Søster til Puk: Vores bror døde, uden at vi fik det at vide

Vi er to søstre i 60’erne, og vi voksede op sammen med vores ældre bror, som vi siden og indtil for cirka 10 år siden, da hans kone døde, havde et meget tæt forhold til. Hans kone havde et svagt helbred, og de fik ingen børn.

Han mødte en ny kvinde, og de blev gift. I starten var vi glade for, at han havde fundet en ny i sit liv, og vi havde et godt forhold. Men det viste sig, at hun var ret dominerende og manipulerende. Hun fik ham til at flytte med til sin hjemby, og derefter så vi ikke meget til hinanden. Når vi inviterede dem, var der ofte undskyldninger.

Læs også: Puks brevkasse: Jeg var ikke hos min far, da han døde

Vores gamle mor havde meget brug for hjælp til det praktiske i sine sidste år, men efterhånden trak vores bror sig, han havde ikke tid, fordi han skulle hjælpe sin kones børn med diverse ting. Da vores mor døde for fire år siden, stillede vores bror og hans kone hurtigt op, da arven skulle fordeles. Der var ikke mange penge, men vores mor havde bl.a. nogle smykker og malerier, som var ret værdifulde. Vores svigerinde sørgede for, at hun og min bror fik adskillige værdifulde sager – mere end min søster og jeg, men vi orkede ikke at protestere.

Siden da har vi ikke set meget til dem, sidst var i julen 2019, hvor jeg havde inviteret til julefrokost. Men da kom min søster og svigerinden op at skændes, så hun og min bror kørte derfra. Her i coronatiden har det jo været svært at ses, men vi har ringet til vores bror flere gange, og som regel var han kort for hovedet.

Læs også: Puks brevkasse: Kan jeg gøre noget for at genoprette kontakten?

For tre uger siden så vi pludselig hans dødsannonce i avisen. Det var et chok for min søster og mig, vi havde overhovedet ikke vidst noget. Jeg ringede til svigerinden, og hun sagde bare, at han pludselig var død, og at hun jo ikke regnede med, at vi havde lyst til at have noget med dem at gøre!

Min søster og jeg er dybt ulykkelige, fordi vi ikke kunne tage afsked med vores bror, og det generer os, at svigerinden nu har vores mors arvesmykker og malerier. Det er egentlig mest en principsag, og min mand mener ikke, vi skal gøre mere ved det. Men min søster og jeg vil gerne høre, hvad du vil råde os til.

En ulykkelig søster

Læs også: Kvinde til Puk: Også blomster til begravelsen?

Kære En ulykkelig søster

Jeg er ikke så meget inde i arvesager, at jeg ved, om der er noget formelt at gøre. Det må I vende med en advokat, men sorgen og chokket kan vi skrive om her.

Jeg synes, at I som det allerførste skal kontakte svigerinden igen. Få nogle flere detaljer om jeres brors død. Hvis i “kommer med fred”, når I ringer til hende, og ikke lægger op til konflikter, men simpelt hen siger, at I har behov for at høre lidt mere jeres brors sidste tid, mon så ikke hun vil fortælle?

I kan begynde med at spørge, hvordan hun selv har det. Det er måske en god icebreaker. Hun har jo også mistet.

Læs også: Puks brevkasse: Døtrene var ikke klar til at tale om døden

Derefter vil jeg anbefale, at I holder jeres egen private ceremoni for jeres bror. Du og din søster kan sagtens lave en farvelbegivenhed, hvor I mindes, lægger blomster og tager afsked. Det synes jeg helt bestemt, I skal gøre. Man har brug for at sige farvel, tilgive og få tingene bearbejdet.

Jeg håber, du kan bruge mine råd, og jeg håber også, at din ulykkelige fortælling kan være med til at huske os alle sammen på, at vi skal se at få løst vores problemer, mens vi er i live. Pludselig er det for sent, og det er så svært.

Varme hilsner fra Puk

Læs også: Brev til Puk: Jeg savner staig min bror, der døde i 1995