, og derefter tages 1 m ind på hver 2. p 4 gange. Når forstykket i siden måler 36 (39) 42 cm, lukkes af til skulder for de resterende 10 (11) 12 m.

Højre forstykke: Strik fra retsiden 1 m op i hver af de 5 forkantm, og strik højre forstykke op på samme måde som venstre, men med 1 knaphul på 7. p således: 1 r løs af, 1 r, slå om, 2 r sm, r p ud.

Montering: Sy skuldersømmene sammen. Strik med p 3 mm ca. 63 (67) 71 m op rundt i halsen (m på hjælpep iberegnet), MEN på 1. p strikkes endnu et knaphul som det første. Strik i alt 3 p glatstrik, og luk af fra vrangsiden i vr – pas på, det hverken bliver for fast eller for løst. Sy sidesømme. Hæft ender. Sy knapper i.

Design: Susanne Gustafsson for Cewec.

Se også: Strikket pigekjole med søde striber

Strikkeopskrift: Stribet trøje til baby

Str: 0-3 (6) 12 (24) mdr.

Overvidde (arb): 48 (53) 58 (64) cm.

Hel længde: 25 (28) 32 (36) cm.

Materialer: ”Esther” (55% uld/45% bomuld/50 g = 230 meter): 1 (1) 2 (2) ngl rosa 13 + 1 (1) 2 (2) ngl råhvid 26. Strikkep nr. 3. 1 knap. 6 (7) 8 (9) hægter. (Garn fra Permin).

Strikkefasthed: 28 m x 40 p = 10 x 10 i glat.

Prøv også: Strik en silkeblød babyjakke

Sådan gør du:

For- og bagstk: Slå 129 (141) 155 (167) m op i råhvid (1. p = vr-siden). Start og slut alle p med 1 kantm r. Resten af arb strikkes i glat. Ved farveskift strikkes 1. p i ny farve fra vr-siden. Strik lige op i striber (8 p råhvid, 8 p rosa), til arb måler 16 (17) 21 (24) cm. På næste p fra r-siden lukkes til ærmegab: Strik 28 (31) 34 (37) m (= højre forstk), luk 8 (8) 9 (9) m, strik 57 (63) 69 (75) m (= bagstk), luk 8 (8) 9 (9) m af, strik 28 (31) 34 (37) m (= venstre forstk). Lad arb hvile.

Ærmer: Slå 45 (45) 47 (49) m op i råhvid (1. p = vr-siden). Str. 24 mdr: Slå op i den farve, som er 22 cm fra ærmegabet på for/bagstk (så det passer, når trøjen samles). Tilpas første farves antal p med antal p, du har på for/bagstk. Tag ud i hver side, når arb måler 3 cm, derefter med 2 cm’s mellemrum, i alt 7 (8) 9 (10) gange = 59 (61) 65 (69) m. Når ærmet måler 16 (17) 21 (22) cm, lukkes 5 m i hver side. Du skal nu være ved samme farve og p som på for/bagstk. Lad arb hvile (= 49 (51) 55 (59) m. Strik et ærme magen til.

Se også: Sød hæklet slå om-trøje til baby (link fjernet)

Raglan: Sæt alle dele ind på rundp (forstk, ærme, bagstk, ærme, forstk) = 211 (227) 247 (267) m. Forts i glat med striber. Sæt 1 mrk i hver samling (= 4 mrk).

1. p strikkes fra vr-siden. På næste p fra r-siden beg raglan-indt sådan: ✩3 m før mrk: løft 1 m r af, strik 1 r, træk løse m over den strikkede m, strik 1 r. Efter mrk strikkes 1 r, 2 r sm✩, gtg ✩-✩ p ud (= 8 m mindre). Forts raglan-indt på hver 2. p i alt 12 (14) 13 (14) gange og derefter på hver p 5 (5) 8 (9) gange. SAMTIDIG lukkes til halsudskæring, når arb måler 23 (25) 29 (32) cm. I begyndelsen på hver p med 6 m 1 gang, 2 m 1 gang, 1 m 1 gang. Efter raglan-indt og halsudskæring = 57 (57) 61 (65) m tilb af pinden, og arb måler ca. 28 (30) 34 (38) cm op til skulderen. Lad m hvile.

Ærmekanter: Saml m op med rosa fra r-siden (1 m pr m), strik 1 p vr. På næste p strikkes aflukningskanten: Slå 2 nye m op i beg af p. Strik ✩2 r, 2 r sm i bagerste m-bue, flyt de 3 m tilb fra højre til venstre p✩, gtg ✩-✩, til der er 3 m tilb på p. Afslut med 2 r sm, flyt m tilb til venstre p, 2 r sm. Klip garnet og træk igennem m. Sy ærmet sm. Gtg dette på næste ærme.

