Puks brevkasse: Skal jeg kaste mig ud i et eventyr?

Det lyder måske underligt, men jeg er blevet lidt vild med min svigersøns storebror.

Jeg blev mor som helt ung, og min svigersøn er en efternøler, så hans bror er noget ældre end ham. Jeg er 48, og han er 42.

Min datter blev gift for snart tre år siden, dengang boede storebroren sammen med en kvinde i København, og de var selvfølgelig med til brylluppet. Siden er det gået i stykker mellem dem, og han har fået job og er flyttet tilbage til den jyske by, hvor vi andre bor.

Jeg har været alene i en del år, og det er snart længe siden, jeg har været tæt på en mand. De seneste gange, der har været et familiearrangement, har han været meget flirtende, og det er helt sikkert, at der er en gnist imellem os.

For en uge siden, til mit barnebarns fødselsdag, trak han mig til side og sagde, at han syntes, vi skulle mødes til et glas en dag, men jeg trak mig bare fnisende væk.

Drengenes mor er så glad for, at han er flyttet tilbage til barndomsbyen og væk fra den tidligere kæreste, som hun ikke brød sig om. Hun har sagt til mig, at hun håber, at han nu vil finde en kæreste her, og at der måske kan komme flere børnebørn.

Det vil være en skandale, hvis han og jeg slår os sammen! Det vil slet ikke kunne accepteres i den familie, og jeg er også helt sikker på, at det ikke er det, han i virkeligheden er interesseret i.

Hvis jeg giver efter for hans forslag, ved jeg, at det er bare vil blive et eventyr. Og at vi er nødt til at holde det hemmeligt.

Jeg ved også, at jeg kan blive såret bagefter. Men jeg er meget fristet!

Hvad synes du, jeg skal gøre?

Krebsen

Kære Krebsen

Jeg synes, du laver lige lovligt mange mellemregninger, allerede inden romancen er kommet i gang. Hvis du er mere optaget af dramaet end kærligheden, så lad det ligge.

Når du bruger et ord som skandale, skyldes det så, at du selv er en ballademager? Hvordan ved du, at det ville være en skandale?

Hvis I virkelig faldt for hinanden, og kærligheden var ægte, ville I nok finde rum til det i familien.

Jeg tænker egentligt, at en “lidt ligegyldig flirt”, der måske skaber splid, ikke er det værd. Der er mange fisk i vandet, og det lyder, som om du godt kan lide at skabe ravage? Har jeg ret? Er der en del af dig, der har lyst til at ruske den pæne familie?

Jeg synes, du skal gøre dig klart, hvorfor du er draget mod den mand. Vil du ham noget? Kan I blive et godt par? Eller er det, fordi du kan lide tanken om dramaet og hemmelighederne?

Jeg synes, det er helt cool at gå efter kærligheden, også selv om den er besværlig. Ægte kærlighed skal nok klare sig, men hvis du kun vil flirte, så find en anden.

Mange hilsner fra Puk