Brev til Puk Elgård: De er ikke til at drive til noget mere

Først tusind tak for dine altid fantastiske og hjertevarme svar, du kan om nogen, virkelig se en sag fra flere sider, hvilket er stort.

Nu til mit "problem" – eller hjertesuk. Jeg er meget heldig og privilegeret ved at bo i gåafstand fra alle mine børn og børnebørn, så siden børnebørnene var små, har jeg kunne hente og bringe og passe dem alle, når jeg havde lyst og tid, hvilket jeg i den grad har benyttet mig af. Jeg har haft dem alle fem på skift med i og på teater, museum, zoo, skovture, legepladser, bage- og hyggedage og meget mere, hvad vi alle har nydt meget, og også bare være sammen hjemme og spille kort m.m.

Læs også: Læser til Puk: Føler folk sig nøgne uden mobilen i hånden?

Men ... nu er de alle mellem 10 og 15 år og ikke til at drive til noget mere. De vil kun være hjemme og spille på deres computere og telefoner, og jeg kan simpelt hen ikke få dem med til noget som helst mere.

Hvad kan jeg gøre, Puk?

De går alle til en fysisk sportsgren, som de passer, men udover det, er det kun computere og spil på dem, der tæller. Og med forældrenes accept. Dem har jeg talt med om det, men deres svar er, at børnene har lange og hårde dage i skolen og slapper af med spil. Desværre gør forældrene det samme, så dem ser jeg heller ikke ret meget mere.

Er jeg den eneste bedsteforælder, der er ked af, det er blevet sådan?

Bedste

Læs også: Brev til Puk: En svada om misbrug af mobiler

Kære Bedste

Uden at have et videnskabeligt belæg for at sige det, så vover jeg pelsen og siger klart og tydeligt NEJ, du er absolut ikke den eneste bedste, der oplever det, du gør, og er ked af det.

Men! Jeg tror faktisk ikke, vi kan skyde skylden alene på computeren. Der kommer et tidspunkt i alle børns liv, hvor de vælger deres egne venner frem for forældre og bedsteforældre. Da vi var børn, løb vi ude og legede og var optaget af vores venner på den måde. I dag er børnene sammen på en anden måde, og det foregår over tablets og telefoner. (Det er jeg nu heller ikke den store fan af, men vi er nødt til at forstå, at de er fra en anden tid.) Børnene og de unge vender deres opmærksomhed væk fra os, når de er trygge og store nok til at udforske verden væk fra os, der passer på dem. Det er et sundhedstegn.

Læs også: Puks brevkasse: Naboen stiller store krav til min søn

Den gode nyhed er, at al den tid, du har brugt med børnebørnene, er som penge i banken. Du har været fantastisk og har givet dem så god en ballast, tryghed og kulturel interesse, at du nok skal få tilbage igen, når tiden er til det.

Jeg vil foreslå dig at træde ind på deres banehalvdel. Bliv en ”zyber-bedste.” Sæt dig ind i teknologien og lav nogle virtuelle møder med dine børnebørn. Skype med dem. Facetime på telefonen. Spørg til deres spil og apps. Få et fællesskab omkring det, der interesserer dem. Vi har alle godt af at blive udfordret lidt. Held og lykke Zyber-bedste.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Læser til Puk: Hunde reagerer også på mobiltelefoner