Prøv også: Strik babyvest og bukser

Kanter rundt om arb: Beg med at samle m op fra den nederste kant med rosa fra r-siden (1 m pr m). Strik 1 p vr. På næste p strikkes aflukningskanten som på ærmerne, men når der er 3 m tilb, skal disse hvile. Saml nu m op i forkanten ved de 3 hvilende m (5 m pr. stribe) fra r-siden op til halskanten, strik vr tilbage mod de 3 hvilende m, flyt de hvilende m og forts med ✩-✩, til der er 3 m tilb på p, lad disse hvile. Saml m op i de aflukkede m i halskanten fra r-siden, strik over de hvilende m i nakken, saml 1 m op i hver m i den anden halskant, strik 1 p vr tilb til de 3 hvilende m, flyt de hvilende m over og forts med ✩-✩, til der er 3 m tilb på p, lad disse hvile. Saml nu m op i forkanten, hvor de 3 hvilende m er (5 m pr. stribe) fra r-siden og ned til nederste kant, strik vr tilb mod de 3 hvilende m, flyt de hvilende m over og gtg ✩-✩, til der er 3 m tilb på p. Afslut med 2 r sm, flyt m tilb til venstre p, 2 r sm. Klip garnet og træk det igennem. Hæft denne med begyndelsen af kanten.

Hæft alle løse tråde. Lav en lille trense og sy knap i eller sy små hægter i på indersiden af forkanten ca. 1 stk. i hver anden stribe.

Design: Jessica Strand.

Se også: Baby bluse i strik

Strikkeopskrift: Body med blondeskørt

Størrelse: (1/3) 6/9 (12/18) 24 mdr.

Overvidde: (48) 52 (56) 60 cm.

Hel længde: (32) 36 (40) 44 cm.

Garn: ”Sarah” fra by Permin (50 % merinould, 50 % shetlandsuld/50 g = 270 m).

Fv 883618/lys lilla: (2) 2 (3) 3 ngl.

Tilbehør: 4 knapper 12-15 mm.

Vejledende pinde: Rundp 3 mm (40 cm), strømpep 3 mm.

Strikkefasthed: 25 m x 34 p = 10 x 10 cm glatstrik på p 3 mm.

Modellen strikkes oppefra.

Se også: Strikket bodystocking og skørt til baby

Sådan gør du:

Bærestykke: Det første stykke strikkes frem og tilbage for at danne en slids i nakken. Slå (62) 66 (70) 74 m fast op over 2 p 3. Strik 2 p r, første p er på arbejdets vrangside. Strik en p r, hvor der sættes 4 mærker (M) til raglanudtagninger således: (11) 12 (12) 13 r, M, (8) 8 (10) 10 r, M, (24) 26 (26) 28 r, M, (8) 8 (10) 10 r, M, (11) 12 (12) 13 r. Arbejdet er nu inddelt i ryg, ærme, forstykke, ærme, ryg. Fortsæt i glatstrik, dog strikkes de første 3 og de sidste 3 m r på alle p som kantmasker (kantm).

Prøv også: Strik et tykt babytæppe

LÆS HELE NÆSTE AFSNIT, INDEN DU FORTSÆTTER:

Udtagninger: På næste p tages 8 m ud således:

✩Strik hen til 1 m før M, slå om ved at føre højre p OVER garnet, 2 r, slå om ved at føre højre p UNDER garnet*, gent. fra ✩ til ✩ p ud – på den efterfølgende p strikkes omslagene før M vr og omslagene efter M dr vr. Gentag udtagningerne på hver 2. p, til der er taget ud i alt (13) 15 (17) 18 gange. Slut med en p uden udtagninger.

Skift til at strikke rundt: SAMTIDIG, når arbejdet måler ca. 4 cm, samles arbejdet til en ring, og der fortsættes rundt i glatstrik over alle m, husk at markere omgangens start. Omslagene laves som beskrevet ovenfor, men strikkes hhv. dr r før M og r efter M på den følgende omgang. Når alle udtagninger er foretaget, er der (166) 186 (206) 218 m på omg, og bærestykket måler ca. (9) 10 (11) 12 cm.

