Jeg har angst for at komme på kødmarkedet igen

Jeg er enlig mor til hjemmeboende børn. For år tilbage havde jeg en længere periode med operationer, sygemelding og start på medicin.

Som følge af det har jeg stadig den lille i sengen hver dag. De to store rykkede lige så stille ind til sig selv, da jeg ikke lignede Frankensteins ekskone mere. De kunne se, at jeg havde det meget bedre. På mit job var jeg på nedsat tid i sygdomsperioden, men er nu igen på fuldtid.

Som du kan regne ud, kan jeg ikke have det store sociale liv privat. Men jeg er meget social på mit job og møder nye og kendte ansigter hver dag. Jeg synes selv, jeg er normal af udseende. Af og til bliver jeg også inviteret ud af kunder, men takker altid nej. Min chef har flere gange spurgt, hvorfor jeg ikke siger ja, men accepterer min holdning. Det er min arbejdsplads ikke et datingbureau.

Jeg har længe været single og kan godt mærke, at jeg begynder at mangle en mand i mit liv indimellem. Jeg har set en mand det seneste halve års tid, men det er langtfra den store kærlighed og ikke noget, jeg deler med mine børn. Så vi ses ikke så tit og nok alt for meget på mine præmisser.

Tidligere forhold endte ikke ligefrem lykkeligt. Den første foretrak andre kvinders underliv, med den undskyldning at han ikke tændte på mig, fordi jeg var gravid. Den anden foretrak også en anden kvindes underliv – med den undskyldning at han savnede mig, fordi jeg var syg. Jeg er helt med på, at jeg ikke var det fedeste selskab i den periode. Men jeg havde et behov for at prioritere børnene.

En af dine første tanker nu er garanteret: ”Du godeste, hun er på overarbejde. Hvordan kan hun overhovedet tænke på en mand i sit liv.” Men dette er min hverdag. Jeg ser og mærker det ikke, som du læser det. Vi har jo indrettet vores liv. Ligesom alle andre børnefamilier.

Men det, der er pointen med mit brev, er, at jeg faktisk har direkte angst for at komme på kødmarkedet igen. Jeg prøvede netdating for flere år siden. Langt de fleste mænd derinde foretrækker også kvinders underliv fremfor resten af kvinden. Uanset hvad de skriver i deres profil. Kan det virkelig passe, at man kan have det sådan? Er det, fordi jeg har været single for længe, eller er jeg i virkeligheden ikke parat? Flere af mine venner og veninder er jævnligt efter mig og spørger, om jeg ikke snart skal i gang igen. Kan det være pres fra dem?

Jeg tvivler dog på, at jeg kommer til at bo sammen med en mand igen. I hvert fald så længe jeg har børn boende på fuldtid. Men det kunne være rart at have en at lave mad med af og til. Eller bare hyggesnak over en kop kaffe eller et glas vin. Det er jo også rart af og til at vågne med en mand.

Håber, du kan give mig noget input.

Jeg kan begynde med at fortælle dig, at du slet ikke har gættet mine tanker. Jeg tænker overhovedet ikke, at du er på overarbejde osv. Jeg tænker nærmere, at du ikke tager dig selv alvorligt og behandler dig selv med den respekt og omsorg, du burde.

Du skal ikke lave grin med, at du ligner Frankensteins ekskone, når du har været helt smadret under et alvorligt sygdomsforløb. Jeg ved godt, det er ment som humor, men når jeg peger på det, så er det, fordi der måske kan ligge en afstand til dig selv i den ironi, du lægger for dagen.

Når jeg læser dit brev, ser jeg et stærkt, følsomt menneske, der har lyst til et reelt forhold til en mand, du kan stole på. Jeg læser også, at du ikke vil behandles som en kvinde, der kun kan tilbyde sex. Du vil meget mere.

Stå ved den, du er. Du har meget at byde på. Væk med al den ironi og frem med alt det dejlige, du indeholder. Det er også sådan, du med løftet pande og stort selvværd skal møde den næste mand.

Jeg vil foreslå dig at kigge i en klub. Meld dig til sport, keramik, madlavning, sprog, dans eller hvad som helst, der interesserer dig, og der vil du møde mennesker, der har de samme interesser som dig. Du kan også melde dig til de forskellige singlearrangementer. Der er ufatteligt mange arrangementer, man kan hoppe af og på. Et af stederne hedder Singleplus. Plus står for, at man har børn. Find dem på nettet eller Facebook.

Jeg ved godt, du har fået lidt skældud af mig, men håber, du tilgiver, for jeg vil meget gerne have, at du opfatter dig selv som en attraktiv kvinde med meget at tilbyde. På trods af at din erfaring med mænd har lært dig anderledes. Det er slut nu. Vend en ny side i bogen, og skyd hagen frem. Held og lykke. Du er det hele værd.