Tipos dejlige dag

Der er kringle og hjemmelavet chokolade på tallerkenen og kaffe i koppen. Saksen lyner gennem luften, og kunderne sukker saligt, når Iben, kaldet Ibber, og hendes kollega, Melissa, giver en ordentlig omgang hovedbundsmassage, inden alt det vilde hår bliver klippet til en smuk frisure.

Det er snart jul, og som alle ved, skal man se ordentlig ud til jul. Det kan godt være besværligt at komme til at se pæn ud i håret, når man bor på et forsorgshjem eller er hjemløs og må tage til takke med en sofa her og der hos venner og bekendte.

– Vi mennesker er jo i grunden alle ens. Vi elsker at blive nusset lidt om, vi vil gerne se pæne ud, og vores familier betyder meget for os, siger Iben Devantier, der er ejer af salonen Frisør Ibber i Hillerød, og fortsætter:

– Forskellen er bare, at nogle mennesker er uheldige og bliver hjemløse, mister arbejdet eller et menneske, de holder af. De har brug for lidt omsorg og en hjælpende hånd, og det vil jeg gerne være med til at give dem.

Derfor donerer Iben og hendes medarbejdere en arbejdsdag i salonen til de hjemløse i byen, der gerne vil klippes inden jul.

På dagen, hvor Familie Journal besøger Hillerød, er salonen kun åben for de hjemløse, og alle behandlinger er gratis. Samtidig har Iben et samarbejde med Kirkens Korshær, der sidste år donerede varme uldsokker, SuperBrugsen i Ullerød gav forskellige varer, og City Bakery forsynede kunderne med kringle i lange baner. Det er en dag, alle ser frem til, for ikke nok med, at man får nyt, smart hår, man går også derfra med en goodie bag og nye, varme sokker på fødderne.

Vil gerne være pæne

– Jeg havde sådan set tænkt mig noget med en sideskilning, mumler Mikkel forlegent og ser ud, som om han allerede er på vej ud ad døren igen, for sådan har nogle mænd det: Kvinder, parfumeduft og pludselige krav om at tage stilling til, hvor langt håret skal være, kan være overvældende.

Men han vil gerne. Han skal holde jul med sin mor og sin bror i år, og så kunne det da være rart at ligne det pæne menneske, han faktisk er inden under alt håret og skægget, synes han.

Kvinderne Tipo, Haldora og Solveig er ganske anderledes kække. Det høres tydeligt. De har længtes efter at blive klippet og nusset om, for de har ikke penge til at tænke frisørbesøg ind i budgettet.

Det har man ikke, når man bor på et forsorgshjem, og selv om Tipo plejer at klippe sig selv og de andre – med svingende held ifølge de to andre kvinder – så er det en dag, de damer har set frem til.

Snakken går om mænd og hår, om børn og familie, om julen og især om, hvad man skal juleaften og i juledagene. Nogle har familier, andre har ikke. Nogle vil helst holde jul på Forsorgshjemmet Skansegården.

Men ikke Tipo. Hun glæder sig til julefrokosten 1. juledag, hvor hun skal møde hele sin store familie, også de to døtre og hendes børnebørn. Selv bor hun på forsorgshjemmet på tredje år, men det vil hun ikke tænke på i dag, for hun er med egne ord grundlæggende en glad sjæl og gider ikke tænke på alt det triste.

Vi gør det igen

Tipo, Solveig og Haldora holder sammen. De har startet en strikke- og hækleklub, og det holder dem så godt i gang, at de slet ikke får tid til at lave andet, siger de.

Eftersom Haldora faktisk er ved at strikke sit eget gulvtæppe, er det slet ikke til at forstå, at de damer også har tid til at komme til frisøren.

James ser med milde øjne på de tre kvinder, der pjatter og snakker om alt muligt. Han sidder og venter på, at det bliver hans tur. Han har alverdens tid, og han er god til at vente. Han har to ubrugelige skuldre efter 18 år som brolægger, og nu venter han på at få tilkendt pension, for der er ikke mere arbejde, han kan klare. Han har rejst verden rundt, spillet saxofon, været gift og er blevet alene, og nu er han så endt i Hillerød. Her vil han gerne blive, hvis han altså kan finde et sted at bo, for i den her by er menneskene flinke, synes han.

Sådan fortsætter dagen hos Ibber og hendes medarbejder i salonen.

Ud på eftermiddagen er kringlerne spist, kaffen drukket, og der er delt herlige smagsprøver ud af Ibbers egen hjemmelavede chokolade.

Tipo og de andre gæster har taget mindet om en dejlig dag med sig, og Iben og Melissa kan slappe af hjemme i deres sofaer med bevidstheden om, at de har givet nogle skønne mennesker en dejlig dag.

Og i år, 13. december, gør de det igen.