Jeg elsker at være grisepasser

Datoen står meget klart i Lise-Lottes erindring: Fredag den 16. november 2018. Hun var ved at pakke kufferten for at tage på en forretningsrejse til Mellemøsten om mandagen.

Hun satte sig tungt ned på sengekanten og lukkede øjnene.

– Jeg vil ikke mere. Det her arbejdsliv skal være slut.

Læs også: André er kommet videre efter ulykke

Kort efter sad Lise-Lotte Hjort Laursen, 44, over for sin chef. Hun sagde sin stilling som eksportsalgschef op.

Da chefen spurgte, hvilken konkurrent hun skulle arbejde for, svarede Lise-Lotte, at hun skulle arbejde med noget helt andet. Hun ville være økologisk landmand.

Den forklaring troede chefen ikke rigtig på. Den var lidt for fantasifuld. Men aftalen blev, at Lise-Lotte skulle stoppe ved årsskiftet. Og så var det jo ikke nødvendigt, at hun tog på den planlagte tur til Mellemøsten.

Verden som sin arbejdsplads

For Lise-Lotte blev det et farvel til et job, hun havde holdt meget af. En fin titel som eksportsalgschef. Og en rigtig god løn.

Hun havde hele verden som sin arbejdsplads og solgte boliginventar – lamper, puder, tæpper og lignende. Det skete på rejser til fjerne afkroge af Mellemøsten, USA, Afrika og selvfølgelig hele Europa. Desuden havde hun været udstationeret i Sverige og England.

– Jeg elskede at komme til fremmede lande, lære befolkningen og deres kultur at kende og i det hele taget snuse til mig, hvordan de drev forretning. Jeg lærte også en del om fremmede sprog, og så skulle man jo ikke kimse af, at jeg havde et chefjob. Jeg var ”noget ved musikken”, som Lise-Lotte udtrykker det.

Læs også: Sanne elsker at passe grise

Den korte lunte

Men hun mærkede også faresignalerne. Med tiden blev det stadig sværere at få benene ud over sengekanten om morgenen. Rejsekufferten blev tungere og tungere.

– Jeg blev stresset og kunne mærke, at jeg blev kortluntet både over for mine kunder, mine kolleger og min familie. Det var jo det allerværste, fortæller Lise-Lotte, der er gift med Morten, 51, som er økonomichef. Børnene, Lasse på 21 og Emilie på 18, er flyttet hjemmefra.

Hun kunne mærke, at hun blev ensom og lidt deprimeret, når hun igen-igen lukkede døren til sit hotelværelse eller sad og ventede i en lufthavn et sted i verden. Livet føltes nogle gange tomt og ligegyldigt.

Et friere liv

Lise-Lotte var omkring 40 år, da hun for alvor tænkte på et skift i sit liv. Da hun var barn, ville hun gerne være landmand eller dyrlæge, men det blev ikke til noget. I stedet fik hun en handelsuddannelse.

– Man ændrer psyke helt naturligt, når man bliver ældre. Det, jeg inderst inde søgte, var mere kontakt med naturen – et friere liv, som jeg havde fundet gennem blandt andet jagt og yoga.

Lise-Lotte havde flere samtaler med en veninde, som er coach.

– Det føltes, som om jeg samlede en masse brikker til en mosaik om et nyt liv. Men jeg var også meget i tvivl. I begyndelsen, når jeg talte med Morten om det, havde han svært ved at se, hvad jeg skulle arbejde med. Han var skeptisk på den positive måde.

Læs også: Vores kramme-køer giver ro i sjælen

Noget med dyr

Men den dag midt i november 2018 havde Lise-Lotte taget en af sit livs største beslutninger.

– Jeg vidste, at jeg ville have med dyr at gøre. Måske som dyrepasser. Måske ved landbruget. Og det skulle være et arbejde, hvor dyrevelfærden er i højsædet. Derfor tog jeg kontakt til Asmildkloster Landbrugsskole i Viborg, hvor jeg fik en snak med studievejleder Elin Maagaard.

– Hun fik mig overbevist om, at det var økologiske grise, jeg skulle arbejde med. Og så gav hun mig navne og adresser på fem økologiske griseavlere i det vestjyske, som jeg kunne kontakte. I første omgang kunne jeg jo tænke mig at arbejde gratis i et par måneder for at mærke, om det var noget for mig.

De første, Lise-Lotte fik kontakt med, var Marianne og Bertel Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi uden for Holstebro.

– Allerede ved mit første besøg vidste jeg, at det var det helt rigtige. Også selv om jeg aldrig havde arbejdet med grise. Aldrig rørt ved en gris. Og slet ikke arbejdet med så store maskiner.

Jordnært job

– Her var et jordnært job, hvor telefon, masser af mails, møder, messer og rejser rundt i verden blev skiftet ud af dyr og natur.

Lise-Lotte, der slutter sin landbrugsuddannelse i år, mærker tydeligt, hvordan den nye tilværelse har fået hende til at føle sig mere afslappet.

– Før havde jeg tusinde tanker kørende konstant. Det har jeg måske også nu, det er bare nogle andre tanker. Og det er nogle mere befriende tanker, kan jeg mærke. Jeg bliver beskidt, og jeg har ingen makeup på, og håret skal ikke være sat. Det er befriende. Jeg plejer at sige, at jeg er blevet 10 centimeter lavere, fordi jeg har fået skuldrene lidt ned, fortæller Lise-Lotte, mens hun arbejder ude blandt frilandsgrisene, som hun jævnligt taler til. Hun siger ”Godmorgen – har du det godt”, når hun hilser på søerne. ”Hva’ så, Basse? Har du det godt? Sikke flotte pattegrise, du har.” Den slags snak gør søerne rolige og tillidsfulde.

Læs også: På besøg hos årets unge landmand

På Hestbjerg Økologi blev hendes ansøgning heldigvis modtaget med åbne arme.

– Vi syntes selvfølgelig, det var lidt sjovt, at hun havde den alder, men da vi kunne mærke, at hun virkelig brændte for at arbejde med økologiske grise, tænkte vi, at det var et godt match. Glimtet i øjnene og viljen til at gøre en forskel betyder alt for os. Og så kunne vi mærke, at Lise-Lotte er en holdspiller, fortæller Marianne Fløe Hestbjerg, der driver Hestbjerg Økologi sammen med sin mand, Bertel Hestbjerg.

Og Lise-Lotte er da heller ikke i tvivl om, hvad fremtiden vil bringe for hende. Hun vil være selvstændig økologisk griseavler.

Læs også: Her vender vi nederlag til succes