Opskrifter

Fyldt mørbrad

Mandag, 28. maj 2012af Redaktion
Læsernes bedste opskrift kommer i denne uge fra Irene Boje fra 9000 Aalborg. Se hendes opskrift på fyldt mørbrad her

(4 pers.)

2 mørbrad
250 g champignon
100 g soltørrede tomater
1 lille ds. benfri sild (65 g)
1 bdt. hakket persille
5 dl piskefløde
Olie til stegning
Salt og peber
Evt. kulør

Skær champignonerne i skiver, hak tomaterne groft og skær de benfri sild i mindre stykker. Rist champignonerne i olien ved høj varme, til de begynder at tage farve, tilsæt tomaterne og lad dem riste med et par min. Tilsæt 1 dl af fløden sammen med persille og sildestykker og lad det koge ind, til væden er væk. Skær et snit på langs af mørbraderne, uden at skære helt igennem, og fold den ud. Bank dem let, krydr med salt og peber og fordel champignonblandingen derpå. Snør mørbraderne sammen, brun dem på en varm pande og læg dem i et ovnfast fad. Kog panden af med lidt vand, hæld det ved mørbraderne sammen med fløden og sæt fadet i ovnen ved 200° i 40 min. Jævn væden til en god sovs og server med kartofler eller ris.

Madopskrift: Irene Boje

PRAKTISK PENSEL

Praktisk pensel i silikone til bagning og mad. Perfekt til brede overflader og supernem at rengøre! Penslen koster 39 kr. og kan købes i Familie Journal Shoppen (link fjernet)

Find flere opskrifter her...
Saltet mørbrad med Henriks spidskålssalat
Pæresalat med røget mørbrad
Krebinetter med quinoasalat









Køkkenudstyr - til den bedste pris
Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)