Se også: Strik bløde babyfutter

Krop: Kroppen strikkes fortsat i glatstrik. Strik en omg, hvor ærmernes m sættes i hvil på en tråd, og der slås nye m op under hvert ærme og sættes nye mærker (M) således: ✩Strik hen til M, og tag det af pinden, sæt ærmets (34) 38 (44) 46 m i hvil, og tag det efterfølgende M af pinden✩, slå (6) 6 (6) 7 nye m op, sæt M, slå (5) 5 (5) 6 nye m op, gent. fra ✩ til ✩, slå (5) 5 (5) 6 nye m op, sæt M, slå (6) 6 (6) 7 nye m op, strik omg færdig. Der er nu (120) 132 (140) 152 m på omg – de nye M under hvert ærme markerer sidesømmene, og der er (60) 66 (70) 76 m på hhv. forstykke og ryg. Strik lige op, til arbejdet måler (26) 30 (34) 37 cm fra skulderen. Strik 1 omg vr – denne omg markerer, hvor der efterfølgende strikkes blonde. Fortsæt i glatstrik, og strik lige op, til arbejdet måler (31) 35 (39) 42 cm fra skulderen. Strik næste omg således: ✩Strik til (3) 3 (5) 5 m før M, luk de næste (6) 6 (10) 10 m✩, gentag fra ✩ til ✩, og strik omg færdig. Bryd garnet, hver del strikkes færdig for sig, frem og tilbage, fortsat i glatstrik.

Forreste kile: Der begyndes fra vrangsiden med en p vr. Fortsæt herefter således: ✩Luk de første 3 m, og strik p færdig✩, gentag fra ✩ til ✩, til der er strikket (12) 14 (14) 16 p, der er nu 18 m på p (alle str.). Strik 8 p r, og luk samtidig af på sidste p.

Prøv også: Blødt strik til den lille ny

Bageste kile: Der begyndes fra vrangsiden med en p vr. Fortsæt herefter således: ✩Luk de første 3 m, og strik p færdig✩, gentag fra ✩ til ✩, til der er strikket (12) 14 (14) 16 p, der er nu 18 m på p (alle str.).

Strik 4 p r. Strik knaphul på næste p således: 8 r, slå om, 2 r sm, 8 r. Strik 3 p r, og luk samtidig af på sidste p.

Ærmer: Ærmerne strikkes fortsat i glatstrik. Fordel maskerne til det ene ærme på strømpepinde 3. Start midt under ærmet, og strik (5) 5 (5) 6 m op i kroppen, strik r hen over ærmets masker, strik yderligere (6) 6 (6) 7 m op i kroppen. Der er nu (45) 49 (55) 59 m på omg. Markér omgangens start, og sæt et mærke midt på omg – herfra måles ærmelængden. Strik 4 omg lige op. På næste omg tages 2 m ind således: Oti (1 m løs af, som om den skulle strikkes r, 1 r, træk den løse m over), strik til der resterer 2 m, 2 r sm. Gentag indtagningerne på hver (6.) 7. (7.) 7. omg, til der er taget ind i alt (5) 6 (8) 9 gange. Der er nu (35) 37 (39) 41 m på omg. Fortsæt lige op, til ærmet måler ca. (11) 15 (18) 21 cm. Strik en omg vr. Strik en omg r, hvor der tages (13) 11 (17) 15 m ud jævnt fordelt til (48) 48 (56) 56 m. Strik mønster efter Diagram 1 over alle m. Når diagrammet er strikket 2 gange i højden, lukkes lidt løst af i r. Strik det andet ærme magen til.

Se også: Strik sødt babysæt

Venstre benkant: Fra retsiden strikkes (56) 60 (64) 68 m op med p 3 langs kanten. Strik 3 p r. Strik knaphul på næste p således: Strik r, til der resterer 5 m, oti, slå om, strik r p ud. Strik yderligere 3 p r. Luk løst af i r.

Højre benkant: Strikkes som venstre, men knaphullet strikkes således: Strik 3 r, slå om, 2 r sm, strik r p ud.

Flæse: Der strikkes flæse i vrang-rillen på kroppen. Læg bodyen foran dig med halsåbningen ind mod dig selv, så du kan strikke oppefra og ned. Flæsen strikkes således: Med p 3 strikkes m op fra retsiden – 1 r i hver vrangmaske, der er nu (120) 132 (140) 152 m på omg. Strik 1 omg r, hvor der tages ud i hver 2. m ved at strikke 1r + 1 dr r i masken, der er nu (180) 198 (210) 228 m på omg. Strik 1 omg r, hvor der tages yderligere (4) 2 (6) 4 m ud til (184) 200 (216) 232 m. Strik mønster efter Diagram 1 over alle m. Når diagrammet er strikket 2 gange i højden, lukkes lidt løst af i r.

Montering: Hækl en lille trense, og sy den fast i halskanten ved slidsen. Sy knappen i over for trensen. Sy 3 knapper i forreste kile, og hæft alle ender.

Design: Ninette Hartwich for Permin.

Prøv også: Strik en blød body til baby