Brev til Puk: 91 år og alene med min hund

Et forlist ægteskab som følge af en utro kone. Hun havde en hyggeklub med 35 gamle mennesker i nabobyen, deriblandt en gammel ungkarl, som hun kørte op til, og som jeg ikke fik noget at vide om i begyndelsen. Han var også den sidste, der kørte hjem fra hyggeklubben hver uge, har jeg erfaret. Det har jeg det ikke godt med. Efter at han en dag stod her på vores gårdsplads, blev jeg nok en anden at bo sammen med, og en dag sagde hun, at hun ikke ville være her mere. Så kom vores datter og hendes børn, og de tog billeder ned fra væggen og andre ting, som de læssede på en trailer. De kørte, og siden har jeg ikke hørt fra dem.

Læs også: Mit voksne barnebarn har mistet gnisten

De kørte om til vores datter, som hun var hos, til hun fik en plejebolig. Vi blev separeret, og hun fik godt fem millioner med, så hun lider nok ingen nød efter et ægteskab i 67 år.

Nu sidder jeg alene tilbage med min hund. Vores venner er fulgt med min kone. Det er ikke nemt at skabe nye venskaber, når man er 91 år, og derfor er det trist, at det er gået sådan. Jeg forstår ikke min kones tanker og mening med livet.

Til sidst skal det siges, at vores datter har en stor skyld i det, da hun altid har været en mortøs.

G.

Læs også: Puks brevkasse: Min mand går hjemme, men gider ikke at gøre rent

Kære G.

Det gør mig ondt, at du sidder der alene. Jeg kender jo kun din side af historien, men ingen fortjener at sidde ensom sent i livet. Jeg synes, du lyder som en fornuftig mand, der er villig til at reflektere over dit liv. I din fortælling læser jeg både undren og indrømmelser. Det er meget fine træk.

Læs også: Brev til Puk: Vores mor er ikke til at holde ud at være sammen med (link fjernet)

Hvor stor er din trang til at gå ind i de forklaringer, du mangler? Har du brug for svar fra din ekskone? Har du brug for svar fra din datter? Du skriver godt, og det kunne måske hjælpe at skrive et brev til dem hver? Vi mennesker gør det så godt, vi kan, gennem livet. Vi bruger de resurser, vi har, og af og til ser vi tilbage på det liv, vi har levet, og spørger os selv, hvorfor vi ikke handlede anderledes. Men her er vi nødt til at huske, at vi måske på det tidspunkt ikke havde kapaciteten, resurserne og klogskaben til at handle anderledes. “Vi lever livet forlæns og forstår det baglæns,” citat Søren Kirkegaard.

Læs også: Trist kvinde til Puk: Jeg er bange for at miste min mand

Jeg synes, du skal give dig selv så meget omsorg som muligt. Sørg for at lave dejlig kaffe. Smør gode madder. Få en masse frisk luft. Nus din hund. En hund er dejligt selskab, og den er god for helbred, hjerte og hjerne. Kan du gå nogle ture i din by og falde i snak med mennesker på din vej? Du må holde fast i de gode ting i livet og prøve at adsprede tankerne. Og så skal du gøre op med dig selv, om du vil kæmpe for de svar, du mangler.

Jeg beundrer dit mod til at skrive til mig og fortælle din historie i en sårbar situation. Det fortæller mig, at der er noget gods i dig, og det skal du finde frem nu og bruge til at passe på dig selv.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Bekymret kvinde til Puk: Er min familie ved at gå i opløsning?