Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Som barn var Simone Thorup Eriksen tit syg. I hvert fald følte hun sig ofte elendigt tilpas rent fysisk, og symptomerne kunne være alt fra mavesmerter til voldsom hjertebanken.
– Det var altid særlig slemt, når min far var bortrejst, og det var han tit. Tanken om, at han ikke var i nærheden til at passe på mig, gjorde, at jeg fik det endnu dårligere, husker Simone, som er skilsmissebarn og altid har været tæt knyttet til sin far.
Talrige besøg hos lægen førte ikke til den mindste bedring af hendes tilstand.
– Jeg blev undersøgt og scannet, men jeg fejlede tilsyneladende ikke noget, fortæller hun, som nu er 32 år og bor i Kolding med sin mand, Søren, og deres to døtre, Haley og Ellie på ni og tre år.
Læs også: Ida hjælper andre unge med angst
– Jeg havde en idé om, at problemerne før eller siden ville forsvinde. Men da jeg i 2011 fik Haley, blev det tværtimod værre. Nu var det ikke kun mig selv og mit eget helbred, der bekymrede mig, men også min datters ve og vel. Jeg var konstant angst for, at jeg ikke ville kunne tage mig af hende, hvis jeg blev syg. Dengang vidste jeg bare ikke, at det, jeg gik og kæmpede med, hed angst, fortæller Simone.
Det fandt hun først ud af, da psykolog Lene Brøndum Madsen kom ind i hendes liv. I første omgang via et foredrag, som hun overværede, og som netop handlede om angst. Især én sætning bed sig fast og har mange gange siden reddet hende fra at blive grebet af angsten:
– Sætningen er ”Det er bare angst!”. Og det var befriende ord, for de gav mig en bevidsthed om, at der var en forklaring på mine problemer. Til tider har jeg helt bogstaveligt troet, at jeg var ved at dø, og været sikker på, jeg var blevet skør. Men man er jo hverken i livsfare eller tæt på at bryde sammen, selv om man tror det, siger Simone.
Som tegner og forfatter er hun netop nu aktuel med bogen ”Det er okay at føle” på forlaget Grønningen 1. Med sin stærkt personlige og enkle streg beskriver hun i bogen alle de situationer, tanker og følelser, som et menneske med angst oplever.
I flere år gik Simone i terapi hos Lene, som hun betegner som sin redningskvinde. Hun kan stadig løbe ind i et egentligt angstanfald, selv om der går lang tid imellem. Og netop tegneriet er et glimrende værn mod de ubehagelige følelser.
– At tegne er mit helle. Det eneste tidspunkt, jeg har total ro i hovedet, er, når jeg tegner, siger hun.
Hun har tegnet hele sit liv og levet af det siden 2014.
Angsten er din ven, mener psykolog Henrik Tingleff. Læs historien her.
– Det begyndte med, at jeg lavede nogle tegninger til barnedåbsinvitationer. Det førte flere bestillinger med sig, og da jeg begyndte at dele tegningerne på min Instagram-profil, gik det pludselig rigtig stærkt.
Samtidig havde hun sit fuldtidsjob i det familiedrevne firma C.L. Seifert, hvor hun sad med produktudviklingen og markedsføringen. Firmaet er kendt af mange danskere som producent af studenterhuer. Simones far og hans fætter ejer foretagendet, og også Simones mand og hendes lillesøster Danielle er med i den faste stab.
– Gennem et år sad jeg og tegnede om natten, inden jeg tog konsekvensen og blev selvstændig tegner. Men jeg har beholdt min plads på C.L. Seiferts kontor, så familien og jeg har så at sige altid hinanden lige ved hånden i hverdagen, fortæller hun.
For halvandet år siden lagde hun for første gang to tegninger på Instagram, som beskrev hendes oplevelser med angst.
Læs her om Clara, der har døjet med angst.
– Det var første gang, jeg fortalte om min angst til andre end mine nærmeste. Og det resulterede i beskeder og tilkendegivelser fra omkring 200 mennesker, der alle skrev, at de havde det som mig! Det slog mig med det samme, at når så mange kendte til følelserne, så kunne mine tegninger gøre en forskel. Sætte ord og billeder på noget, der er svært at forklare og tale om. Efter jeg er blevet færdig med bogen, har mange i min omgangskreds læst den. Og alle kan i et eller andet omfang nikke genkendende. Alle har jo noget, der gør dem nervøse og bange. Det eskalerer bare ikke, som det gør for mig.
Mange kender i forvejen Simones streg fra ti bøger, hun har lavet i sambarbejde med ”Den store bagedyst”-vinderen Liv Martine på de to kvinders fælles forlag, Kagetid. Siden nytår har forlaget haft hovedfokus i hendes arbejdsliv.
– Jeg forsøger at prioritere min tid sådan, at jeg arbejder fra klokken 8 til klokken 16 med kagebøgerne, siger hun.
Både med psykologens og livserfaringens hjælp er hun med årene blevet dygtig til at styre sig uden om angsten.
Persille Ingerslev har lidt af angst, men fandt et middel, der virkede for hende. Læs med.
– Når jeg har meget om ørerne, og min krop er stresset, er risikoen størst. Men jeg har også opstillet nogle regler for mig selv, som gør mig mindre udsat. Jeg skal altid sørge for at drikke to liter vand om dagen og få otte timers søvn. Og så skal jeg ikke tjekke mobiltelefonen, når jeg har fri. Der er selvfølgelig den ulempe ved det, at det netop er efter arbejdstid, at folk er mest aktive på Instagram. Men jeg vil ikke sidde og følge med i samtaler om aftenen. Det må vente til dagen efter.
Hvis Simone mærker, at et angstanfald er på vej, kan det hjælpe at gå en tur eller på anden måde aflede tankerne.
– Fysisk aktivitet og bevægelse er godt. Det får adrenalinen ud af kroppen, fastslår hun.
En central sætning i bogen lyder: ”Jeg overtænker, overføler og overelsker.”
– Det er det, der er mit problem. At jeg spekulerer for meget, hvis jeg eksempelvis får ind i hovedet, at jeg kan blive syg af noget mad eller blive smittet med en virus, der er i omløb. Men det er ikke kun skidt at være følsom, for det forstærker også alle de gode og positive følelser. Jeg er glad og tilfreds med mit liv, som det er nu. Angsten styrer ikke længere min tilværelse, og oveni har jeg en dejlig familie, siger Simone.
Læs også: Jeg vil være et forbillede for mine drenge.